3. søn i fasten

1. læsning 2 Mos 3,1-8a. 13-15

Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, og han tænkte: “Jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?” Men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken: “Moses! Moses!” Han svarede ja, og Gud sagde: “Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.” Og han sagde: “Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud.

Så sagde Herren: “Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning.

Moses sagde til Gud: “Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?” Gud svarede Moses: “Jeg er den, jeg er!” Og han sagde: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.”

Gud sagde videre til Moses: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt.

Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.6-7.8 & 11

R. Herren er barmhjertig og nådig.

Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal prise hans hellige navn.
Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger!

Han tilgiver al din skyld,
helbreder alle dine sygdomme.
Han udfrier dit liv fra graven,
han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

Herren øver retfærdighed
og ret mod alle undertrykte.
Han kundgjorde Moses sine veje
og israelitterne sine gerninger.

Herren er barmhjertig og nådig,
sen til vrede og rig på troskab.
Så høj som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham.

2. læsning 1 Kor 10,1-6.10-12

Det skal I vide, brødre og søstre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet og spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus – og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen. Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det.

Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,17

Ære være dig, Herre Jesus!
Omvend jer, siger Herren,
for Himmeriget er kommet nær!

Evangelium Luk 13,1-9

På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: “Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvneder jer, skal I alle omkomme, ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte – mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.”

Så fortalte han denne lignelse: “En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.”

Moder og Søn

Bær sorgen, hvor tung den end måtte være

Nu, hvor vi er gået ind i fastetiden, er trofaste katolikker forpligtet til at gøre én ting: at være i bøn og faste for Kirken, som er Vor Moder.

Kirken gennemlever en passion, som Hun aldrig nogensinde før har gjort igennem hele Hendes levetid (historie), og det siger ikke så lidt. Århundreder præget af forfølgelse af romerske kejsere, biskoppers hæresi og skismaer forårsaget af store grupper af troende samt massive frafald.

Men disse opbrud har stort set fundet sted over tid, når man ser det ud fra et overordnet perspektiv. I dag er vi vidner til, at de mange ting, der sker, foregår på én og samme tid og mærker Vor Herres mystiske Legeme synligt og markant.

Og det er nu, at Judas slår til, for denne passion er forårsaget af apostlenes efterfølgere.

Da Vor velsignede Herre på mirakuløs vis gjorde vand til vin i Kana på anmodning af Hans hellige Moder, kunne Han ved et mirakel have ladet karrene blive fyldt med vin og dette i løbet af et splitsekund, og Han havde ikke brug for, at karrene først blev fyldt med vand.

Men Hans ønske var, at karrene først blev fyldt med vand. Det var den menneskelige indsats, Han ønskede. Denne opgave var forbundet med udfordringer, fordi nutidens VVS-løsninger i sagens natur ikke var tilgængelige på daværende tidspunkt, og det betød, at tjenerne måtte drage hen til brønden i Kana adskillelige gange for at kunne fylde karrene op. Det var et hårdt og udmattende arbejde.

Først efter at mennesket havde gjort det, som det var i stand til, satte Vor Herre ”kronen på værket” ved at foretage Sit mirakel. Gud ønsker, at vi foretager en væsentlig arbejdsindsats, der leder op til Hans guddommelige mellemkomst. Vi arbejder meget hårdt for derefter at overhænde det, vi har frembragt, til Vor guddommelige Frelser, så Han kan frembringe nåden.

Da Vor velsignede Moder stod ved korsets fod, gennemlevede hun smerte og lidelse i et sådant omfang, at intet menneske nogensinde vil kunne begribe eller bære det, hun gennemgik.

Smerte kan ikke defineres ud fra en objektiv målestok. Smertens størrelse og omfang afhænger helt og holdent af den, der oplever den. Da hun (Maria) var vidne til det, synden bevirker og konsekvensen af vores fordærvede moral, laster og ondskab, bar hun i sin ubesmittede sjæl en ubeskrivelig smerte.

