Den hellige Jomfru Marias åbenbaringer i Akita i Japan til Sr. Agnes Sasagawa

De ekstraordinære begivenheder startede den 12. juni 1973, da Sr. Agnes pludselig så lysende og mystiske stråler strømme ud fra Tabernaklet. Det samme skete de to efterfølgende dage. 

Den 28. juni 1973 fremkom et sår formet som et kors på indersiden af Sr. Agnes venstre hånd. Blødningerne fra det var voldsomme og forårsagede megen smerte hos hende. Den 6. juli hørte Sr. Agnes en stemme, der kom fra statuen af Den hellige Jomfru Maria i kapellet, hvor hun var i færd med at bede. Statuen, som er tre meter høj, er udskåret af en træblok, som stammer fra træsorten Katsura (på dansk: Hjertetræ). Samme dag bemærkede et par af søstrene, at bloddråber flød fra statuens højre hånd. Fire gange gentog dette fænomen sig. Såret i statuens hånd vedblev at være der indtil den 29. september, hvor det forsvandt. Den 29. september, dagen hvor såret på statuen forsvandt, opdagede søstrene, at statuen var begyndt at ”svede” specielt på panden og omkring halsen. Den 3. august modtog Sr. Agnes det andet budskab. Den 13. oktober modtog hun det tredje og endelige budskab.

To år senere den 4. januar 1975 begyndte statuen af Den hellige Jomfru Maria at græde. Den fortsatte med at græde med mellemrum de næste seks år og otte måneder. Den græd i alt 101 gange. 

Budskaberne til Sr. Agnes 

Den 6. juli 1973

“Min datter, min novice, du har udmærket dig i lydighed i forhold til at opgive alt for at følge mig. Har du stærke smerter i ørene? Din døvhed vil blive helbredt, det er sikkert. Var såret i hånden årsag til smerte hos dig? Bed for soning for menneskehedens synder. Hver person i dette kommunitet (ordensfællesskab) er mine uerstattelige døtre. Fremsiger du bønnen, der er knyttet til the Handmaids of the Eucharist (Eukaristiens tjenerinder), ydmygt? ”Lad os bede den sammen”.

”Jesu Allerhelligste Hjerte, der fuldt og helt er til stede i Den hellige Eukaristi, jeg indvier mit legeme og min sjæl til at være et med Dit Hjerte og blive ofret hvert eneste øjeblik på al verdens altre og lovprise Faderen med bøn om Hans Riges komme”.

”Modtag dette ydmyge offer, hvor jeg giver mig til Dig. Brug mig, som det Dig behager for Faderens herlighed og til sjælenes frelse”

”Allerhelligste Guds Moder, lad mig aldrig blive skilt fra Din guddommelige Søn. Forsvar og beskyt mig som Dit særlige barn. Amen”

Da bønnen var tilendebragt, sagde den himmelske stemme: ”Bed rigtig meget for paven, biskopperne og præsterne. Siden din dåb har du været trofast i bøn for dem. Bliv ved med at bede meget … rigtig meget. Fortæl din superior om alt det, der er hændt i dag og adlyd ham i alt, hvad han siger til dig. Han har bedt for, at du må bede med glæde”. 

Den 3. august 1973

”Min datter, min novice, elsker du Herren? Hvis du elsker Herren, lyt da til, hvad jeg har at fortælle dig”.

”Dette er meget vigtigt … du må overbringe det til din superior”.

“Mange mennesker i denne verden bringer Herren sorg. Jeg ønsker sjæle, der vil trøste Ham for at formilde Den himmelske Faders vrede. Sammen med min Søn ønsker vi sjæle, der vil gøre bod igennem deres lidelse og fattigdom for syndere og dem, der er utaknemlige”.

“For at verden vil kende til Hans vrede, forbereder Den himmelske Fader at iværksætte en større revselse over hele menneskeheden. Sammen med Min Søn har Vi lagt os imellem mange gange for at formilde Faderens vrede. Jeg har forhindret kommende ulykker ved at ofre (til Ham) Min Søns lidelser på korset, Hans dyrebare blod samt de elskede sjæle, der trøster Ham ved at danne en kohorte af offersjæle. Bøn, bod og modige ofre kan mildne Faderens vrede. Jeg ønsker også dette fra Jeres kommunitet … at det tragter efter fattigdom, at helliggøre sig og beder for at gøre bod for så mange menneskers utaknemlighed og krænkelser.”

“Bed bønnen, der er knyttet til the Handmaids of the Eucharist (Eukaristiens tjenerinder), med opmærksomhed på dens betydning; sæt det i værk, I må opofre for at gøre bod (uanset hvad Gud lader ske) for synd. Lad enhver efter evne og position opofrer sig selv helt og fuldt til Herren”.

