22. alm søn (2/9/2018)

1. læsning 5 Mos 4,1-2. 6-8

Moses talte til folket og sagde: “Israel! lyt til de love og retsregler, som jeg lærer jer, og følg dem, for at I må leve og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren, jeres fædres Gud, vil give jer. I må ikke føje noget til det, jeg befaler jer, og heller ikke trække noget fra, men I skal holde Herren jeres Guds befalinger, som jeg giver jer. I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: “Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk!” Hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har sin gud så nær, som vi har Herren vor Gud, hver gang vi råber til ham? Og hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har så retfærdige love og retsregler som hele denne lov, jeg i dag lægger frem for jer.

Vekselsang Sl 15,2-3a.3bc-4ab.5

R. Herre, hvem kan være gæst i dit telt.

Den som vandrer retsindigt,
som øver retfærdighed
og taler sandhed af hjertet;
den som ikke løber med sladder.

Ikke skader sin næste
og ikke bringer skam over sin nærmeste;
den som foragter den forkastede
og ærer dem, der frygter Herren.

Den som ikke låner penge ud mod renter
og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
Den, der overholder dette,
skal aldrig vakle.

2. læsning Jak 1,17-18. 21b-22. 27

Mine brødre og søstre! Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger. Tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.

En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.

Akklamation til Evangeliet Jfr Jak 1,18

Halleluja!
Faderen fødte os ved sandhedens ord
til at være en førstegrøde af hans skabninger.

Evangelium Mark 7,1-8. 14-15. 21-23

Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæerne og de skriftkloge spurgte ham så: “Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?” Men han sagde til dem: “Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet:

Dette folk ærer mig med læberne,
men deres hjerte er langt borte fra mig,
forgæves dyrker de mig,
for det, de lærer, er menneskebud.
I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.”

Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: “Hør mig, alle sammen, og forstå: Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s