Den Hellige Treenigheds fest (27/5/2018)

1. læsning 5 Mos 4,32-34. 39-40

Moses talte til folket og sagde: »Spørg dog, om der nogen sinde, i gamle dage, før din tid, fra den dag Gud skabte menneskene på jorden, nogetsteds, fra den ene ende af himlen til den anden, har været noget så stort som dette, eller om man har hørt magen til. Mon noget folk har hørt Gud tale inde fra ilden, sådan som du har, og har bevaret livet? Eller har nogen gud før forsøgt at hente sig et folk ud af et andet folk ved hjælp af prøvelser, tegn og undere, med krig, med stærk hånd og løftet arm og med store og frygtindgydende gerninger, sådan som Herren jeres Gud gjorde med jer i Egypten for øjnene af dig.

Og du skal i dag vide og lægge dig på sinde, at det er Herren, der er Gud oppe i himlen og nede på jorden; der er ingen anden. Hold derfor hans love og befalinger, som jeg giver dig i dag, for at det må gå dig og dine børn efter dig godt, og for at du må få et langt liv på den jord, som Herren din Gud vil give dig for al fremtid!«

Vekselsang Sl 33,4-5.6&9.20&22

R. Lykkeligt det folk,
Gud han udvalgte sig til ejendom.

Herrens ord er sandt,
alt, hvad han gør, står fast.
Han elsker ret og retfærdighed,
Herrens godhed fylder jorden.

Ved Herrens ord blev himlen skabt,
hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund;
For han talte, og det skete,
han befalede, og det stod der.

Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Lad din godhed komme over os, Herre,
for vi venter på dig.

2. læsning Rom 8,14-17

Brødre og søstre! For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.

Akklamation til Evangeliet jfr. Åb 1,8

Halleluja!
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
Gud Herren, som er og som var og som kommer.

Evangelium Matt 28,16-20

På den tid gik de elleve disciple til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Evangelikale ledere fra USA advarer katolikker om, at pave Frans fører Kirken i en venstreorienteret retning

Helt uventet har konservative evangelikale ledere fra USA advaret konservative katolikker om, at pave Frans fører Kirken i en venstreorienteret retning. De samme ledere har i mange år arbejdet sammen med ”pro-life og pro-family” katolikker i fælles bestræbelse på at forsvare livet og familien.

Den mest markante kritik kom fra en de førende intellektuelle i de evangeliske kredse i USA, Albert Mohler, som er overhoved for ”the Southern Baptist Theological Seminary”.

Russel Moore, som derudover er formand for Ethichs & Religious Liberty Commission (ERLC) of the Southern Baptist Convention, beklagede i sin udtalelse, at pave Frans i sin henvendelse til kongressen sidste torsdag ikke var klar nok i mælet. ”Jeg havde håbet, at paven med sin henvendelse havde åbnet op for, at man kunne tage fat på spørgsmål af vigtig moralsk karakter, som der er et stigende behov for at få bragt til debat, såsom spørgsmålene om abort og religionsfrihed, og at han gjort det mere direkte og præcist, end det var tilfældet”, sagde han.

Mohler, der sammen med katolske – samt andre kristne ledere underskrev den berømte Manhatten-erklæring, advarede om, at pavens tilstedeværelse i kongressen ”sender et meget klart signal til konservative katolikker om, at de nu står ansigt til ansigt med det, de har frygtet allermest, nemlig en pave, der ikke blot antyder en mere venstreorienteret kurs, men som fører Den Romerske Katolske Kirke i en mere venstreorienteret retning”.

Det, der foruroligede Mohler mest var, at paven i sin fremtræden i kongressen ”end ikke nævnte Jesu Kristi navn”.

”Desuden var der blandt de emner, han undlod at rette fokus på specielt Den katolske Kirkes opmærksomhed omkring abortspørgsmålet samt Dens (Kirkens) definition af ægteskabet, som udelukkende værende et forhold mellem en mand og en kvinde” tilføjede Mohler: ”I stedet var paven i fremførelsen af disse emner meget uklar og vag, og det efterlod mange mennesker med en tvivl, om han egentlig i det hele taget adresserede disse emner (abort og familie)”.

Mohler om pave Frans’ tilstedeværelse i kongressen

Mohler bemærkede, at paven rent faktisk talte om ægteskab, ”men han kom aldrig med en egentlig definition, og han gjorde intet for at redegøre nærmere for, hvordan Den katolske Kirke definerer ægteskabet, nemlig som værende mellem en mand og en kvinde”. ”Mohler fortsatte:

I stedet fremkom han med en udlægning, som i det store og hele lagde op til fri fortolkning af, hvad ægteskab og familie er. Videre talte han om fremtidsudsigterne for ægteskabet på en sådan måde, at alle uanset moralsk ståsted ikke kunne være uenige med ham. Yderligere, selvom om den fundamentale lære i Den Romerske Katolske Kirke er, at menneskelivet er helligt, var det ’bemærkelsesværdigt’ fraværende i pavens oplæg. Der var videre tydeligt mangel på referencer til abort samt den kendsgerning, at abort er et af de mest kontroversielle emner i USA i dag.

Med henvisning til Huffington Post noterede Mohler sig, ”at blot 75 ud af de 3400 ord”, der udgjorde pavens oplæg til kongressen, ”hentydede til – eller (direkte) berørte” (temaerne) liv og ægteskab.

Ifølge Mohler ”har paven ved en række symbolske handlinger, antydninger samt i sin væremåde ageret ”venstreorienteret”, men det står (nu) klart, at han ved denne specielle lejlighed under sit foretræde for kongressen lod sin helt egen agenda skinne frem, og denne agenda er set i et politisk perspektiv rettet i en venstreorienteret retning”.