Simeons profeti gik i sandhed i opfyldelse: ”ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge” og det var netop, fordi hun var uden synd og en rollemodel i forhold til renhed, at denne afskyelighed og dette mørke, synden bærer med sig, bragte hende dyb og stor smerte.

Hun, som ikke kendte til syndens vederstyggelighed, måtte bære den omfattende smerte ved at se sin Søn blive ramt af det, synden afføder.

Og da de to var tæt forbundet, den nye Adam og den nye Eva, skabt af samme kød, er det praktisk talt umuligt at sætte sig ind i den lidelse og smerte, hun måtte gennemleve ved korsets fod.

Og midt i smerten, den lidelse, som Gud måtte gennemgå, frembar hun sit ypperste offer til himlen, for hvad kunne være større, end at hun frembar sin Søn for Den himmelske Fader? Og det var på det tidspunkt, at hun ophørte med blot at være moder til Jesus, men blev Kirkens Moder.

Det er derfor, Vor Herre fra korset (ifølge Skt. Johannes) kalder hende ”Kvinde”, men definerer hende som moder i forhold til Skt. Johannes.

Hun er Kvinden, der nævnes i 1. Mosebog, som før verdens tilblivelse af Gud Fader blev udset til at spille en (markant) rolle i frelseshistorien, fordi hun først skulle bringe den fysiske Jesus til verden og derefter give liv til Hans mystiske Legeme (Kirken), som her er billedliggjort af Skt. Johannes.

Skt. Johannes var ikke i den situation, at han ”manglede” en jordisk moder, for hans biologiske moder stod ved siden af ham under korsfæstelsen på Golgata, det er det, evangelierne beretter.

Men det var nødvendigt, at han blev overdraget en himmelsk moder, og mens han tog del i den lidelse, der blev gennemlevet på Golgata, blev han givet en himmelsk moder. Vor Herres beslutning på korset var, ifølge Johannesevangeliet: ”Dér er din mor. Fra den time tog disciplen hende hjem til sig”, og videre var Vor Herres beslutning, at Kirkens ve og vel her på jorden blev overdraget Hans moder.

Det er derfor, Han tiltaler hende på to måder, både som Kvinde og Moder, men Johannes betragtes i begge tilfælde som søn. At Vor Herre overlader og betror omsorgen for Kirken til Sin hellige moders varetægt er os et eksempel til efterfølgelse.

Hun blev betroet et ophøjet hverv, nemlig omsorgen for sjælene på grund af hendes smerte og offer. Jo større smerte, jo mere opnår man.

Denne faste, hvor Kirken ikke kun gennemlever Sin passion, men er omfattet af den fuldkomne smerte, lad os da være ligesom tjenerne ved brylluppet i Kana, der ved hårdt arbejde fyldte karrene med vand. Lad smerten og opofrelsen nå sin fylde, så vi, som Vor Moder, da Hun stod ved Golgata og frembar sin smerte til himlen, kan følge hendes eksempel.

Søndagen vil oprinde. Og ligesom Skt. Johannes var den første, der nåede ud til graven, lad os forberede os for at haste efter ham. Vi – os, som er Kirken, må udholde den smerte, vi aktuelt gennemlever. Der er ingen vej udenom.

Vi må stå fast, gennemleve det og lide under det, men (husk på) lidelsen er ikke forgæves.

Dette kan bæres af kærlighed til sjælene og for enheden med Kristus på korset, og det er muligt at gøre dette, fordi vi ledsages og tages vare på af Vor Moder, og fordi vi mindes, at hun har gået den samme vej.

