21. alm søn (26/8/2018)

1. læsning Jos 24,1-2a. 15-17. 18b

I de dage samlede Josva alle Israels stammer i Sikem; han kaldte Israels ældste, overhovederne, dommerne og skriverne til sig, og de trådte frem for Guds ansigt. Josva sagde til hele folket: Hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren.”

Da svarede folket: “Det kunne aldrig falde os ind at svigte Herren og dyrke andre guder. Det var jo Herren vor Gud, som førte os og vore fædre op fra Egypten, fra trællehuset. Han gjorde disse store tegn for øjnene af os og bevarede os hele den vej, vi vandrede, og blandt alle de folk, hvis lande vi vandrede igennem. Også vi vil dyrke Herren, for han er vor Gud.”

Vekselsang Sl 34,2-3.16-17.18-19.20-21.22-23

R. Smag og se, at Herren er god.

Jeg vil prise Herren til alle tider,
min mund skal altid lovsynge ham.
Jeg fryder mig over Herren,
de ydmyge hører det med glæde.

Herrens øjne hviler på de retfærdige,
hans ører hører deres råb om hjælp.
Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
han vil udslette deres navn på jorden.

Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
og han befrier dem fra alle deres trængsler.
Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.

Mange ulykker rammer den retfærdige,
dog redder Herren ham ud af dem alle.
Han beskytter alle hans knogler,
ingen af dem bliver knust.

Ulykke slår den ugudelige ihjel,
og den retfærdiges fjender straffes.
Herren udfrier sine tjenere,
de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.

2. læsning Ef 5,21-32

Brødre og søstre. I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.

Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken. For vi er lemmer på hans legeme. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken.

Akklamation til Evangeliet Joh 6,63c&68c

Halleluja!
Alle dine ord er ånd og liv,
Du har det evige livs ord.

Evangelium Joh 6,60-69

På den tid sagde mange af Jesu disciple: “Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?” Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: “Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror.” For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham. Og han sagde: “Det var derfor, jeg sagde til jer, at ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen.”

Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham. Jesus spurgte da de tolv: “Vil I også gå jeres vej?” Simon Peter svarede ham: “Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s