Mohler om pave Frans’ overordnede indstilling

Når man analyserer pavens indstilling, siger Mohler, at en del af hans (pavens) succes har været hans personlighed og åbne tilgang til engagement og en opfordring til at disse egenskaber udleves. Han tilføjer dog:

Dette giver mulighed for, at man undgår den ”hårde side” af den kristne sandhed. Det er et forsøg på, at undgå (muligheden for) den direkte konfrontation med den sekulære verden. Det er et forsøg på at søge hinanden under overskriften: en moralsk revolution, ikke så meget (lige nu) ved at ændre Kirkens lære, men ved at fremlægge dem (de kristne sandheder) på en ”blød” måde i oplægget til kongressen, men dog uden at sætte ord på dem. Han tør end ikke definere ægteskabet, som er så central i Den katolske Kirke, der er jo her tale om et af Kirkens sakramenter, men paven omtalte det ikke og definerede det heller ikke, det siger en hel del.

Mohler tilskriver Frans’ store popularitet hans indstilling. ”Det er derfor, så mange finder pave Frans sympatisk, folk som ellers ville tage afstand til hans kirkes lære og modsætte sig den offentligt”, sagde han. ”Det er fordi, man åbenbart kan lide pave Frans, fordi han ikke er repræsentant for forsvaret af den lære, som er årsagen til, at man modsætter sig den.

Mohler om det, Frans’ indstilling kan føre til

”Selvom der grundlæggende ikke er sket nogen forandring i Den Romerske-Katolske Kirkes lære” siger Mohler, ”står det klart, set ud fra de pastorale processer og den måde de sættes i spil på, at denne pave styrer i en mere liberal retning, og han har nu med sin agenda signaleret, hvad det er, han prioriterer (højt) og netop det, vil skubbe Kirken i endnu mere liberal retning”.

Mohler ser i pave Frans netop den form for religiøst lederskab, som de sekulære medier og den teologiske venstrefløj har hungret efter. ”Et eksempel på lederskab, der ikke forholder sig konkret til de enkelte spørgsmål, et eksempel på lederskab, der bevæger sig fra teologi til fromhed, et eksempel på lederskab, der ikke tager de mere særprægede spørgsmål op og samtidig ikke tør tage hånd om de ’hårde’ emner, hvor sandheden skal defineres og forsvares”.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af John-Henry Westen og publiceret på LifeSiteNews.com d. 28. september 2015. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/news/u.s.-evangelical-leaders-warn-catholics-that-pope-francis-is-moving-church

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Novene for de hellige sjæle i purgatoriet

Skt. Alphonsus Liguori (1696 – 1787) har skrevet denne novene med bønner til hver dag, som efterfølges af en bøn til vor lidende Frelser for de hellige sjæle i purgatoriet.

Bønner til vor lidende Frelser for de hellige sjæle i purgatoriet.

Oh kæreste Jesus, ved det blod Du i Din bitre lidelse svedte i Gethsemane have, vis da barmhjertighed med disse velsignede sjæle. Vis dem Din nåde.

SVis dem Din nåde, Oh Herre.

Oh kæreste Jesus, ved de pinsler, Du led under hudstrygelsen, Vis dem Din nåde.

SVis dem Din nåde, Oh Herre.

Oh kæreste Jesus, gennem den smerte Du måtte lide under tornekroningen, Vis dem Din nåde.

SVis dem Din nåde, Oh Herre.

Oh kæreste Jesus, gennem den smerte Du måtte lide, da Du bar korset på vejen mod Golgata, Vis dem Din nåde.

SVis dem Din nåde, Oh Herre.

Oh kæreste Jesus, gennem den smerte Du måtte lide, under den grufulde korsfæstelse, Vis dem Din nåde.

SVis dem Din nåde, Oh Herre.

Oh kæreste Jesus, gennem Din smertefulde lidelse på korset, Vis dem Din nåde.

SVis dem Din nåde, Oh Herre.

Oh kæreste Jesus, gennem den umådelige smerte du måtte lide, da Du udåndede, Vis dem Din nåde.

SVis dem Din nåde, Oh Herre.

(Anbefal dig selv til sjælene i purgatoriet og læg dine egne intentioner frem)

Hellige sjæle, jeg har bedt for Jer, og Jeg bønfalder Jer, som er dyrebare for Gud, og som har vished for, at I aldrig vil miste Ham af syne, bed for mig arme synder, som er i fare for fortabelse og dermed det evige fravær af Gud. Amen

Dag 1

Jesus, min Frelser, jeg har så mange gange fortjent at blive kastet i helvede, hvor stor ville min lidelse ikke være, hvis jeg nu blev revet bort og med stor kval må tænke på, at jeg selv bærer skylden for at være blevet fordømt. Jeg takker Dig for Din langmodighed med mig. Min Gud, Jeg elsker Dig over alt andet, og jeg er dybtfølt ked af, at jeg har fornærmet Dig, fordi Du er uendelig god. Jeg vil hellere dø end endnu engang fornærme dig. Skænk mig Din nåde til at være udholdende. Hav medlidenhed med mig og med de hellige sjæle, som lider i purgatoriet. Maria, Guds Moder, kom dem til hjælp med din kraftfulde forbøn.

Sig et FadervorHil dig Maria og bønnen til vor lidende Frelser for de hellige sjæle i purgatoriet.