Vi er hendes sønner. Hun er Vor Moder. Den lidelse, vi deler med hende, er vejen til opstandelsen.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com d. 7. marts 2019. Det kan læses på:https://www.churchmilitant.com/video/episode/vortex-mother-son

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

2. søn i fasten

1. læsning Mos 15,5-12.17b-18

Nogen tid efter sejren over Kederlaomer og de konger, der fulgte ham, førte Herren Abram ud i det fri og sagde: “Se op mod himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.” Og han sagde: “Så mange skal dine efterkommere blive.” Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.
Han sagde til ham: “Jeg er Herren, som førte dig ud fra Ur i Kaldæa for at give dig dette land i eje.” Men han sagde: “Gud Herre, hvordan kan jeg vide, at jeg skal få det i eje?” Herren svarede: “Hent en treårig kvie, en treårig ged og en treårig vædder samt en turteldue og en dueunge.” Han hentede dem, og så skar han dem midt igennem og lagde halvdelene over for hinanden. Fuglene skar han dog ikke over. Der kom rovfugle og slog ned på de døde dyr, men Abram jog dem væk. Da solen var ved at gå ned, faldt Abram i en tung søvn, og et stort, rædselsfyldt mørke sænkede sig over ham.
Der kom en rygende ovn og en flammende fakkel til syne og bevæge­de sig frem mellem de overskårne dyr. Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: “Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden.

Vekselsang Sl 27,1.2.7-8a.8b-9abc.13-14

R. Herren er mit lys og min frelse.

Herren er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv,
hvem skal jeg da være bange for?

Hør mig, Herre, når jeg råber,
vær mig nådig og svar mig!
Jeg husker, at du siger:
“I skal søge mit ansigt!”

Herre, jeg søger dit ansigt,
skjul ikke dit ansigt for mig;
vis ikke din tjener bort i vrede,
thi du er min hjælp.

Herre, jeg søger dit ansigt,
skjul ikke dit ansigt for mig;
vis ikke din tjener bort i vrede,
thi du er min hjælp.

Men jeg stoler på,
at jeg skal se Herrens godhed
i de levendes land.
Sæt dit håb til Herren,
vær stærk, fat mod,
sæt dit håb til Herren!

2. læsning Fil 3,17-4,1 eller 3,20-4,1

Brødre og søstre! Efterlign mig og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os. For der er mange – jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd – der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske. Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!


eller

Brødre og søstre! Vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!


Akklamation til Evangeliet Luk 9,35

Ære være dig, Herre Jesus!
Fra en lysende sky hørtes Faderens røst:
“Denne er min Søn, den elskede, hør ham!”

Evangelium Luk 9,28b-36

Det skete, at Jesus tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide. Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem. Peter og de, som var sammen med ham, var blevet overvældet af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, der stod sammen med ham. Da disse skulle til at forlade ham, sagde Peter til Jesus: “Mester, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.” Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde. Mens han sagde det, kom der en sky og overskygge­de dem, og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. Og der lød en røst fra skyen: “Det er min udvalgte søn. Hør ham!” Og da røsten lød, var kun Jesus at se. Disciplene tav stille med det; og de fortalte dengang ingen noget om det, de havde set.

Søster Lucia: satan vil rette det endelige slag mod familien

Kardinal Caffarra: Søster Lucia fortalte mig, at det afgørende slag vil foregå omkring ægteskabet og familien

Kardinal Carlo Caffarra medforfatter til Dubia, som omhandler pave Frans’ apostoliske skrivelse Amoris Laetitia, beretter om Søster Lucia’s vidnesbyrd om, at djævelen vil rette det endelige slag mod ægteskabet og familiens liv.

Under et interview fredag i Rom, fortalte kardinal Caffarra, grundlægger og leder af det pavelige Johannes Paul II Institut for studier i ægteskab og familie, om det brev, han modtog fra det tilbageværende vidne til Mariaåbenbaringerne i Fatima, Søster Lucia, som skrev: ”Fader, der vil komme et tidspunkt, hvor det sidste opgør mellem Kristi rige og satan vil blive udkæmpet om ægteskabet og familien”.

