24. alm søn (16/9/2018)

1. læsning Es 50,5-9a

Gud Herren har åbnet mit øre,
og jeg var ikke genstridig,
jeg veg ikke tilbage.
Jeg lod dem slå min ryg
og rive skægget ud af mine kinder.
Jeg skjulte ikke mit ansigt
for skændsler og for spyt.
Gud Herren er min hjælper,
derfor blev jeg ikke til spot og spe;
derfor gjorde jeg mit ansigt hårdt som flint,
jeg ved, at jeg ikke bliver til skamme.
Han, som skal frikende mig, er nær.
Vil nogen anklage mig,
så lad os stå frem sammen!
Vil nogen være min modpart,
så lad ham træde op mod mig!
Se, Gud Herren er min hjælper,
hvem vil dømme mig skyldig?

Vekselsang Sl 116,1-2.3-4.5-6.8-9

R. Jeg kan vandre for Herrens ansigt
i de levendes land.

Jeg elsker Herren,
for han har hørt min tryglen,
han vendte sit øre mod mig,
da jeg råbte.

Dødens bånd omgav mig,
dødsrigets trængsler ramte mig,
jeg fandt kun nød og elendighed.
Da påkaldte jeg Herrens navn:
Ak, Herre, red mit liv!

Herren er nådig og retfærdig,
vor Gud er barmhjertig;
Herren vogter de uerfarne,
jeg var hjælpeløs, men han frelste mig.

Du har reddet mit liv fra døden,
mine øjne fra at græde
og min fod fra at snuble.
Jeg kan vandre for Herrens ansigt
i de levendes land.

2. læsning Jak 2,14-18

Mine brødre og søstre! Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?

Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: “Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,” men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.

Nogen vil indvende: “Én har tro, en anden har gerninger.” Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.

Akklamation til Evangeliet Gal 6,14

Halleluja!
Gid det aldrig må ske for mig,
at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors;
ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden.

Evangelium Mark 8,27-35

På den tid drog Jesus og hans disciple bort til landsbyerne ved Cæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple: “Hvem siger folk, at jeg er?” De svarede: “Johannes Døber, og andre siger Elias, og andre igen, at du er en af profeterne.” Så spurgte han dem: “Men I, hvem siger I, at jeg er?” Peter svarede: “Du er Kristus.” Og han forbød dem at sige dette om ham til nogen. Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå tre dage efter. Og dette sagde han ligeud. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham. Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: “Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.”

Så kaldte han skaren til sig sammen med sine disciple og sagde til dem: “Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s