”Selv i en sekulær institution er bøn nødvendig. Der er allerede sjæle, som ønsker at bede, og som er på vej til at blive samlet. Hav ikke et for stor stort fokus på ”formen”, men vær trofaste og ivrige i bønnen for at mildne Herren”.

Efter en kort stilhed:

”Er det, der i dit hjerte sandt? Er du fast besluttet på at blive den hovedhjørnesten, som blev vraget? Min novice, du som ønsker at tilhøre Herren uden forbehold, at blive en værdig ægtefælle. Afgiv dit løfte ved at blive fæstnet til korset med tre nagler. Disse tre nagler er fattigdomkyskhed og lydighed. Af disse tre er lydighed det grundlæggende. I alt må du opgive dig selv og blive ledt af din superior. Han vil vide, hvem du er og vil lede dig. “

Den 13. oktober 1973

”Min kære datter, lyt godt efter hvad jeg har at sige til dig. Du skal fortælle dette til din superior”.

Efter en kort stilhed. 

”Som jeg har fortalt dig, hvis mennesker ikke omvender sig og forbedrer sig, vil Faderen påføre menneskeheden en frygtelig straf. Det vil være en straf, der er langt større end syndfloden, og det vil være noget, man ikke er set før. Ild vil falde fra himlen og udrydde en stor del af menneskeheden, de gode såvel som de onde, og hverken præster eller troende vil kunne vide sig sikre. De overlevende vil være så trøstesløse, at de vil misunde de døde. De eneste våben, der vil være efterladt, er rosenkransen og Min Søns Tegn. Bed rosenkransbønnen hver dag. Med rosenkransen bed for paven, biskopperne og præsterne”.

”Djævelens værk vil finde vej ind i Kirken og blive synligt på en sådan måde, at man vil se både kardinaler og biskopper rejse sig mod hinanden. De præster, der ærer mig, vil være foragtet og møde modstand hos deres medbrødre … Kirkerne og altrene vil blive vanæret; Kirken vil være fuld af dem, der går på kompromis og djævelen vil presse mange præster og indviede sjæle til at forlade deres tjeneste for Herren”.

”Djævelen vil særligt og uforsonligt gå efter sjæle, der er indviede til Gud. Tanken om tabet af så mange sjæle er årsagen til min sorg.  Hvis synderne til stadighed forøges i mængde og styrke, vil der ikke længere findes tilgivelse for dem.

”Hav mod til at fortælle din superior dette. Han vil vide, hvordan han skal opmuntre Jer alle til at bede og gøre bod”.

”Det er biskop Ito, som leder Jeres kommunitet”.

Og Hun smilede og sagde:

”Har du stadig noget, du gerne vil spørge om? I dag er det sidste gang, jeg med virkelig stemme vil tale til dig. Fra nu af vil du adlyde den, der sendes til dig samt din superior”.

”Bed rosenkransbønnen rigtig meget. Jeg alene er i stand til at redde Jer fra katastroferne, der nærmere sig”. De, der fæstner deres lid til mig, vil blive frelst”. 

Historikken bag Den Kirkelige godkendelse 

Den 27. februar 1978: Pave Paul VI godkender Troslærekongregationens normer for kongregationens fremgangsmåde i forbindelse med vurderingen af påståede åbenbaringer. Disse normer tilvejebringer kriterierne for evalueringen af et sådant fænomen samt det at etablere en lokal myndighed, der kan foretage en kompetent vurdering. Disse normer giver også mulighed for at regionale eller nationale biskopkonferencer kan gribe ind (som det er sket i Medjugorje), hvis det er påkrævet, men pavestolen kan også gøre det. 

Den 22. april 1984: Efter otte års undersøgelser anerkender den ærværdige John Shojiro Ito, biskop i Niigata, Japan, ”den overnaturlige karakter af de mystiske begivenheder omkring statuen og Den hellige Moder Maria ”og tillader” på bispedømmets vegne, at man ærer Den hellige Moder af Akita, mens man venter på, at den endelige vurdering offentliggøres af pavestolen. 

Biskop Itos brev hvori han anerkender begivenhederne i Akita. 

(EWTN: Selvom det hævdes, at Kardinal Ratzinger gav den endelig godkendelse af Akita i 1988, synes der ikke at eksistere noget andet kirkeligt dekret, som der ellers plejer gøre i en sådan sag. Imidlertid har enkeltpersoner såsom pavestolens tidligere filippinske ambassadør, Mr Howard Dee udtalt, at man på privat basis fra kardinal Ratzinger modtog forsikringer om, at det, der er sket i Akita er ægte. Under alle omstændigheder og i overensstemmelse med de gældende regler og da der videre ikke optræder afvisninger af biskop Itos beslutninger fra hans efterfølgere eller højere sted i det kirkelige hierarki, er begivenhederne i Akita endeligt godkendt af Kirken).

Revideret: November 2011.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på EWTN, og den kan læses på: https://www.ewtn.com/library/mary/akita.htm

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s