Kommunionen modtaget i hånden

Modtagelse af Kommunionen i hånden er anerkendt af pavestolen, som en mulighed, der gælder i USA og i mange andre lande, herunder Italien. Det følgende er vigtige udsnit af disse dokumenter, som danner grundlag for denne praksis.

I de følgende dokumenter er citaterne hentet fra:

Notitiae (Not): Den officielle journal for Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter.

Acta Apostolicae Sedis (AAS): Den officielle optegnelse over den autoriserede lære samt lovdekreter, der er blevet offentliggjort.

Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter meddeler ”En reponse a la demande” (Et svar på henvendelsen) til lederne af de biskoppelige konferencer, som ønsker en pavelig dispensation for modtagelse af Kommunionen i hånden, d. 29. maj 1969: AAS 61 (1969) 546-547, note 5 (1969) 351-353.

Som svar på Deres biskopkonferences anmodning om at uddele Kommunionen ved at lægge Hostien i de troendes hænder, ønsker jeg at fremsætte følgende. Pave Paul VI henleder opmærksomheden på instruktionen Memoriale Domini af den 29. maj 1969, hvis formål er at bevare den traditionelle praksis. Han har samtidig taget bestik af de (fremlagte grunde) for at imødekomme Deres forespørgsel samt afstemningens udfald vedrørende denne sag. Paven giver sin tilladelse til, at hver eneste biskop med forsigtig dømmekraft og efter grundig overvejelse af samvittigheden iværksætter denne nye måde at uddele Kommunionen på. Man bør søge at undgå, at dette skaber for store omvæltninger for de troende, men også undgå, at fremme en ikke ærbødig adfærd over for Sakramentet. Følgende normer bør derfor respekteres. (Dette bør fremhæves: Man må spørge sig selv, om denne betingelse nogensinde er blevet imødegået).

1.      Den nye praksis, hvorpå Kommunionen uddeles, må ikke indføres på en sådan måde, at den udelukker den traditionelle praksis. Det er af stor vigtighed, at de steder, hvor man på et legitimt grundlag indfører denne praksis også tillader muligheden for, at de troende kan modtage Kommunionen på tungen, selvom andre (troende) modtager Den i hånden. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de to former for Kommunionsmodtagelse må fungere side om side under Messefejringen. Et dobbelt formål gælder her: At intet i den nye ”måde” at uddele Kommunionen på virker forstyrrende på den enkelte (Messedeltagers) individuelle hengivenhed overfor Eukaristien, og at dette Sakramente som i sig selv er kilden og grundlaget for enhed ikke bliver årsag til uoverensstemmelser de troende imellem.

2.      ”Måden”, hvorpå man modtager Kommunionen i hånden, må ikke implementeres på en tilfældig måde. Eftersom dette berører den enkeltes tilgang (til det at modtage Kommunionen), er denne modtagelsesform tæt forbundet, med hvorledes den enkelte anskuer og forbereder sig til Kommunionsmodtagelsen. Det er derfor tilrådeligt, at (den nye) ”måde” introduceres gradvist i begyndelsen i mindre grupper, hvor de troende er blevet velforberedte samt i en sammenhæng, der er egnet til (netop) dette. Frem for alt er det nødvendigt, at der foretages en introduktion af ”måden” (hvorpå dette håndteres), som kommer efter en grundig katekese, således, at de troende har en klar forståelse af, hvilken betydning det har, at man modtager Kommunionen i hånden, og dermed vil gøre det med den ærbødighed, man skylder dette Sakramente. Katekesen må undgå enhver antagelse om, at det er Kirkens hensigt at slække på troen på den Eukaristiske tilstedeværelse og samtidig (må katekesen) imødegå enhver situation, hvor Eukaristien kan udsættes for en vanhelligelse.

3.      Den praksis, der nu bliver mulig for de troende, hvor de kan modtage det Eukaristiske brød i hånden for derefter anbringe det i munden, må ikke give anledning til, at man blot betragter Det (Eukaristiske brød), som (et) ganske almindeligt brød eller en ordinær religiøs genstand.

I stedet skal denne (nye) ”måde” være med til at forøge (hos de troende) en bevidsthed om den værdighed, den enkelte har, som en del af Kristi mystiske Legeme, det Legeme, den (troende) blev en del af gennem dåben og den Eukaristiske nåde. Denne (nye ”måde”) må også forøge den sublime virkelighed, som Herrens Legeme og Blod er, og som de (troende) berører med deres hænder. Den enkeltes holdning samt ærbødighed skal afspejle det, de troende (i denne sammenhæng) gør.

4.      Med hensyn til måden hvorpå (den nye) praksis implementeres: Kan en mulig model være den traditionelle fremgangsmåde, som foreskriver den præstelige funktion, hvor en præst eller diakon lægger hostien i kommunikantens hånd. Alternativt kan man (på legitimt grundlag) gøre brug af en mere enkel procedure, nemlig at give tilladelse til, at de troende selv tager Hostien fra ciboriet eller patena. De troende skal have konsumeret Hostien, før de vender tilbage til deres plads. Kommunionsuddelerne skal benytte den gængse formulering: Kristi Legeme, og kommunikanten svarer: Amen (Bemærk, at man fra Roms side senere har forbudt, at kommunikanten selv tager Hostien).