Dag 2

Ve mig, ulykkelige skabning, jeg har været på denne jord i mange år og har intet andet fortjent end helvede! Jeg skænker Dig min tak, Oh Herre for at Du giver mig endnu en stund til at sone mine synder. Min gode Gud, Jeg er dybtfølt ked af, at jeg har såret Dig. Send mig Din hjælp, så jeg kan bruge den tid, jeg endnu har tilbage til Din kærlighed og tjeneste; Hav medlidenhed med mig og på samme tid de hellige sjæle, der lider i purgatoriet. Oh Maria, Guds Moder, kom dem til hjælp med din kraftfulde forbøn.

Sig et FadervorHil dig Maria og bønner til vor lidende Frelser for de hellige sjæle i purgatoriet.

Dag 3

Min Gud! Fordi Du er uendelig god, vil jeg elske jeg Dig over alt andet og bekender af hele mit hjerte, at jeg har syndet mod Dig. Skænk mig Din nåde til at holde ud i hellighed. Hav medlidenhed med mig og på samme tid de hellige sjæle, der lider i purgatoriet. Og Du Maria, Guds Moder, kom dem til hjælp med din kraftfulde forbøn.

Sig et FadervorHil dig Maria og bønner til vor lidende Frelser for de hellige sjæle i purgatoriet.

Dag 4

Min Gud! Fordi Du er uendelig god, er jeg dybtfølt ked af, at jeg har fornærmet Dig. Jeg vil hellere dø end at fornærme Dig endnu en gang. Skænk mig Din nåde til at holde ud i hellighed; Hav medlidenhed med mig og på samme tid de hellige sjæle, der lutres i den rensende ild, og som elsker Dig af hele deres hjerte. Oh Maria, Guds Moder, kom dem tilhjælp med din kraftfulde forbøn.

Sig et FadervorHil dig Maria og bønner til vor lidende Frelser for de hellige sjæle i purgatoriet.

Dag 5

Ve mig, ulykkelige skabning, hvis Du Oh Herre havde ladet mig gå til helvede; for fra det fængsel af evig smerte er der ingen udfrielse. Jeg elsker Dig over alt andet, Oh uendelige Gud, og jeg er oprigtig ked af, at jeg endnu engang fornærmet Dig. Skænk mig Din nåde til at holde ud i hellighed. Hav medlidenhed med mig og på samme tid de hellige sjæle, som lider i purgatoriet. Oh Maria, Guds Moder, kom dem til hjælp med din kraftfulde forbøn.

Sig et FadervorHil dig Maria og bønner til vor lidende Frelser for de hellige sjæle i purgatoriet.

Dag 6

Min guddommelige Frelser, Du døde for mig på korset og har så tit forenet Dig selv med mig i Den hellige Kommunion, og jeg har kun vist Dig utaknemmelighed. Men fra nu af, vil jeg elske Dig over alt andet. Oh højeste Gud, jeg sørger mere over, at jeg har fornærmet Dig, end andet ondt jeg har bedrevet. Jeg vil hellere dø end at fornærme Dig igen. Skænk mig Din nåde til at holde ud i hellighed. Hav medlidenhed med mig og på samme tid de hellige sjæle, der lider i purgatoriet. Og Du Maria, Guds Moder, kom dem til hjælp med din kraftfulde forbøn.

Sig et FadervorHil dig Maria og bønner til vor lidende Frelser for de hellige sjæle i purgatoriet.

Dag 7

Gud, nådige Fader, ihukom dette deres mest brændende ønske! Send dem Din hellige engel for at forkynde dem, at Du, Deres Fader, har forsonet Dig med dem gennem Jesu lidelse og død og derfor er timen for deres udfrielse kommet.

Sig et FadervorHil dig Maria og bønner til vor lidende Frelser for de hellige sjæle i purgatoriet.

Dag 8

Oh min Gud! Jeg er også en af disse utaknemlige skabninger, som har modtaget så megen nåde og dog alligevel vist foragt for Din kærlighed, og derfor kun fortjener at komme i helvede. Men Din uendelige godhed har skånet mig indtil nu. Derfor elsker jeg Dig over alt andet, og jeg er dybtfølt ked af, at jeg har fornærmet Dig. Jeg vil hellere dø end at fornærme Dig igen. Skænk mig Din nåde til at holde ud i hellighed. Hav medlidenhed med mig og på samme tid de hellige sjæle, der lider i purgatoriet. Og Du Maria, Guds Moder, kom dem til hjælp med din kraftfulde forbøn.

Sig et FadervorHil dig Maria og bønner til vor lidende Frelser for de hellige sjæle i purgatoriet.

Dag 9

Min Gud! Hvordan kan det være, at jeg i så mange år uden at ane uråd har ladet mig adskille fra Dig og Din hellige nåde! Oh uendelige Godhed, hvor lang tid har Du, som led, vist Dig for mig! Jeg vil fremover elske Dig over alt andet. Jeg er dybtfølt ked af, at jeg har fornærmet Dig. Jeg vil hellere dø end at fornærme Dig igen. Skænk mig Din nåde til at holde ud i hellighed, og tillad ikke, at jeg synder igen. Hav medlidenhed med mig og på samme tid de hellige sjæle, der lider i purgatoriet. Jeg beder Dig lindre deres lidelse, afkort deres tid i elendighed, kald dem til Dig i den himmelske herlighed, hvor de skal se Dig ansigt til ansigt og elske Dig i evighed. Maria, barmhjertighedens Moder, kom dem til hjælp med din kraftfulde forbøn og bed for os, som til stadighed er i fare for evig fortabelse.

Sig et FadervorHil dig Maria og bønner til vor lidende Frelser for de hellige sjæle i purgatoriet.

Den autoriserede engelske udgave af denne novene er publiceret på EWTN. Den kan læses på: https://www.ewtn.com/devotionals/novena/Purgatory.htm

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Pinsefest (20.5.2018)

1. læsning ApG 2,1-11

Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.