Brevet fra Søster Lucia var hendes svar til kardinal Caffara, som skrev til hende i 1984, hvor han bad om hendes forbøn for at kunne håndtere de vanskeligheder, han oplevede i forbindelse med ledelsen af det pavelige Institut, der blev oprettet af pave Skt. Johannes Paul II i 1981. Kardinalen afslørede allerede på daværende tidspunktet, at dette ”Institut ikke var ønsket”.

Da Søster Lucia overbragte kardinal Caffara det ildevarslende budskab fra Vor Frue af Fatima angående den åndelige kamp, der snart ville omfatte familien, inkluderede hun en passage, som var fyldt med håb: ”for enhver, som arbejder for ægteskabets og familiens hellighed, vil blive bekriget og modarbejdet på enhver måde. Men frygt ikke for Vor Frue har allerede knust hans hoved”.

”Dette forblev printet ind i mit hjerte, og jeg har båret på disse ord gennem de mange besværligheder, vi har været igennem” sagde kardinal Caffara. ”Disse ord har altid givet mig enorm styrke”.

Senere den dag holdt kardinal Caffara et oplæg, hvori han fremhævede de to specifikke angreb, der rettes mod familien, og disse vedrører abort og homoseksualitet. Familien har været under angreb, siden katolikker afviste encyklikaen Humanae Vitae, som blev udarbejdet af Pave Paul VI i 1968. På daværende tidspunkt advarede Paul VI om de konsekvenser, det ville få for de familier, der benyttede kunstige svangerskabsforebyggende midler. Skilsmisse, pornografi, promiskuitet og homoseksualitet kan alt sammen føres tilbage til brugen af prævention.

Der hersker nu stor uenighed blandt prælater, om hvordan man adresserer problemet med skilte og civilt gengifte, og om disse kan modtage Den hellige Kommunion. Dette leder til en anden godkendt åbenbaring, nemlig Vor Frue af Akita, som i 1973 forudsagde følgende: ”Djævelens værk vil finde vej ind i Kirken og blive synligt på en sådan måde, at man vil se både kardinaler og biskopper rejse sig mod hinanden”.  

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på ChurchMilitant d. 22. maj 2017. Den kan læses på:https://www.churchmilitant.com/news/article/sr.-lucia-satans-final-battle-strikes-families

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Rosenkransen: våbnet, der er målrettet vores tid

Vi befinder os i en krig, som er altomfattende. Lige nu, netop i dette sekund, foregår der en kamp på liv og død for øjnene af os. Det faktum, at mange mennesker ikke erkender eller ikke ønsker at erkende denne realitet, er blot ét af mange virkemidler fjenden gør brug af.

Paulus kommer med denne formaning i sit brev til Efeserne:

I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium” (Ef 6: 10-15).

Og han fortsætter med følgende:

Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord” (Ef 6: 16-17).

Det er den kamp, der udspiller sig i vor tid. Der eksisterer en generel bevidsthed blandt katolikker og ikke-katolikker om, at ondskaben er blevet mere synlig og har nået et større omfang, og at dette fortsætter i et uhørt tempo.

Indenfor de sidste par årtier er den ondes planer hastigere og hastigere blevet ført ud i livet, og ondskaben styrer mere og mere enkeltindivider og samfundet generelt. Faktisk er der ingen synlige tegn på, at der er ved at ske en opbremsning. I de sidste 70 år har vi set en gradvis normalisering og institutionalisering af enhver tænkelig last.

Udover at marxistismen har infiltreret medier, uddannelsesinstitutioner og det politiske liv, er vi også vidner til, at kommunismens sataniske idealer har infiltreret og præger Kirkens hierarki.

Men der findes en løsning. Mens helvede har optrappet kampen om sjælene, har himlen ikke ladt os i stikken.

Selve Vor Frue, Hende, der knuser slangens hoved, Hende, hvis ydmyghed undertvinger dæmonerne og får helvede til at ryste, har givet os våbnet, som vi kan benytte i den kamp, vi udkæmper, som hendes trofaste soldater.

