Ingen elsker os mere end Kristus. Men ingen talte mere om helvede end Han

Mange mennesker sætter i dag helvede i modsætning til Guds kærlighed, men Jesus kombinerer dem. Her er en vigtig sandhed: Ingen elsker os mere end Jesus Kristus, men ingen talte mere om eller lærte om helvede og dommen, end Han gjorde. Han advarede igen og igen og fortalte lignelse på lignelse og løftede praktisk talt sin røst, når Han talte om dommen og helvedes realitet.

Ingen hæresi i vore dage er mere udbredt eller skadelig end fornægtelsen af helvede og dets triste hyppighed. Jeg anvender kun citater vedrørende dette ord, fordi jeg som en almindelig præst ikke har beføjelse til formelt at erklære hæresi. Men hæresi i en bredere og mere beskrivende forstand betyder simpelthen, at man vælger og vrager i forhold til den åbenbarede sandhed. Konfronteret med sandheder, som synes modsatrettet (såsom Guds retfærdighed vs. Hans barmhjertighed eller Menneskets frie valg vs. Gud suverænitet) vælger hæretikeren et og kasserer noget andet for at overkomme det, der synes modsatrettet. Ortodoksien siger ”det hele”, og hæretikeren ”vælger og vrager”.

Med hensyn til læren om helvede og dommen kan hæretikeren ikke forene Guds kærlighed og barmhjertighed med helvedets realitet og den evige adskillelse fra Ham.

Men kærlighedens Herre, Jesus, talte om dette mere end nogen anden. Problemet ligger hos os, ikke i Jesus og ikke i Faderen.

Vi nægter simpelthen at adlyde det, vi bliver lært og at acceptere det, grundet vores frie vilje, som i sidste instans er afgørende for det valg, vi træffer. Vi har ladet os forblænde af den eventyrlige afslutning: ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Vi fornægter, at summen af vore valg definerer vores karakter, og at vores karakter indvarsler vores valgte skæbne. Vi frasiger os vores ansvar overfor det faktum, at vi træffer valg, som er blevet til over tid, og som vi en dag ikke vil være i stand til at afstå fra. I stedet placerer vi skylden hos Gud og kalder Ham (som sendte Sin egen søn for at frelse os) for den, der handler slet, vi siger, at Han er ansvarlig for, om vi går til helvede eller ej.

I mellemtiden siger Gud: ”Kom til Mig, kom til Mig, før det endelig er ved tiden, at husets herre rejser sig og lukker døren!”.

I sidste instans: Hvad enten Gud er kærlighed, og vi er frie til at vælge Ham, eller ikke i vores kærlighedsgerning, eller Gud er en, der holder slaver, og (dette) uanset om vi går til Himlen, og der er med Ham for evigt. Med andre ord betyder frihed, at vi foretager et valg, og dette valg tillader os at sige nej til Gud. Derfor eksisterer helvede.

Vi må være fuldstændig klare omkring dette; det var Jesus. Han advarede igen og igen, Han bønfaldt igen og igen. Han ved, hvad vi er gjort af, Han ved, hvor stolte og stivnakkede vi er, og at vi ikke ønsker at blive fortalt, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre. Ja, Jesus observerede sørgeligt nok, at mange – faktisk de fleste – foretrækker helvede frem for at være i Himlen (jf. Matt 7: 13 inter al).

Vi må bort fra vores behagelige antagelse om, at frelsen er i ”hus” og lytte til vor Herre Jesus og Messias’ bønfaldelse. Vi må lade Ham af kærlighed advare os, vi må lade Ham i os, antænde en hellig og endog ærbødig frygt, så Han nøgternt kan lede os til den nødvendige alvor, der er forbundet med det at blive frelst.

Til at understøtte denne bønfaldelse vil jeg her fremlægge en række af de skriftsteder, hvor denne advarsel optræder, som en modsætning til moderne tids ”hæresi”. Bemærk, at disse kun er nogle af de skriftsteder, som jeg kunne have gjort brug af. Man er velkommen til at benytte sektionen beregnet for kommentarer til at komme med tilføjelser til min liste. Jeg vil offentliggøre en endelig version, når alle yderligere forslag er indkommet. Det er mit håb, at denne samling vil gøre det klart for dem, der benægter helvede eller (muligheden for at komme dertil), at de må afvise et stort antal skriftsteder i Bibelen for at kunne følge deres benægtelse til dørs.

Lad os være realistiske i forhold til denne basale sandhed: Ingen elsker os mere, end Jesus gør, og ingen advarede mere om dommen og helvede end Han – ingen. Tillad Herren at lade disse tanker lagres i dit sind. Blidt kalder Jesus – Han kalder – O synder, kom hjem. Fald ikke for den moderne hæresi, der taler om en universel frelse. Dette er ikke Jesu lære, ej heller apostlenes, dem som Han gjorde til evangelister og sine efterfølgere. Forsøg ikke at overgå eller rette på Jesus. Accepter blot Hans lære og lyt med kærlighed og tro. Helvede er en realitet. Vi har behov for en frelser, men Han behøver vores ”ja”.