I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«

Vekselsang Sl 104,1ab&24ac. 29bc&30. 31& 34

R. Udsend din Ånd og forny jordens skikkelse.

Min sjæl, pris Herren!
Herre, min Gud, du er stor!
Hvor er dine værker mange, Herre!
jorden er fuld af dit skaberværk.

Du tager deres ånd bort, og de dør
og bliver til jord igen;
du sender din ånd, og der skabes liv,
du gør jorden ny.

Herrens herlighed skal vare evigt,
Herren skal glæde sig over sine værker.
Gid mit digt må være ham til behag,
jeg har min glæde i Herren.

2. læsning 1 Kor 12, 3b-7. 12-13

Brødre og søstre. Ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden. Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.

Sekvens

Kom, Helligånd, udsend fra himlen dit lys´stråle.
Kom, de fattiges fader, kom, gavernes giver, kom, hjerternes lys.
Bedste Trøster, sjælens kære gæst, søde kølighed.
Hvile i arbejde, svale i hede, trøst i gråd.
O salige lys, opfyld ganske dine troendes hjerter.
Uden din guddom er mennesket intet, og intet uden fejl.
Tvæt det urene, læsk det tørre, læg det sårede.
Bøj det stridige, varm det kolde, led det vildfarende.
Giv dine troende, som stoler på dig, den hellige syvfoldsgave.
Giv dydens løn, giv frelsens udgang, giv evig glæde. Amen. Alleluja.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja! 
Kom, Helligånd,
opfyld dine troendes hjerter;
og tænd kærlighedens ild i dem.

Evangelium Joh 20,19-23

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«

Kardinal: Pavens reaktion på tyskernes forslag om interkommunion er ”uforståelig”

Den fejl, pave Frans i sidste uge gjorde ved ikke at give helt klare retningslinjer med udgangspunkt i katolsk lære og praksis til de tyske biskopper vedrørende interkommunion med protestanter, peger på et frafald fra troen, har en prominent kardinal udtalt.

I torsdags (den 3. maj 2018) gav pave Frans de tyske biskopper et pålæg om så vidt muligt at nå til ”enighed” i spørgsmålet, om hvorvidt protestantiske ægtefæller til katolikker kan modtage Den hellige Kommunion. Paven overbragte sine retningslinjer gennem ærkebiskop Luis Ladaria, SJ, præfekt for Troslærekongregationen under et møde i Rom med repræsentanter fra Vatikanet og en delegation fra den tyske biskopkonference. Der var blevet indkaldt til dette møde, efter at syv tyske biskopper havde sendt et brev til Vatikanet, hvor de udtrykte modstand imod, at man på et møde den 20. februar i den tyske biskopkonference med flertal stemte for at tillade interkommunion til protestanter under visse omstædigheder.

I en kommentar offentliggjort i dag i National Catholic Register betegner kardinal Willem Jacobus Eijk fra Holland det pålæg, som pave Frans har givet, som ”fuldstændig uforståeligt”.

”Kirkens doktrin og praksis i henhold til varetagelsen af det Eukaristiske sakramente til protestanter er fuldstændig klar”, siger kardinal Eijk med henvisning til Den Katolske Kirkes katekismus samt kanonisk lov.

Han forklarede, at interkommunion i princippet kun er mulig, når det drejer sig om Ortodokse kristne, ”Disse har, skønt de er adskilte, de virkelige sakramenter, ganske særligt i kraft af den aspostoliske succession, præstedømmet og Eukaristien, hvorved de fortsat er knyttet til os i det mest inderlige forhold” (CCC nr, 1399 og 1400, C.I.C. / 1983 Can. 844, § 3).

Protestanterne har hverken den apostoliske succession eller et gyldigt præsteskab eller troen på Eukaristien, fortsætter den hollandske kardinal. De fleste tyske protestanter, forklarede han, er lutheranere, og lutheranere tror på consubstantion, dvs. foruden at Kristi Legeme og Blod fuldt og helt er til stede, så er brød og vin det også, alt dette er så at sige nærværende, når man i lutheransk forstand modtager Kommunionen. Lutheranere tror også, at det er ens tro, der skaber Jesu tilstedeværelse, så hvis nogen modtager brødet og vinen uden at tro på dette, er Jesu Kristi Legeme og Blod ikke tilstede.

Den lutheranske doktrin vedrørende consubstantion adskiller sig væsentligt fra den katolske doktrin omkring transubstantion, forklarede kardinal Eijk, da sidstnævnte ”indebærer en tro på, at det, der modtages under brødets og vinens skikkelse, selv hvis det gives til en person, der ikke tror på transubstantion eller udenfor Messen, stadig er Kristi Legeme eller Blod og ikke vin eller brød”.

I betragtning af disse fundamentale forskelle, sagde han, at en protestant ikke er en del af Den katolske Kirkes fulde fællesskab og derfor ikke kan modtage Den hellige Eukaristi, og dette gælder også, selvom han eller hun er gift med en katolik.

Forskellen mellem troen på consubstantion og transubstantion er så stor, at det kræves af enhver, som ønsker at modtage Kommunionen, at vedkommende uforbeholdent og formelt indgår i Den katolske Kirkes fulde fællesskab. Dette kan dog også ske i yderste nødstilfælde, dvs. i situationer, hvor en person, der ligger på sit dødsleje, også kan konvertere til katolicismen.

Han bemærkede endvidere, at de tyske biskopper i udkastet til direktiverne vedrørende tilladelsen af interkommunion til protestantiske ægtefæller fremhæver, at den enkelte må ’lytte til sin samvittighed’ ved siden af, at man ’konsulterer’ en præst eller en anden person med pastoralt ansvar”. Men han sagde, at dette ikke er en tilstrækkelig garanti for, at en person virkelig accepterer Kirkens tro.