Rosenkransen er våbnet, der er målrettet vores tid og den måde, hvorpå vi kan sejre over verden, kødet og djævelen.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Rodney Pelletier og publiceret på ChurchMilitant.com d. 28. februar 2019. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/the-rosary-weapon-for-our-times

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Katolikkers svar på Vor Frue af Fatimas opfordring til at bede rosenkransen resulterer i en renselse af Kirken

Vor Frue af Fatima forudsagde, at Rusland ville sprede sine fejltagelser, hvoraf nogle meget markant har ramt Den katolske Kirke. Mange katolikker ser imidlertid, at der er en sammenhæng mellem de mange initiativer, der er blevet taget, hvor folk forsamles for at bede rosenkransen samt den konsekration, mange lande har foretaget til Maria i 100-året for Fatima i 2017, og at homoseksuelle overgrebsmænd og deres gerninger er kommet frem i lyset, da det hele tog sin begyndelse med eks-kardinal Theodore McCarrick tilbage i 2018.

Whistlebloweren Jay McNally i ærkebispedømmet Detroit siger, at ophavet til det homoseksuelle netværk, der er i Kirken, går flere generationer tilbage, før det nuværende lederskab, og man skal tilbage til den kommunistiske infiltration af katolske præsteseminarier, som blev påbegyndt under Sovjetunionens diktator Joseph Stalin i løbet af 1920’erne. Bella Dodd var sovjetagent, som sørgede for, at Stalins ordre blev iværksat i USA, før hun hjulpet af ærkebiskop Fulton Sheen omvendte sig. McNally skriver følgende om Bella Dodd:

Der er blevet skrevet meget om, hvordan Sovjetunionen også rekrutterede homoseksuelle mænd og opmuntrede dem til at blive seminarister på katolske præsteseminarier i USA og derefter bruge årtier på at avancere i Den katolske Kirkes hierarki. Bella Dodd, som er tidligere Kommunist, afslørede brugen af denne strategi i sin bog School of Darkness, og Alice von Hildebrand har uddybet dette i et interview med Michael Voris fra Churh Militant.

I dette interview fortæller Dodds veninde, Alice von Hildebrand, hvordan Dodd offentligt har bevidnet, at hun på Stalins ordre rekrutterede mere end 1.100 kommunister, som skulle infiltrere katolske præsteseminarier.

”Straks efter at Stalin kom til magten, beordrede han sine kumpaner til at lade unge mænd uden tro og moral holde deres indtog på katolske præsteseminarier”, sagde von Hildebrand. De helt rette til denne opgave, var homoseksuelle mænd.

”De havde gennemgået den allerbedste træning”, bemærker von Hildebrand, ”og derfor var de meget svære at gennemskue, for på mange måder fremstod de som ortodokse i deres tro”. Hun fortæller, at på den måde kunne de sprede ”lidt af deres gift her og der” og dermed skabe tvivl om troen blandt katolikker.

Mange undersøgelser viser, at de seksuelle overgreb foretaget af klerikale begyndte at blive et problem i 1940’erne, blot en generation efter at Stalin havde beordret, at de katolske præsteseminarier skulle infiltreres. Disse alvorlige fejltagelser, som blev udbredt af Rusland, er i dag kommet frem i offentligheden på en hidtil uforudsigelig måde, i takt med at folk indenfor de klerikale rækker (såkaldte insiders), ofre for de seksuelle overgreb og whistleblowere pludselig har modtaget nåden til at træde frem og bistå i en renselse af Kirken.

Det, som nu har ledt til en (begyndende) renselse af Kirken, startede for mindre end et år siden, efter at der på verdensplan blev svaret på den opfordring Vor Frue af Fatima gav, nemlig at bede rosenkransen og foretage en konsekration til Hendes Ubesmittede Hjerte.