Der findes allerede her mange skriftsteder, som advarer mod helvede, de fleste af disse skriftsteder er sætninger og ord udgået fra Jesus. (Disse skriftsteder er tilgængelige i PDF format her: Skriftsteder der omhandler helvede og dommen).

Skriftsteder, der omhandler helvede og dommen

De første to skriftsteder er taget fra Det Gamle Testamente og eksemplificerer den profetiske tradition, som Jesus indgår i.

Es 35:8: Dér skal der være en banet vej, Den Hellige Vej skal den hedde, de urene skal ikke færdes på den; men for hans folk bliver det en vej at gå på, hvor dårer ikke flakker om.

Es 66:24: Og de skal gå ud og se på ligene af dem, der brød med mig. For deres maddiker dør ikke, og deres ild slukkes ikke. De skal være til afsky for alle mennesker. 

Matt 3:12: Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes. Det er Johannes Døberen, der taler her. 

Matt 5:22: Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Selv den uretfærdige vrede, der ikke er blevet angret kan lede til helvede. Vi har en tendens til at retfærdiggøre vores vrede, det gør Gud ikke. Han advarer om, at vi ikke kan holde fast i den og stadig gå ind i himlen.

Matt 5:29: Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. Vi gør synd til noget godt, men det gør Herren ikke. Han siger ikke, at vi skal lemlæste os selv, men snarere at det er mere alvorligt at synde end at miste sit øje, fod eller hånd. Vi tænker ikke på denne måde, men det gør Gud. Han advarer os om, at det mest alvorlige problem for os ikke er vores fysiske helbred eller økonomiske forhold eller andre problemer, vi møder på vores vej; det mest alvorlige problem for os er vores synd.

Matt 6:14-15: For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer.  Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. Dette er en meget klar advarsel om, at vi må tillade Gud at give os barmhjertighedens og tilgivelsens gave, ellers kan vi ikke komme ind i Himlen. Salige er de barmhjertige, thi de skal møde barmhjertighed. 

Matt 7:13: Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Forstår I dette? Flere er fortabt end frelst. Denne tekst er et mysterium på grund af sit radikale budskab. Hvorfor tillader Gud dette? Men det er en tekst, som er klar i sit budskab: De fleste er fortabte. Lyt til Jesu bønfaldelse og vær alvorlig omkring, hvor stædige og stivnakkede vi kan være. 

Matt 10:28: Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Jesus taler om sig selv og kalder os til hellig frygt.

Matt 11:23: Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Tro ikke, at fordi du er en del af ”gruppen” (at du er katolik), så er den (frelsen) i ”hus”, for dem der både har set og hørt, vil der sandelig blive krævet meget. 

Matt 12:36: Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. Ja, vi kommer til at stå til ansvar for selv den sladder, vi har frembragt. Herre, forbarm dig! 

Matt 13.24-30: Han fortalte dem en anden lignelse: ”Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej.  Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem.  Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra?  Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det.  Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade”. Der vil komme en dommens dag, ikke nu, men den kommer. 

Matt 22:1-14 (Lignelsen om kongesønnens bryllup): Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: ”Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet!  Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet.  Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på.  Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.  Thi mange er kaldet, men få er udvalgt”. Dette er en chokerende lignelse om en konge, som til sidst accepterer de inviterede gæsters ”nej”. Hvad angår bryllupsklæderne, husk på at de er blevet givet af Gud (jf. Åb 19:8). Afvisningen af at bære retfærdighedens klædning ligger på vore skuldre, ikke hos Gud. 

Matt 23:33: Slanger! Øgleyngel! Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede? 

Matt 24:36-51: (Dagen og timen I ikke kender) Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen. Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være. Da skal der være to mænd ude på marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.  To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, og den anden lades tilbage. Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det. Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer. Sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer.  Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Tag Jer i agt for at antage (at I er frelst) og tænde syndens lys. 

Matt 25:1-13 (Lignelsen om de ti brudepiger): Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen.  Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn.  Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham!  Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv.  Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind!  Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen. Brudgommen bliver forsinket, men ikke for evigt! 

Matt 25:26-30 (Lignelsen om de betroede talenter – den afsluttende del):Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt.  Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage.  Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Vi skal stå til regnskab for, hvad vi har gjort, samt den manglende forvaltning af det, der er blevet givet os.

Matt 25:41-46 (Verdensdommen – den afsluttende del): Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.  Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig?  Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig!   Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv. Enten belønnes man, ellen man taber det hele, beslutningen er din. 

Mark 9:42-48 (Advarsel mod at bringe til fald): Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet.  Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes.  Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud; du er bedre tjent med at gå ind i Guds rige med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvede, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. De, som leder andre til synd, vil komme til at stå til ansvar for det overfor Jesus. Tvivl ikke på det. Bed for at alle vil omvende sig før regnskabets time. 

Luk 8: 17: For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. Du kan ikke skjule dig for Gud.