5.      Uanset hvilken procedure man vælger at gøre brug af, skal man være omhyggelig med, at ingen partikler fra det Eukaristiske brød falder ved siden af (patena) eller på anden måde bliver spredt. Denne omhu omfatter også kommunikanterne, da disse bør have rene hænder, og endelig må de enkelte dele i implementeringsprocessen (af denne ”måde”) tilpasses lokale forhold.

6.      I tilfælde af at Kommunionen fremstår i begge skikkelser (brød og vin), er det ikke tilladt at lægge en Hostie, der er blevet dyppet i Herrens Blod i kommunikantens hænder.

7.      Biskopper, der tillader implementeringen af denne (nye) ”måde” at modtage Kommunionen på, bedes efter seks måneder aflægge en tilbagemelding til denne Kongregation, (Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter) om tingenes tilstand.

Bemærk: Følgende er en ”oversigt over dekreter” (Notitiae) hvori (forskellige) biskopkonferencer har besluttet, at denne ny praksis kan tages i brug og specifikt vil blive foretaget i henhold til følgende engelsktalende biskopkonferencer (som optræder i AAS og Notitiae):

Sydafrika, den 3. februar 1970

Canada, den 12. februar 1970

Rhodesia (Zimbabwe), den 2. oktober 1971

Zambia, den 11. marts 1974

New Zealand, den 24. april 1974

Australien, den 26. september 1975

England og Wales, den 6. marts 1976

Papua Ny Guinea, den 28. april 1976

Irland, den 4. september 1976

Pakistan, den 29. oktober 1976

USA, den 17. juni 1977

Skotland, den 7. juli 1977

Malaysia og Singapore, den 3. oktober 1977

 

Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter, Instruktionen Immensae caritatis, om at gøre Kommunionsmodtagelsen lettere under visse omstændigheder, den 29. januar 1973: AAS 65 (1973) 264-271; note 9 (1973) 157-164.

4 del. Hengivenhed og ærbødighed overfor Eukaristien er det vigtigste, når det handler om Kommunionsmodtagelse i hånden.

Siden instruktionen Memoriale Domini for tre år siden (blev fremlagt), har nogle biskopkonferencer anmodet Vatikanet om tilladelse til at lade Kommunionsuddelere uddele det Eukaristiske brød til de troende, som modtager det i hånden. Den selvsamme instruktion (Memoriale Domini) indeholder (også) en påmindelse om, at Kirkens love og kirkefædrenes skrivelser fuldt ud fremkommer med vidnesbyrd om en stor ærbødighed over for – samt en yderst stor forsigtighed i forbindelse med Eukaristien, og at det fortsat må være sådan. Specielt, når det drejer sig om måden at modtage Kommunionen på, viser erfaringen, at visse forhold kræver en særlig opmærksomhed.

Der må hos Kommunionsuddeleren og modtageren, når der er tale om modtagelse af Hostien i hånden, være ekstra opmærksomhed på, om Hostien (ved modtagelsen) afgiver partikler.

Ved indførslen af Kommunionsmodtagelse i hånden må dette følges op med relevant instruktion eller en egentlig katekese, som inddrager den katolske lære om Kristi realpræsens i begge skikkelser (brød og vin) samt den rette ærbødighed, der bør vises dette sakramente.

De troende må forstå, at Jesus Kristus er Herre(n) og Frelser(en), og derfor er den tilbedelse eller latria, der hører Gud til også berettiget Kristus, der er til stede i dette sakramente. De troende må også instrueres i, at man efter Kommunionsmodtagelsen ikke undlader at fremkomme med en oprigtig og passende taksigelse (overfor dette sakramente), men dog efter hvad den enkelte evner.

Endelig, for at de troendes adgang til dette himmelske bord må være af værdig og frugtbar karakter, må de (troende) instrueres i, hvad (dette sakramente) gør og skaber, ikke bare for den enkelte, men også i et større perspektiv, så det bånd, der på familiær vis binder de troende til Faderen, der giver os ”det daglige brød”, afspejler den allerstørste ærbødighed for Ham, styrker kærligheden og fører os til at leve sammen med Kristus – Hvis Kød og Blod, vi får del i.

Pave Paul VI godkendte denne instruktion og bekræftede den med sin myndighed og stadfæstede tidspunkt dens offentliggørelse.

Kirken kan med sin autoritet tillade, det der før (i andre århundreder) frit blev praktiseret, og som i sig selv ikke står i modsætning til troen, men det er ikke det, der er det vigtigste her. Hvis et misbrug har spredt sig, og det er i modstrid med Kirkens ånd, som den (ånden) er udtrykt i dokumenter i Rom og videre står i modsætning til den hengivenhed, der blev udtrykt i den første Kirke, hvor Kommunionen også blev modtaget i hånden, så kan Rom til enhver tid tilbagekalde en tilladelse, hvis der er tale om misbrug (af sakramentet).

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Colin B. Donovan for EWTN og er publiceret på EWTN. Den kan læses på: https://www.ewtn.com/expert/answers/communion_in_hand.htm

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s