Hvis man virkelig accepterer Den Katolske Kirkes lære om Eukaristien og dermed præsteskabet og den apostoliske succession, så er der kun en mulighed, nemlig at blive katolik, sagde kardinalen.

Selvom de tyske biskopper har forsikret, at eksempler med protestanter, som ønsker at modtage Kommunionen med deres ægtefælde, er sjældne, sagde Eijk, at han tror, at det (netop) er det, som åbner døren på klem for interkommunion, og det vil uundgåeligt medføre en udbredelse af denne praksis.

”Protestanter, som er gift med katolikker, og som ser andre protestanter gift med katolikker modtage Kommunionen, vil tro, at de kan gøre det samme. Og til sidst vil selv protestanter, der ikke er gift med katolikker ønske at modtage Kommunionen. Den generelle erfaring med at foretage sådanne ”justeringer” er, at man (som tiden går) gradvist slækker mere og mere på de kriterier, man i starten satte” sagde han.

Vedrørende pave Frans’ tilbagemelding til de tyske biskopper i sidste uge, at de må genoptage diskussionen om udkastet til forslagene om et pastoralt dokument og prøve at nå til enighed: spurgte Eijk: ”Enighed om hvad”?

”Den katolske Kirkes praksis, som bygger på dens tro, bestemmes ikke og ændres ikke på grundlag af, at et flertal i en bispekonference stemmer for et eller andet, heller ikke hvis afgørelsen er enstemmig”, sagde han.

Som ”det vedvarende og synlige princip og fundament for enheden både blandt biskopperne og de troendes skare” (Lumen Gentium no. 23) sagde Eijk, burde Den hellige Fader have givet de tyske biskopper helt klare retningslinjer med udgangspunkt i Den Katolske Kirkes Katekismus og kanonisk lov.

Når pave Frans undlader at skabe klarhed omkring interkommunion, opstår der en ”udbredt forvirring” blandt de troende, og Kirkens enhed ”bringes i fare”, sagde han. Det samme gør sig gældende med kardinaler, som offentligt går ind for at velsigne homoseksuelle forhold, hvilket er i direkte modstrid med Kirkens lære, tilføjede han.

Kardinal Eijk konkluderede: ”Idet jeg noterer mig, at biskopperne, og først og fremmest Peters efterfølger, forsømmer trofast at bevare og videregive den overleverede tro, som er indeholdt i Den Hellige Tradition og i Den Hellige Skrift, kan jeg ikke lade være med at tænke på artikel 675 i Den Katolske Kirkes Katekismus”.

Dette afsnit har overskriften: Kirkens sidste prøvelse:

Før Kristi Komme skal Kirken igennem en sidste prøvelse, der vil få manges tro til at vakle. Den forfølgelse, der ledsager dens pilgrimsgang på jorden, vil afsløre ”ondskabens mysterium” i form af et religiøst bedrag, der vil bringe menneskene en skinløsning på deres problemer, med frafald fra sandheden som pris.

Pave Emeritus Benedikt XVI har også vist sin modstand mod den tyske biskopkonferences forslag om interkommunion og har støttet de syv biskoppers initiativ (til at få arrangeret et møde i Vatikanet).

Den autoriserede engelske oversættelse af denne artikel er publiceret på LifeSiteNews.com d. 7. maj 2018. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/news/popes-response-to-german-bishops-on-intercommunion-completely-incomprehensi

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Skt. Augustins faretruende advarsel til præster, der er præget af ligegyldighed

Vi modtager i disse dage mange kommentarer fra læsere, der er meget oprørte, ikke så meget på grund af åbenlyst moralsk fordærvede – og hæretiske kardinaler, biskopper og præster, men som også er bestyrtede over den ligegyldighed, der præger så mange ellers gode præster, som hverken siger eller gør noget i forhold til det moralske fordærv og den hæresi, der er i Kirken. Dette er på en og samme tid et mærkeligt og foruroligende fænomen, men det er slet ikke usædvanligt i vor tid.

Mange spørger: ”Hvad er de så bange for?” Den eneste frygt, de burde have, er en sund frygt for Gud selv.

I (sin bog) The Power of Silence genkalder kardinal Robert Sarah nogle meget relevante ord sagt af Skt. Augustin om netop dette emne:

Enhver præst og biskop burde kunne sige som Skt. Augustin: ”Voce Ecclesia Loquor (Jeg taler med Kirkens stemme)”(Serm. 129, 4) og derfor med Jesu Kristi stemme. Derfor bør han skarpsindigt og effektivt tage sit ansvar som præst og vejleder på sig. Enhver præst og biskop må lægge sig, den frygtelige dommens dag på sinde, hvor han for Gud holdes ansvarlig for synderne hos dem, som han ikke bragte til omvendelse på grund af sin ligegyldighed.

Skt. Augustin skriver meget alvorligt i et brev: ”Denne tids herlighed passerer forbi; på dommens dag vil al den hæder intet være værd. Det er ikke min hensigt at spilde mit liv på et forfængeligt liv spundet ind i Kirkens hæder. Jeg tænker på den dag, hvor jeg skal aflægge regnskab for den hjord, jeg blev betroet af kongernes Konge. Forstå min frygt, for min frygt er stor”.

