Martin Luther og biskop Barron

Der er ikke kun een kakerlak

Min mor, må Gud se i nåde til hendes sjæl, plejede at sige: ”Der er ikke kun een kakerlak”. Meningen med det er, at når du har set een, er der en masse andre, du endnu ikke har set. For nogle år siden fremsatte biskop Robert Barron offentligt den løjerlige påstand: At vi med rette kan håbe, at alle mennesker bliver frelste. Vi og mange andre har sat denne påstand i perspektiv adskillelige gange sammen med dens dybere underliggende filosofiske og teologiske fejlslutninger.

Det var den første kakerlak. Derefter kom en anden farende ud, da han var gæst hos David Rubin i hans populære og sekulære program The Rubin Report. Emnet vedrørende homoseksualitet blev berørt, og Barron bøjede af og sagde, at han ikke synes, at det er til nogen nytte at modsætte sig lovliggørelsen af homoseksuelle ægteskaber. Det er ikke tiden for det nu.

Forresten så er Rom helt igennem uenig og udstedte et direktiv for nogle år tilbage, at al umoral – og specifikt denne – skal man stå op imod, når den bliver lovliggjort, eller når man forsøger på at lovliggøre den. Men denne elskværdige og sofistikerede Barron, som altid fremstår som den, ”der er med på det” er ikke enig. Dette er kakerlak nummer to.

For få dage siden præsenterede biskop Barron virkelig et pragteksemplar. Han kaldte Martin Luther for ”en mystiker af  nåde”. Kakerlak nummer tre. Ja, manden der splittede kristenheden og der med sine handlinger igangsatte en kæde af begivenheder, der resulterede i, at hundredvis af millioner, hvis der ikke nærmere er tale milliarder af sjæle, der gennem århundreder er blevet frataget Den hellige Eukaristi og præsenteret for fejlfortolkning af Den hellige Skrift, og som døde som en ekskommuniceret frafalden hæretiker. Denne mand er efter Barrons mening en mystiker af nåde.

Han (Barron) siger, at han (Luther) virkelig elskede troen. Undskyld mig biskop Barron, det er det samme som at sige, at den der forulemper børn virkelig elsker det barn, der er hans offer. Hvordan kan du sige noget sådant. Men i betragtning af de kakerlakker du har ladet se dagens lys, overrasker dette ikke. Nu vil nogle af dem, der forsvarer Barron, og dem får han mere og mere brug for, sige: Han mente det ikke på den måde, det er Jer, der fordrejer det. Åh jo, han mener det. Det fremstår meget klart i forhold til alt det andet, han siger, og hvordan han siger det, at han ser Martin Luther som en helt for Kristus.

Hvorfor overhovedet bringe dette emne op? Der er ingen grund til at fejre denne mand, med en djævelsk dagsorden, som en berømthed. Han frasorterede syv bøger i Det Gamle Testamente indgydt ved Helligånden. Da han oversatte Den latinske Bibel Vulgata til tysk, tilføjede han ordet ”alene” i Paulus brev til menigheden i Rom, så han kunne fordreje betydningen af retfærdiggørelse.

Paulus skrev, at vi er retfærdiggjort ved troen. Luther redigerede i teksten, så Paulus i stedet sagde, at vi er retfærdiggjort ved troen alene. På en ondskabsfuld måde angreb Luther pavedømmet, Messen, præsteskabet, Kirken, katolske skrifter, Sakramenterne og purgatoriet. Han plejede at kaste sin afføring på det, han forestillede sig kunne være djævelen, og som han hævdede at få besøg af hver nat i sin celle. At djævelen ofte var nær ham, er sandsynligvis sandt. Martin Luther frasagde sig sit præsteløfte. Han giftede sig med en tidligere nonne. Han opfordrede andre ordensfolk til at opgive deres klosterløfte. Han afskyede jøder og sagde, at deres synagoger skulle brændes så vel som deres hjem, og de skulle enten slås ihjel eller gøres til slaver. Han opfordrede til bondeoprør i Tyskland, og da man mistede kontrollen med pøblen, skiftede han side og opfordrede til at dræbe 100,000 af dem ved hjælp af den tyske adel.