Bed for os, Vor Frue af Fatima.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Bradley Eli og publiceret på ChurchMilitant.com d. 15. februar 2019. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/rallying-to-the-rosary

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Infiltration! Tusindvis af unge kommunister infiltrerede katolske præsteseminarier

I løbet af kommunismens første år i 1920’erne og 30’erne blev dens ondskab spredt ud over hele verden, som Vor velsignede Moder forudsagde i Fatima i 1917. Kommunistpartier var ligeledes blevet etableret i forskellige europæiske lande og i amerikanske byer. De gjorde allerede adskillelige forsøg på at præge den politiske- og kulturelle orden.

Men det, som blot et fåtal af mennesker havde kendskab til var, at ledelsen i kommunistpartiet allerede havde påbegyndt sit ”arbejde” i forhold til Den katolske Kirke. Den plan, man omhyggeligt havde udtænkt, gik ud på, at man rekrutterede unge mænd, som var loyale overfor kommunismen, og fik dem placeret rundt om på forskellige præsteseminarier. Dette blev ført ud i livet af forskellige agenter i løbet af 1920’erne og 30’erne.  

Spoler vi tiden 30 år frem til 1960’erne, begyndte man at kunne se resultatet af denne infiltration. Veluddannede, dedikerede og trofaste mænd og kvinder i Kirken så sig omkring med bekymring og havde svært ved at forstå det, de var vidner til, nemlig at troen blev revet fra hinanden. På et tidspunkt udtalte pave Paul VI endda, det syntes som om, at Kirken var i gang med at ødelægge sig selv.

Én af dem, der var meget bekymret, var en, der var flygtet fra Hitlers Tyskland, nemlig den fremragende teolog Dietrich von Hildebrand. Sammen med sin hustru og en god ven, Bella Dodd sad disse tre en dag og talte om de forandringer, der på daværende tidspunkt skete i Kirken. Bella Dodd var vendt tilbage til Den katolske Kirke med hjælp fra Ærkebiskop Fulton Sheen i april 1952.

Netop den dag, hvor de tre var samlet, bemærkede Dietrich von Hildebrand Kirkens daværende tilstand og sagde: ”det forekommer mig, at Kirken er blevet infiltreret” Da lod Bella Dodd, som var tidligere agent for kommunisterne, en bombe falde, for hun indrømmede, at Kirken var blevet infiltreret, og at hun var én af dem, der havde ført dette ud i livet.

Da hun havde færdiggjort sit arbejde, var det lykkedes hende, endda med stor succes, at få placeret over 1000 unge mænd på forskellige præsteseminarier, de var alle glødende kommunister, men fremstod som unge troende katolske mænd. I 1953 bevidnede Dodd alt dette overfor kongressen: at der var foregået en infiltration af politiske partier, fagforeninger og katolske præsteseminarier.

Når vi ser os om i det kirkelige landskab, og på hvad der er gået galt i Kirken, må denne alarmerende nyhed vække eftertanke, når man ser ned over den lange liste af årsager til den ødelæggelse, der foregår i- og af Kirken.

Dr. von Hildebrand kom også i vores interview ind på det, der er gået galt i forhold til uddannelsesinstitutioner, der definerer sig selv som katolske. Dr. von Hildebrand gav også os på Church Militant samt andre troende nogle råd med på vejen, til hvordan man klarer sig i kampen mod det onde, der hersker i verden i dag.

Hvis man er primiummedlem på Church Militant, vil man kunne se hele dette interview med Dr. Alice von Hildebrand samt mange andre af vore programmer.

Katolikker, som Alice von Hildebrand, er væsentlige stemmer i Kirken, og det er vigtigt, at de bliver taget alvorligt. De var de første soldater ved frontlinjen, da det onde foretog de første angreb. De har kendskab til historiens gang, hvilke årsager, der gør sig gældende, og hvilke midler, man bør anvende i den kamp, der udkæmpes.