Dommens dag. Den kommer til os alle, men for klerikale, der er ordinerede vejledere for sjæle, er dommen større og mere frygtelig. Det er derfor, at de specielt har behov for vore bønner. Desværre befinder vi os endnu engang i en historisk epoke af kristendommen, hvor den klerikale adfærd er præget af ligegyldighed og en tendens til at undvige fra at stå fast på – og forsvare sandheden. Dette giver plads for, at ondskaben kan slå rod og blomstre især i de unges sjæle og ødelægge dem. Kun en (ganske) lille håndfuld klerikale står ved Kristi side og siger med glæde ja til det kors, der i sagens natur følger med, når man viser sin troskab. De andre (klerikale), som følger tidsånden, burde alle genlæse den store klassiker: The Imitation of Christ af Thomas À Kempis. Et mesterværk, der bestemt også er for lægfolk.

Bed for vore klerikale på alle niveauer i Kirkens hierarki. Behovet for bøn er stort, og det vidner den enorme – og hurtigt fremadskridende udvikling om, som vi dagligt har rapporteret om i de seneste fem år.

”Tolerance er det menneskes dyd, som ikke er overbevist” – G.K. Chesterton

”Den, der ikke afskyr vildfarelser, elsker ikke sandheden” – G.K. Chesterton

Den autoriserede engelske oversættelse af denne artikel er publiceret på LifeSiteNews.com d. 8. maj 2018. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/blogs/st.-augustines-ominous-warning-to-negligent-pastors

 

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

7. søn i påsken (13/5/2018)

1. læsning ApG 1,15-17. 20a. 20c-26

I de dage rejste Peter sig i kredsen af brødre – der var samlet en skare på omkring et hundrede og tyve – og han sagde: “Brødre! Det skriftord måtte gå i opfyldelse, som Helligånden gennem Davids mund forud har sagt om Judas, der viste vej for dem, som anholdt Jesus. For Judas regnedes med til os og havde fået sin lod i denne tjeneste. For i Salmernes Bog står der skrevet: ‘En anden skal overtage hans embede’. Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os, lige fra Johannes’ dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os – en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.” De opstillede så to, Josef, der kaldtes Barsabbas med tilnavnet Justus, og Matthias, og bad: “Herre, du som kender alles hjerter, vis os, hvem af de to du har udvalgt til at overtage den tjeneste og apostelgerning, som Judas har forladt for at gå bort til det sted, hvor han hører til.” Så kastede de lod mellem dem, og loddet faldt på Matthias, og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.

Vekselsang Sl 103,1-2.11-12.19-20ab

R. Herren har grundfæstet sin trone i himlen.

Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal prise hans hellige navn.
Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger!

Så høj som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
så langt som øst ligger fra vest,
så langt har han fjernet vore synder fra os.

Herren har grundfæstet sin trone i himlen,
han hersker som konge over alle.
Pris Herren, I hans engle,
I stærke krigere, der udfører hans befaling.

2. læsning 1 Joh 4,11-16

Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.

Akklamation til Evangeliet Joh 4,18

Halleluja!
Jeg vil ikke efterlade jer faderløse, siger Herren;
jeg kommer til jer.

Evangelium Joh 17,11b-19

På den tid opløftede Jesus sine øjne mod himmelen og sagde: »Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig; og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden.«

A Christian reflection on the “New Age”

The present study is concerned with the complex phenomenon of “New Age” which is influencing many aspects of contemporary culture.

The study is a provisional report. It is the fruit of the common reflection of the Working Group on New Religious Movements, composed of staff members of different dicasteries of the Holy See: the Pontifical Councils for Culture and for Interreligious Dialogue (which are the principal redactors for this project), the Congregation for the Evangelization of Peoples and the Pontifical Council for Promoting Christian Unity.

These reflections are offered primarily to those engaged in pastoral work so that they might be able to explain how the New Age movement differs from the Christian faith. This study invites readers to take account of the way that New Age religiosity addresses the spiritual hunger of contemporary men and women. It should be recognized that the attraction that New Age religiosity has for some Christians may be due in part to the lack of serious attention in their own communities for themes which are actually part of the Catholic synthesis such as the importance of man’ spiritual dimension and its integration with the whole of life, the search for life’s meaning, the link between human beings and the rest of creation, the desire for personal and social transformation, and the rejection of a rationalistic and materialistic view of humanity.

The present publication calls attention to the need to know and understand New Age as a cultural current, as well as the need for Catholics to have an understanding of authentic Catholic doctrine and spirituality in order to properly assess New Age themes. The first two chapters present New Age as a multifaceted cultural tendency, proposing an analysis of the basic foundations of the thought conveyed in this context. From Chapter Three onwards some indications are offered for an investigation of New Age in comparison with the Christian message. Some suggestions of a pastoral nature are also made.

Those who wish to go deeper into the study of New Age will find useful references in the appendices. It is hoped that this work will in fact provide a stimulus for further studies adapted to different cultural contexts. Its purpose is also to encourage discernment by those who are looking for sound reference points for a life of greater fulness. It is indeed our conviction that through many of our contemporaries who are searching, we can discover a true thirst for God. As Pope John Paul II said to a group of bishops from the United States: “Pastors must honestly ask whether they have paid sufficient attention to the thirst of the human heart for the true ‘living water’ which only Christ our Redeemer can give (cf. Jn 4:7-13)”. Like him, we want to rely “on the perennial freshness of the Gospel message and its capacity to transform and renew those who accept it” (AAS 86/4, 330).

More

PRESENTATIONS OF HOLY SEE’S DOCUMENT ON “NEW AGE”

Today, Western culture, now followed by many others, has passed from an almost instinctive awareness of God’s presence to what is often called a more “scientific” view of reality. Everything must be explained in terms of our daily experience. Whatever makes one think of miracles immediately becomes grounds for suspicion. As a result, all symbolic actions and objects, known as sacramentals, once part of the daily religious practice of every Catholic, are today far less evident in the religious panorama than they once were.

