24. alm søn (17/9/2017)

1. læsning Sir 27,30 – 28,7

Nag og vrede, det er vederstyggelige ting
og kun en syndig mand vil holde fast ved dem.
Den, der hævner sig selv, vil møde Herrens hævn;
og han vil visselig ikke glemme hans synder.
Forlad din næste den uret, han har gjort;
og når du så selv beder, skal dine synder blive tilgivet.
Et menneske vil ikke glemme sin vrede mod et andet menneske,
og dog søger han helbredelse hos Herren!
Han har ikke barmhjertighed med et menneske, der er svagt som han selv, og dog beder han om tilgivelse for sine synder!
Når den, der selv er kød, ikke vil glemme sit nag,
hvem skal da skaffe ham soning for hans synder?
Tænk på den sidste stund, og lad fjendskabet fare;
tænk på forkrænkelighed og død, og bliv ved at holde budene.
Tænk på budene, og bær ikke nag til din næste;
tænk på pagten med den Højeste, og bær over med andres fejl.

Vekselsang Sl 103, 1-2. 3-4. 9-10. 11-12

R. Herren er barmhjertig og nådig.

Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal prise hans hellige navn.
Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger!

Han tilgiver al din skyld,
helbreder alle dine sygdomme.
Han udfrier dit liv fra graven,
han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

Han anklager ikke for evigt
og vredes ikke for altid;
han gengælder os ikke vore synder
og lønner os ikke efter vor skyld.

Så høj som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
så langt som øst ligger fra vest,
så langt har han fjernet vore synder fra os.

2. læsning Rom 14,7-9

Brødre og søstre! Ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren.

Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende.

Akklamation til Evangeliet Jr Joh 13,34

Halleluja!
Et nyt bud giver jeg jer, siger Herren:
I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer.

Evangelium Matt 18, 21-35

På den tid kom Peter til Jesus og sagde til ham: “Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?” Jesus svarede ham: “Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s