29. alm søn (22/10/2017)

1. læsning Es 45,1. 4-6

Dette siger Herren til sin salvede,
til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet
for at nedtrampe folk foran ham
og løse kongernes bælter,
så døre åbnes for ham,
og porte ikke står lukket.
For min tjeners Jakobs skyld,
for Israels, min udvalgtes skyld,
kaldte jeg dig ved navn;
jeg gav dig hædersnavn,
skønt du ikke kender mig.
Jeg er Herren, der er ingen anden,
der er ingen anden Gud end mig.
Jeg væbner dig, skønt du ikke kender mig,
for at de skal vide i øst og vest,
at der ikke er nogen anden end mig,
jeg er Herren, der er ingen anden!

Vekselsang Sl 96, 1&3. 4-5. 7-8. 9-10ac

R. Vis Herren ære og hæder.

Syng en ny sang for Herren,
syng for Herren, hele jorden.
Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
om hans undere blandt alle folkeslag.

For Herren er stor og højt lovprist,
han er frygtindgydende for alle guder.
For alle folkenes guder er intet værd,
men heren skabte himlen.

Vis Herren, I folkenes slægter,
vis Herren ære og hæder!
Vis Herrens navn ære,
træd ind i hans forgårde med gaver.

Kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt,
skælv for ham, hele jorden!
Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
Han dømmer folkene med retskaffenhed.

2. læsning 1 Thess 1,1-5b

Fra Paulus og Silvanus og Timotheus. Til thessalonikernes menighed i Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Nåde være med jer og fred!

Tak til Gud for menighedens modtagelse af ordet. Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner og uophørligt over for vor Gud og Fader mindes jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet til vor Herre Jesus Kristus. Brødre og søstre, I som er elsket af Gud, vi ved, at I er udvalgt; for vort evangelium kom ikke til jer blot med ord, men også med kraft og med Helligånd og med fuld vished, og I ved, at sådan færdedes vi hos jer for jeres skyld.

Akklamation til Evangeliet Matt 22,21

Halleluja!
Giv kejseren, hvad kejserens er,
og Gud, hvad, hvad Guds er.

Evangelium Matt 22,15-21

Farisæerne gik hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: »Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?« Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: »Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? Vis mig skattens mønt!« De rakte ham en denar. Og han spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det?« »Kejserens,« svarede de. Da sagde han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s