The reasons for such a change are numerous and diverse, but they all come down to the noticeable cultural shift from traditional forms of religion to more personal and individualistic expressions of what is now being called “spirituality”. It seems that there are three specific reasons at the heart of such a change.

More

 

Katolikker og farene ved New Age bevægelsen – de erfaringer Fr. Kneemiller’s fik i mødet med New Age

I dag er det ikke usædvanligt, at katolikker føler sig tiltrukket af New Age bevægelsen.  De bliver til tider, desværre, endda opmuntret af deres præster til at opsøge denne. Men hvad er New Age bevægelsen? Dr. Shea giver følgende forklaring:

Denne såkaldte New Age bevægelse er en kulturel strømning, som i dag findes i hele verden. Der er derfor et stort behov for, at katolikker forstår den autentiske katolske doktrin, så de på et sikkert grundlag kan vurdere New Age og dens mangfoldighed. De tanker og praksisser, der udgår fra New Age, er ligesom gnosticismen og dens mangfoldighed, der markerede sig stærkt i det andet og tredje århundrede, og som Kirken har fundet er i modstrid med den katolske tro. (…) Et samfund, der har oplevet et sammenbrud i troen på kristendommen og dens tradition, og som samtidig har erfaret et kontinuerligt fremskridt indenfor videnskab og teknologi, må nu konfrontere den overraskende tilbagevenden af gnosticismen, som er et konglomerat af kosmisk religiøsitet, ritualer og overbevisninger, som aldrig helt er forsvundet. Gnosticismen har sin oprindelse i de hedenske religioner i Asien, Fønikien, Egypten, Grækenland og Babylon, men også i astrologi og græsk platonisme. Dens grundregel baserer sig på læren om frelse gennem viden. New Age bevægelsen hævder, at man kan opnå denne viden på en esoterisk måde gennem metoder, som drømmeanalyse eller via et medium, som fungerer som ”åndelig leder”. (For yderligere information tryk her).

Men er New Age bevægelsen harmløs? Er den i overensstemmelse med den katolske tro? Nej, det er den ikke, og det vil Fr. Kneemiller gøre nærmere rede for ud fra de erfaringer, han har gjort:

New Age fænomenet var engang noget, som fængede de højere samfundslag, men er i dag blevet hvermandseje, fordi man med lethed kan anskaffe sig materiale vedrørende emnet både hos boghandleren eller på DVD. New Age refererer til elementer af åndelighed, der udgår fra de gamle trossystemer som Zen, gnosticisme (hemmelig viden) og Østens meditationsformer.

New Age begreber og tanker er endda blevet en del af vores terminologi. Jeg kender denne terminologi særdeles godt, da jeg tidligere har været dybt engageret i Østens meditationspraksis før min genomvendelse til katolicismen. Jeg har haft ståsted i begge traditioner. Så jeg har viden og indsigt, som er vigtig for katolikker, der ” som det naturligste” tager del i New Age praksis. Jeg har ikke før offentliggjort dette, da det har taget tid at komme ud af mit engagement i New Age.

Jeg er blevet velsignet med en god og solid katolsk uddannelse på St. Charles, Mo, hvor jeg igennem hele min skoletid samt ungdomsuddannelse blev undervist af et utal af troende præster og ordenssøstre. Efter high school (gymnasiet) var jeg klar til at ”udforske” livet. Hvad angik mit trosliv, altså det katolske, så var det fint nok, men jeg havde behov for mere åndelig dybde. På universitet i Missouri blev jeg grebet af yogaens filosofi, og da jeg læste min første bog om yoga ”Heaven Lies Within”, syntes det som om, at det passede godt sammen med det, jeg søgte. Gjorde Jesus ikke også brug af alle disse formuleringer? Efter et år, hvor jeg på må og få læste, hvad der var af ”gør-det-selv-bøger” i forhold til at udøve yoga, begyndte jeg at praktisere Østens meditationsteknik, nærmere betegnet Trancendental meditation. Fra da af (i starten af 1970’erne) fulgte 18 år, hvor jeg praktiserede alt, hvad der er forbundet med denne teknik. Jeg havde rejseaktivitet, som omfattede omkring en halvt snes lande, hvor jeg opholdt mig i flere måneder, og jeg var tæt på at være uden for USA i et år, hvor jeg studerede meditationsteknikker, og hvordan jeg kunne forbedre min (meditations)praksis.

Jeg troede også, at jeg mødte nogle af de mennesker, der virkelig var noget her i verden f.eks Deepak Chopra, der nu fungerer som en selvbestaltet selvhjælpsguru og Johnny Gray, forfatteren til ”Men are from Mars, Women are from Venus”. På det tidspunkt forekom det mig helt naturligt (og godt), at selv katolske ledere såsom Trappisterne i Massahusetts også praktiserede disse meditationsteknikker, og at (katolske) præster tilskyndede til at gøre det samme. Alt syntes godt på det tidspunkt, fordi det jeg lærte, var at dette ”bare” var en teknik, der (kunne) berige ens religiøse liv, og at mantraet, der blev benyttet under meditationen (blot) var en række ord, som egentlig ikke gav mening. Der skulle gå årtier, før jeg fandt ud af, at disse mantraer er en recitation af navnene på de hinduistiske guder.

Efter at have været engageret i Østens meditation i 18 år, begyndte jeg at tage del i rosenkransbøn i familiært regi, i første omgang af ren nysgerrighed. Jeg lærte, at man skal ”bede med hjertet”, og det ændrede min bønspraksis fra at være ren rutine til at være en samtale med – og have en relation til Kristus. Med mine nye ”rosenkransvenner” nød jeg at tage del i katolske begivenheder og arrangementer. Den første ændring, jeg bemærkede, var, at jeg ønskede at være blandt mennesker, som havde den katolske tro, og måden at tale på samt New Age kulturen begyndte at virke underlig, ja endda mærkelig.