Hvordan i himlens navn kan denne mand være ”en mystiker af nåde”. Hvilken tåbelig ting at sige. Selv hvis Barron har en esoterisk ”fik I min geniale pointe”, så har mange reageret på denne ”jeg har en dybere indsigt, end I har” kommentar. Det er for meget, at en biskop udtaler sig sådan. Hvis man virkelig skal fremhæve en mystiker af stor nåde, hvorfor så ikke trække Skt. Francis de Sales (Den hellige Frans af Sales) frem? Se, det er en mystiker.

Året efter at Martin Luther gik bort til sin evige dom, blev Skt. Francis de Sales født. Han brugte sit liv på at få ryddet op i det åndelige vraggods, som var blevet introduceret i forbindelse med Luthers oprør. Kort tid efter Luthers revolte overtog en række skikkelser lederskabet og begyndte at rive Kirken fuldstændig fra hinanden med deres egne teologier, som langt hen ad vejen stod i skarp opposition til Luthers teologiske vildfarelser – den ene teologiske vildfarelse sloges med den anden.

En sådan vildfaren prædikant var John Calvin, en grusom og streng herre, som grundlagde det, vi i dag kender som den reformerte kirke med dens TULIP teologi (Et akrostikon for hver af Calvinismens fem punkter). Calvins teologi var virkelig en vildfarelse, der endda hævder, at Gud skaber nogle mennesker til at blive fordømt. Men i en tid hvor man afviste Kirken, tog man imod hans lære og lod den vinde indpas.

I et forsøg på at vinde det store antal frafaldne katolikker tilbage til troen, gjorde Skt. Francis de Sales det i mange år, at han gik fra dør til dør i en by nær hans bispedømme, som havde vendt sig fra katolicismen til calvinismen. De jagede ham fra gang til gang ud af byen, så han begyndte i stedet om natten at stikke små pamfletter ind under dørene, som han havde skrevet om dagen. Han gjorde dette i isnende kulde, dag efter dag, på blodige frostsprængte fødder, og han sov om natten siddende på en gren i et træ, som han havde bundet sig fast til, så han ikke faldt ned, mens han sov.

Dette stod på i tre år. Alle og enhver afviste ham selv hans nærmeste familie. Men det gjorde Gud ikke. Fordi denne mand, som kæmpede imod den ånd, som Luther lod komme ud af flasken, var en mystiker af stor nåde, ikke en som Martin Luther. Luther gjorde satans arbejde. Skt. Francis gjorde Guds arbejde. Og for at fuldende historien blev hans anstrengelser til sidst velsignede og endte godt – 30.000 mennesker i denne by vendte tilbage til Den eneste sande Kirke, som Luther havde splittet.

Denne manglende forståelse af forskellene på katolicisme og protestantisme er foruroligende. Og det er sindssygt, at en biskop hævder, ikke mindre, at årsagen til hele denne omvæltning i Kirken, en præst, var ”en mystiker af nåde”, og at han elskede sin tro.

Martin Luther elskede det billede af kirken, som blev fostret i hans egne tanker – hans kirke, med hans egne skrifter og hans egen lære. Han elskede ikke Kirken. At biskop Barron fremsætter noget sådant er meget forkert, falskt og selvhævdende, det fortjener at blive udfordret.

Det bliver interessant at se, hvordan den fjerde kakerlak kommer til at se ud, og I kan være helt sikre på, at den er der, for der er ikke kun een kakerlak.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com d. 28. juni 2017. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/video/episode/vortex-martin-luther-bishop-barron?mc_cid=3573ef6bef&mc_eid=408bceb259

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s