Bliv medlem allerede i dag og få en dybere forståelse af den aktuelle krise i Kirken, og hvad du kan gøre.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com d. 29. januar 2016. Det kan læses på:https://www.churchmilitant.com/video/episode/infiltration

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Bella Dodds profeti

I lyset af den aktuelle forvirring og skandalerne af moralsk karakter, der finder sted i Kirken, kan det være en god ide at overveje den tilsidesættelse, der er foregået af dele af den nyere kirkehistorie: det handler om det offentlige vidnesbyrd, som Bella Dodd er fremkommet med. Hun arbejdede som juridisk rådgiver for det kommunistiske parti i USA, indtil hun omvendte sig til katolicismen, hvorefter hun resten af livet forsøgte at forsone sig med den rolle, hun havde spillet i den kommunistiske infiltration af Den katolske Kirke.

I en artikel i magasinet Christian Order fra november 2000 uddybes og afsløres det, hvordan Dodd og hendes kontakt Douglas Hyde bistod kommunisterne i deres nedbrydning af Den katolske Kirke. Den berømte ex-kommunist og konvertit Douglas Hyde afslørede for mange år siden, at det kommunistiske lederskab i 1930’erne udstedte et verdensomspændende direktiv, som handlede om, at Den katolske Kirke skulle infiltreres. I begyndelsen af 1950’erne tilvejebragte Bella Dodd yderligere detaljerede forklaringer på, hvordan kommunisterne ville underminere Kirken. Hun udtalte sig på baggrund af, at hun tidligere havde fungeret som højtstående medlem af kommunistpartiet i USA: ”I 1930’erne ’plantede’ vi 1100 mænd i præsteskabet ganske enkelt for at ødelægge Kirken indefra”. Tanken var, at disse mænd blev ordineret og avancerede op igennem hierarkiet til poster med beføjelser og indflydelse som monsignors og biskopper. En årrække før Vatikan II udtalte hun:” I øjeblikket bestrider de nogle af de højeste positioner i Kirken”, og der arbejder de på at skabe forandringer, som skal svække Kirkens modstand mod kommunismen. Hun sagde også, at disse forandringer ville være så markante og mærkbare, at ”man ikke længere vil kunne genkende Den katolske Kirke”.

Dodd gav et omfangsrigt og dybdegående vidnesbyrd vedrørende kommunisternes infiltration af Den katolske Kirke foran medlemmer af House UNAmerican Activities Committee i 1950’erne. I forbindelse med en forelæsning på Fordham University på samme tidspunkt, forudsagde Dodd det, der syntes at være en uhyggelig profeti om det fremtidige kaos i Kirken. En munk var tilstede ved denne forelæsning, og det er hans beretning om det, der blev fremlagt, som er offentliggjort i Christian Order:

Jeg lyttede til denne kvinde i fire timer, og det hun fortalte fik mine nakkehår til at rejse sig. Alt det, hun fremlagde, er blevet opfyldt til den mindste detalje. Man skulle tro, at hun var den største profet i verden, men det var hun ikke. Hun foretog blot en minutiøs gennemgang af den slagplan, kommunisterne havde lagt for undergravende virksomhed i Den katolske Kirke. Hun forklarede, at af alle verdens religioner, var Den katolske Kirke, den eneste, kommunisterne frygtede, for den var den eneste, der ydede en egentlig modstand. Tanken var ikke at ødelægge Kirken som institution, men snarere de troendes tro, ved at benytte institutionen Kirken, hvis det var muligt, til at fremme en pseudoreligion: altså noget, der mindede om katolicisme, men i realiteten ikke var det. Når troen var blevet ødelagt, forklarede hun, ville Kirken præges af et skyldskompleks … som gjorde, at man ville betragte fortidens Kirke, som undertrykkende, autoritær, fordomsfuld og arrogant, når den hævdede, at det kun var den, der besad sandheden, og at den endvidere bar skylden for religiøs splittelse igennem århundreder. Et sådant træk ville være nødvendigt, for at Kirkenes hierarki fyldt af skam ville åbne Kirken for verden og vise imødekommenhed overfor andre religioner og filosofier. Kommunisterne ville derefter benytte denne åbenhed til at undergrave Kirken.

