En sammenslutning af katolske præster i USA: kæmper for heterodoksi med støtte fra biskopper

I de seneste mange uger har Lepanto instituttet undersøgt og fortalt om en sammenslutning af hæretiske præster, der kalder sig AUSCP (the Association of United States Catholic Priests). Denne sammenslutning ønsker at arbejde med emner som ordinering af kvinder til diakoner (med henblik på præsteordination af kvinder), homoseksualitet, sogne uden præster, gifte præster og en lang række andre emner, som kan karakteriseres som heterodokse.

Hvis man er interesseret i at vide mere om denne internationale sammenslutning, som har til hensigt at udbrede hæresi i Kirken, kan man nedenfor finde tidligere rapporter samt lignende materiale om AUSCP, som er udarbejdet af Lepanto instituttet:

o    AUSCP’s Plan for Ordained Women and Priestless parishes

o    Wester Participating in AUSCP Conference

o    AUSCP’s Desire to Obtain Funding from Unsuspecting, Pew-sitting Catholics

o    The AUSCP is a Cog in the International Heresy Machine

o    AUSCP’s Alliance with Heretical, Pro-Sodomy Organizations

o    AUSCP’s Keynote Address from Notorious Priest, Fr. Richard Rohr

I sidste uge var Lepanto instituttet til stede ved AUSCP’s årlige konference, hvor følgende organisationer med hæretisk tilsnit deltog:

FutureChurch (Fremtidens Kirke), Voice of the Faithful (De troendes stemme), New Ways Ministry (nye måder at være kirke på) en gruppe, der er blevet fordømt af Vatikanet)), og det blasfemiske Dignity (Værdighed) (den amerikanske afdeling) og gjorde brug af denne platform, som her er blevet givet dem til at udbrede deres vildfarelser. Regnbuebadges og emblemer, hvor man kunne læse ”Jeg har også andel i velsignelsen” og ”Kærlighed er kærlighed”, var et almindeligt syn blandt flere af de deltagende præster.

En brochure for et møde (under ledelse af nonner) med titlen ”Garcious Embodiment: Embracing a Capaciuos Sexuality” (Elskværdig Legemliggørelse: om at omfavne den rummelige seksualitet) lagde op til, at der var tale om ”en samtale mellem lesbiske søstre, menighedsledere og dem, der står for (katolsk) dannelse og for håndteringen af kaldsspørgsmål”. Et andet initiativ havde til hensigt at besvare spørgsmål om ”transpersoner, kønsidentitet, og hvordan dette kommer til udtryk”.

Det, der var det mest hårrejsende, var, at al den litteratur, der cirkulerede blandt deltagerne, var udarbejdet af AUSCP.

Gransker man dokumenterne fra AUSCP, kan man læse, at formålet er at redegøre for, at man med ”konstruktive tiltag” kan opbygge en ny kirke, som skal erstatte den gamle, og skabe et nyt fundament med nye søjler.

AUSCP skriver følgende:

Teologen Hermann Pottmeyer betragter æraen omkring andet vatikankoncil, som en bygning, der endnu ikke er færdiggjort på samme måde som opførelsen af en ny Skt. Peters Basilika i 1500 tallet.

Man startede konstruktionen af bygningen med at lægge et fundament og opførte søjler og vægge omkring den gamle Konstantins Basilika. Dette var forarbejdet til, at man kunne lægge taget og bygge kuplen og derved færdiggøre den ydre struktur. Det tog årtier at gøre dette. Imens blev den gamle kirke ståede og understøttede på den måde det nye byggeri. Da, den ydre struktur var bygget færdig, blev den gamle Basilika fjernet.

På samme måde ser Pottmeyer, at Vatikan II skaber grundlaget for en ny kirke, som kan udvikle sig fra den gamle. Koncilets 16 dokumenter er med til at danne et helt nyt fundament. De fire konstitutioner vedrørende liturgi, Kirken, åbenbaring og Kirken i den moderne verden fungerer som de nye søjler. Konsolideringen og færdiggørelsen af den nye kirke indvendig og udvendig er en vedvarende proces. På samme måde som (ved arbejdet) med Skt. Peters Basilika og de resultater, man arbejdede sig frem til ved tidligere konciler, er et arbejde foretaget gennem århundreder.

Meget mangler dog stadig at blive gjort. Vi er alle en del af denne fornyelse. Dette guddommelige projekt – løfter Gudsfolket i vor tid – og er en udfordring (for vor tid). AUSCP’s mål er, at vi alle aktivt tager del i denne udfordring, således at vi løfter i samlet flok.

Indholdet i denne AUSCP brochure afrundes med at fremhæve, at denne aktivitet er blevet igangsat med det formål at opføre en ”ny kirke”, og man kan læse følgende:

Vi må alle bidrage. Vi må alle arbejde sammen med vore ledere for at kunne fuldføre Åndens mission, som er at opbygge en kirke for vor tid(fremhævet) for Gudsfolket.