Luk 12:42 (Dagen og timen ingen kender): Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid?  Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer! Ja, sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men hvis den tjener siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro. Dette er en advarsel imod det at antage. 

Luk 13:22-30: På sin vej mod Jerusalem vandrede han gennem byer og landsbyer og underviste Der var en, der spurgte ham: »Herre, er det kun nogle få, som bliver frelst?« Han svarede dem: Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne.  Når husets herre først har rejst sig og lukket døren, og I stiller jer udenfor og banker på døren og råber: Herre, luk os ind! – så vil han svare jer: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Når I så siger: Vi har spist og drukket sammen med dig, og du har undervist i vore gader, vil han svare: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Bort fra mig, alle I, som øver uret! Dér skal der være gråd og tænderskæren, når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv kastes udenfor. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige.  Og da skal nogle af de sidste blive de første, og nogle af de første de sidste. Helvede og udelukkelse er en realitet. Jesus fremhæver her frygten. Nogle kalder frygt for ”usundt”, men Jesus er villig til at benytte det til at frembringe anger. 

Luk 16:19-31 (Lignelsen om Lazarus og den rige mand): Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt.  Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår.  Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.  Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre.  Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig.  Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde. Foragt for  og ligegyldighed overfor de fattige er en synd, der leder til fordømmelse. Bemærk også, at den rige mand ikke ændrer sig efter døden. Han er fastlåst i sin måde at handle på. Han beder ikke for at komme til Himlen, han ønsker, at Lazarus kommer til helvede. Han erkender stadig ikke Lazarus værdighed, og han anser ham for at være en ”bydreng”. Denne lære om vores rigide karakter forklarer, hvorfor helvede er evigt: Fordi vi ikke vil ændre os. 

Joh 12:48-50: Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag.  For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig. I virkeligheden er det os selv, der bringer dommen over os. Vi kan bebrejde Gud, men når dagen går på hæld, viser vi ved vort sande jeg, at vi ikke er egnede til Himlen og ikke vil være lykkelige der, fordi, det er den fulde erkendelse af mange ting, vi har afskyet eller ringeagtet (F.eks kærligheden til de fattige, tilgivelse af vore fjender, kyskhed og tilbedelsen af Gud). 

Åb 22:12-16: Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er. er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.  Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen.  Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn.  Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne. Jesus taler her meget levende om syndere som hunde og dem, som elsker og øver løgn. Vær opmærksom: Modernitetens udgave af Jesus er ikke den Jesus, der er i Den hellige Skrift. 

Jesus pålagde apostlene at forkynde, lære, lede og helliggøre i Hans navn. Derfor, ved at lytte til dem i de følgende skriftsteder, hører vi Jesu stemme.

Hebr 12:14: Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren. Kun de, som åbner sig for Gud, som gør dem hellige, kan udholde Gudsrigets stærke lys. 

Hebr 13:4: Ægteskabet skal holdes i ære af alle og ægtesengen være ubesmittet; for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere. Vær opmærksom, du, den moderne tidsalder, der har ødelagt ægteskabet på enhver måde. 

Jak 2:12-13: I skal tale og handle som mennesker, der vil blive dømt efter frihedens lov. For den dom er ubarmhjertig mod den, der ikke selv handler barmhjertigt; barmhjertighed triumferer over dom. Hjælp os til at vise barmhjertighed, Herre, for det mål, som vi måler andre med, vil vi selv blive tilmål. 

Rom 2:3-11: Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme – tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom?  Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?  Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares.  Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. For Gud gør ikke forskel på nogen. Vi dømmes for vore gerninger, ikke ved forrang eller ved at være ”bedre” end andre. 

1 Kor 6:9: Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd….Selvom den moderne verden fremhæver de seksuelle synder, så gør Gud det ikke. Han advarer os om, at disse synder gør os ude af stand til at udholde det Himmelske lys, fordi vi ”elskede mørket” (jfr. Joh 3:19). 

1 Kor 9:26-27Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet. Hvis selv Paulus forstod, at han måtte agere med besindighed, hvorfor så ikke os? 

Fil 2:12: Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær. Nogle kalder frygt usundt, men Gud er villig til at rette vores opmærksomhed mod det. 

Gal 5:19-21: Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige. Arver man ikke Himlen, betyder det, at man kommer i helvede.

Ef 5:3-7: Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse.  For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk – det er det samme som en afgudsdyrker – har lod og del i Kristi og Guds rige. Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Gør derfor ikke fælles sag med dem! Endnu engang lader Gud os vide, at seksuel synd udelukker os fra Guds rige. Vi går til helvede, hvis vi dør uden at have angret, fordi det viser, at vi foretrækker mørket og ikke vil lyset.

Artiklen er offentliggjort med tilladelse fra ”Community in Mission”.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Msgr. Charles Pope og er publiceret på LifeSiteNews.com d. 26. maj 2017. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/opinion/jesus-who-loves-you-warned-frequently-about-hell

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s