Lyder dette bekendt? Med mindre man har været dybt bevidstløs siden Vatikan II, er man klar over, at Bella Dodd faktisk beskrev tilstanden for Den katolske Kirke i dag. I dag svælger post-konciliære kirkefolk i skyld over Kirkens intolerante fortid og giver offentlige undskyldninger for synder begået af afdøde katolikker, men ikke for deres egne synder mod de nulevende troende inklusiv ofrene for overgreb fra homoseksuelle præster, der er blevet dækket over, og de priser andre religioners dyder, og derved de facto afviser de dogmet, at der ikke er nogen frelse udenfor Kirken.

Bella Dodd var ingen profet, hun fortalte os blot, hvad de, der infiltrerede Kirken, havde i sinde at gøre. Og se, de lod det ske.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Christopher A. Ferrara og publiceret på Fatima Perspectives, som Perspective No. 235. Den kan læses på: http://archive.fatima.org/perspectives/cs/perspective235.asp

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

1. søn i fasten

1. læsning 5 Mos 26,4-10

Moses talte til folket og sagde:

“Præsten skal tage kurven med førstegrøden fra din hånd og stille den foran Herren din Guds alter. Da skal du erklære for Herren din Guds ansigt: “En omflakkende aramæer var min fader; med få folk drog han ned til Egypten, hvor han boede som fremmed, og dér blev han til et stort, mægtigt og talrigt folk. Men egypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt trællearbejde. Da råbte vi til Herren, vore fædres Gud, og Herren hørte vores røst og så vores lidelse, møje og undertrykkelse. Da førte Herren os ud af Egypten med stærk hånd og løftet arm, med store og frygtindgydende gerninger, med tegn og undere; han førte os til dette sted og gav os dette land, et land, der flyder med mælk og honning. Her kommer jeg nu med førstegrøden af frugten af den jord, som du, Herre, har givet mig.”

Vekselsang Sl 91,1-2.10-11.12-13.14-15

R. I trængsel, Herre, vær hos mig.

Den, der sidder i den Højestes skjul,
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren:
“Min tilflugt og min borg,
min Gud, som jeg stoler på.”

Intet ondt skal ramme dig,
ingen plage skal nå dit telt,
for han vil give sine engle befaling
om at beskytte dig på alle dine veje.

De skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Du kan træde på løve og slange,
trampe på ungløve og øgle.

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham.
Jeg er med ham i trængslen,
jeg befrier ham og giver ham ære.

2. læsning Rom 10,8-13

Brødre og søstre! Hvad siger Skriften? “Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,” og det ord er troens ord, som vi prædiker. For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger: “Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.” Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for “enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses”.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

Mennesket skal ikke leve af brød alene,
men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

Evangelium Luk 4,1-13

Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Djævelen. Han spiste ikke noget i de dage, og da de var gået, led han sult. Da sagde Djævelen til ham: “Hvis du er Guds søn, så sig til stenen her, at den skal blive til brød.” Men Jesus svarede ham: “Der står skrevet:’Mennesket skal ikke leve af brød alene.’ ” Så førte Djævelen ham højt op og viste ham i ét nu alle jordens riger og sagde til ham: “Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså tilbeder mig, skal alt dette være dit.” Men Jesus svarede ham: “Der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’ ” Derpå førte Djævelen ham til Jerusalem, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra. For der står skrevet:

Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig,
og:
De skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.”

Men Jesus svarede ham: “Der er sagt: ‘Du må ikke udæske Herren din Gud.’ ” Da Djævelen ikke havde mere at friste med, forlod han ham for en tid.