AUSCP er blevet til for at denne mission kan føres ud i livet (fremhævet).

Vær med – og tag del i dette store arbejde i vor tid, og byg en hellig og sand katolsk kirke (fremhævet).

Det kan næppe komme som en overraskelse, at en af sangene, der er blevet sunget ved denne AUSCP konference, går under titlen: ”Sing a New Church” (Syng en ny Kirke), hvor omkvædet lyder:

Lad os bringe de gaver frem, der gør en forskel
og som på en storslået og mangfoldig måde
synger en ny kirke til live,
en kirke i tro, og kærlighed og lovsang

Set i lyset af den metafor, som AUSCP benytter omkring det, at opbygge en ny kirke for derefter at rive den gamle ned, opfordrer en anden AUSCP brochure præster til at være en del af denne ”håbets revolution”, og samme sted kan man læse, at overhovedet for AUSCP’s ledelsesorgan, Fr. Bob Bonnot fremhæver, at ”Vatikan II’s reform og målsætning ikke kan tilbageføres”.

AUSCP er ikke alene i sit forehavende, da man har slået sig sammen med: FutureChurch (Fremtidens Kirke), Voice of the Faithful (De troendes stemme), Call to Action (Et råb om handling), The Womens Ordination Conference” (sammenslutningen for kvindelige ordinationer), We are Church (Vi er Kirken), New Ways Ministry (nye måder at være kirke på), Dignity USA (Værdighed) (dets amerikanske afdeling) samt mange andre organisationer, der arbejder lokalt og internationalt for at omdefinere den katolske tros doktriner og dogmer. Det, der er det mest skræmmende ved alt dette, er, at det blåstemples af siddende kardinaler og biskopper som f.eks. kardinal Cupich, ærkebiskop Wester, ærkebiskop Gregory og biskop McElroy. Trofaste katolikker kan se på disse navne og sige, at de ”bare” er liberale ideologer, som fungerer i deres egne bispedømmer, men her er det vigtigt at huske på, at AUSCP alene i USA råder over et medlemstal på 1500 præster … og gruppen arbejder utrætteligt med at netværke og rekruttere nye medlemmer. Der er tale om præster, der arbejder i sogne, med kirkeret og som undervisere på seminarier, og som man fortæller i brochuren, anser man dette arbejde, som værende blevet gjort gennem århundreder.

Brugen af alle disse metaforer, som omhandler opbygningen af en ”ny” kirke og nedrivningen af den gamle stemmer overens med det, der optræder i katolske profetier. I begyndelsen af 1800 tallet oplevede en katolsk mystiker, som bar stigmata, en række profetiske visioner om, det hun kaldte ”den falske kirke”. I de visioner hun havde om den falske kirke, så hun mennesker, der arbejdede på at opbygge denne nye kirke oven på den gamle, som de ønskede at ødelægge. Det følgende er et uddrag af det, Anne Catherine Emmerich har nedskrevet, og som beskriver meget præcist, hvad det er AUSCP (og dets allierede) siger om deres målsætning.

Jeg så de fatale konsekvenser, der fulgte i kølvandet på denne falske kirke; Jeg så, at den blev større og større; Jeg så alle afskygninger af hæresi blive samlet i byen (Rom). Jeg så en stadig voksende lunkenhed hos de klerikale og en ring af mørke, der stadig voksede. Og nu blev visionen mere detaljeret. Jeg så, at alle steder blev katolikker undertrykt, forulempet, sat under restriktion og berøvet deres frihed, kirker blev lukket, og stor elendighed herskede overalt med krig og blodsudgydelse. Jeg så ubehøvlede mennesker, der meget voldeligt gjorde modstand, men alt dette varede kun i en kort tid. Igen så jeg i en vision, at Skt. Peters Basilika blev undergravet, noget som var planlagt af en hemmelig sekt, på samme tid blev den voldsomt beskadiget af uvejr; Den var prisgivet på det tidspunkt, hvor nøden var størst. Igen så jeg Den velsignede Jomfru, som strakte sin kappe ud over den. …

Jeg så en elendighed, som var hjerteskærende, man spillede, drak og udspredte rygter, selv det at dømme, gjorde man i kirken. Vederstyggeligheder i alle afskygninger fandt sted i kirken; de havde endda opsat en søjlegang i midten af den. Præsterne lod det hele gå sin gang på netop den måde, de ønskede det, og der var et fravær af ærbødighed i måden, hvorpå de celebrerede Messen; kun nogle få af dem var stadig medlevende og fromme.