Efter få år sejrede katolicismen, og jeg stoppede helt med at beskæftige mig med Østens meditation. På det tidspunkt spekulerede jeg på, om jeg uden videre kunne forlade alt dette, uden at det så at sige blev afsluttet? Fem år på (præste)seminariet blev det næste (for mig), og snart efter ordinationen begyndte jeg at deltage i helbredelsesmesser i Sacred Heart Cathedral i Davenport. En af præsterne der bad (på det tidspunkt) en bøn for mig med henblik på udfrielse og anbefalede mig at forsage mantraet, (jeg havde benyttet i mange år), og dette var et stort skridt til at befri mig fra mine bindinger til Østens meditation.

Min historie fortsætter i 2010, efter at jeg havde været på rejse som militærpræst i Afghanistan, deltog jeg i en helbredelsesbegivenhed i Chicago. Denne begivenhed blev afholdt på seminariet i Mundelein i august måned hvert år og er for præster, der arbejder med helbredelsesmesser og træningspraksis for excorcister. Her mødte jeg Fr. Bob Thorn, en præst fra bispedømmet Wisconsin, hvis historie lignede min, og som også tidligere havde fungeret som meditationslærer og nu var katolsk præst. Fr. Thorn hjalp denne aften med at lytte til skriftemål, så jeg ventede som den sidste i køen af folk, der skriftede hos ham. Jeg tænkte, at ”Fr. Thorn måtte have speciel viden om Østens meditationsformer samt den efterfølgende genomvendelse til katolicismen, som han kom fra. Jeg troede også, at denne samtale ville være en ”tilbagelænet” samtale ’med morsomme tilbageblik’ på ’de skøre ting’ vi havde foretaget os i 70’erne, når det drejede sig om meditation og den slags …”.

Men så snart jeg satte mig ned med Fr. Thorn, var der ikke plads til ”morsomme tilbageblik”, for dette var alvor. Jeg fortalte ham, at jeg havde fungeret som meditationslærer på samme tidspunkt som han, og han så meget bekymret på mig og sagde: ”Bill, du bærer stadig Østens meditation i dig”. Han fortsatte med at forklare, at jeg skulle forsage hver eneste gud indenfor Hinduismen, som påkaldes under meditationen. Jeg indså, at han havde ret. Trancendental meditation rummer snesevis af påkaldelser til guder såsom Brahma, Shiva osv; de figurer som en del af ”måden” at meditere på og som en del af den teknik, man underviser i.

Derpå henvendte vi os til dem, der ledte denne begivenhed og spurgte dem, om de kunne bede for os denne aften. Fr. Thorn downloadede meditationen fra internettet, og vi var klar til at blive bedt for i denne intention for (at blive udfriet).

Tre præster hjalp med dette herunder en fra Canada og en fra Peru, begge, forstod jeg var de mest kompetente excorcister i verden. Præsterne befalede mig at forsage hver eneste af de hinduistiske guder og bekende Jesus Kristus som frelser, dette stod på i godt og vel et kvarters tid. Jeg forsagede hver eneste af de hinduistiske guder og præsterne sagde uddrivelsesbønnen. Denne helbredelse var en gave af meget dyb nåde. Hold da op, dette er, hvad åndelig helbredelse kan gøre ved en! Den nat sov jeg som en sten.

Den næste uge og i de efterfølgende måneder følte jeg mig langt lettere og mere fri, end jeg havde gjort nogensinde før i mit liv. Ved en helbredelsesmesse i Davenport den følgende uge holdt jeg et oplæg omkring det at komme ud af New Age og dens mange forgreninger og brugte efterfølgende godt og vel halvanden time på at lytte til skriftemål og bede for folk, som havde gjort sig tilsvarende erfaringer. Jeg vil aldrig anbefale nogen at gøre brug af Østens meditation. Men jeg ser nu, at det tankesæt som New Age gør brug af – samt hinduismen i ny forklædning, gennemsyrer vores kultur og endda i nogle af vore sogne.

”Mange mennesker føler sig overvist om, at det er harmløst, at man ”låner” noget fra Østens visdom, men eksemplet med Trancendental meditation bør mane til forsigtighed blandt kristne, så de ikke udsætter sig for den risiko, der er ved at ”eksperimentere” med en religion, der ikke er det, den giver sig ud for at være (i dette tilfælde Hinduismen)”, dette fremgår klart af den kirkelige formaning fra 2003 med titlen: ”Jesus Christ, the Bearer of the Water of Life: A Christian Reflection on the New Age”.

”Der er ikke noget problem, at man ønsker at lære at meditere, men man skal være opmærksom på hvem – eller hvilket indhold, der er genstand for meditationen, om det er Gud og dermed Jesus Kristus, eller om det simpelthen handler om at udforske selvets dybder”, fremhæver formaningen.

Kirkens lære minder os om, at vi i Jesus Kristus finder Den, der bør lede os, Han som er Den sande Gud og det sande menneske og kilden til godheden.

(Fr. Kneemiller er præst ved St. Joseph Parish in Hills og St. Mary parishes in Lone Tree og Nichols).

Den autoriserede engelske udgave af dette vidnesbyrd er skrevet af Fr. Knemiller og publiceret på Catholicism Pure & Simple d. 18.januar 2011. Den kan læses på: https://catholicismpure.wordpress.com/2011/01/18/catholics-and-the-dangers-of-new-age-movement-the-experience-of-father-kneemiller

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)