Jeg så, at mange præster lod sig overbevise af tankesæt, der var skadelige for Kirken. De byggede en stor, mærkelig og ekstravagant kirke. Enhver blev budt velkommen, for at man kunne forenes og have samme rettigheder: protestanter, katolikker, sekter af enhver art. Sådan var det at være den nye kirke. …

Jeg så Skt. Peters Basilika. En stor forsamling af mennesker forsøgte at rive den ned, mens andre samtidig genopbyggede den. Rækker af mennesker forbandt sig med hinanden, og dette strakte sig over hele verden. Jeg var forbløffet over det overblik, de havde.

De, der forsøgte at rive Basilikaen ned, var mest frafaldne og medlemmer af forskellige sekter, og de nedbrød store dele (af Basilikaen) og arbejdede ud fra visse regler og instruktioner. De bar hvide forklæder, som var bundet op med blå bånd. På disse var påhæftet lommer, og de havde murskeer hængende i deres bælter. Den uniformering, der ellers blev båret, var forskelligartet.

Jeg kunne sondre blandt dem, der var i gang med at foretage ødelæggelsen, mænd som bar uniformer og kors. De deltog ikke selv i arbejdet, men med en murske markerede de på murværket, hvordan nedrivningen skulle foregå. Til min rædsel så jeg iblandt disse mænd katolske præster. Når de, der arbejdede var i tvivl om, hvordan arbejdet skulle videreføres, henvendte de sig til en specifik person i den arbejdsenhed, de hørte under. Denne person var i besiddelse af en stor bog, som syntes at indeholde hele bygningens grundplan samt måden, hvorpå den skulle ødelægges. …

Jeg så igen denne store og underlige kirke, der blev bygget (i Rom). Der var intet helligt i den. Jeg så dette, ligesom at jeg så en bevægelse, der var under ledelse af klerikale, og som blev understøttet af engle, helgener samt andre kristne. Men alt arbejdet blev udført på en mekanisk måde. Alt blev gjort på baggrund af den menneskelige fornuft. Jeg så forskellige mennesker, ting, doktriner og meninger. Der var en vis stolthed forbundet med det samt noget anmassende og voldeligt ved det, og det så ud til, at man havde lykken med sig i forhold til sit forehavende. Jeg så ikke en eneste engel, heller ikke nogen helgen, der bidrog til arbejdet. Men langt væk, i horisonten så jeg nogle mennesker, som var bevæbnet med spyd, og jeg så en skikkelse, som sagde mens den lo: ”byg det så solidt som muligt; vi vil grundfæste det”.

Jeg så mange remedier i den nye kirke, såsom spyd og pile, de var beregnet for Den levende Kirke. Det var som om, at alle bar på noget forskelligt: køller, stave, pumper, knipler, dukker, spejle, trompeter, blæseinstrumenter – alle mulige ting. I en hule under sakrastiet æltede nogle mennesker brød, men det var mislykket gerning, for det hævede ikke. Mænd med små kapper bar træ til foden af prædikestolen for at kunne tænde bål. De forsøgte at blæse ilden i gang og arbejdede hårdt for sagen, men ilden gik ud. Alt, hvad der kom ud af deres anstrengelser, var røg og damp. Derpå lavede de et hul i taget, og tog et rør (som skulle fungere som skorsten), men røgen ville ikke stige til vejrs, og hele rummet blev fyldt med en tyk og kvælende røg. Nogen anstrengte sig så meget i forhold til at blæse i hornene, at tårerne strømmede fra deres øjne. Alt i denne kirke var kommet af jord og blev til jord igen. Alt var dødt, det var den slags arbejde, som mennesket formår, den ”sidste nye” kirke, en kirke, der var menneskets værk ligesom den nye heterodokse kirke i Rom.  

Kendsgerningen er, at der er kræfter på internationalt niveau, som vedvarende presser på for en gennemgribende omvæltning af Den universelle Kirkes tradition og lære til fordel for en mere inkluderende og rummelig moderne Kirke, som har mennesket som centrum og ikke vor Herre. AUSCP og dem, man har allieret sig med, udgør en markant og aktuel trussel for troen og de troende, ikke fordi de besidder nogle reelle magtpositioner eller har myndighedsbeføjelser, men fordi prominente biskopper og kardinaler legitimere projektet. Desto længere denne fraktion, som fremmer heterodoksi, uden hindring kan fortsætte sine aktiviteter, desto mere indflydelse vil den få. Men som den salige Anne Catherine fremhæver, og som det også er blevet sagt i Fatima, Kirken vil i nødens stund blive frelst med hjælp fra Den hellige Jomfru. Lad os hver dag fortsætte med at bede rosenkransen og samtidig inderligt bede for Det ubesmittede Hjertes sejr.

Vor Frue som vil sejre, bed for os!

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Michael Hichborn og publiceret på OnePeterFive d. 9. juli 2018. Den kan læses på: https://onepeterfive.com/auscp-heterodoxy-priests-bishops

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s