25. alm søn (23/9/2018)

1. læsning Visd 2,17-20

Lad os se, om det er sandt, hvad han siger,
og lad os prøve, hvad ende det tager med ham;
thi er den retfærdige Guds søn,
må Han jo tage sig af ham
og udfri ham af hans modstanderes hånd.
Lad os da sætte ham på prøve med vold og pinsel,
for at vi kan få at vide, hvor sagtmodig han er,
og fastslå, om han virkelig er standhaftig.
Lad os dømme ham til en forsmædelig død,
thi ifølge hans egne ord vil der blive draget omsorg for ham.

Vekselsang Sl 54,3-4.5.6&8

R. Herren styrker mig!

Gud, frels mig ved dit navn,
skaf mig ret ved din styrke!
Gud, hør min bøn,
lyt til min munds ord!

Fremmede har rejst sig mod mig,
voldsmænd stræber mig efter livet,
for de har ikke Gud for øje.

Se, Gud er min hjælper,
Herren styrker mig.
Så vil jeg bringe dig et frivilligoffer,
jeg vil takke dit navn, Herre, for dit navn er godt.

2. læsning Jak 3,16-4,3

Hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt. Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. Retfærdighed er en frugt af det, der sås i fred, og den tilfalder dem, der stifter fred.

Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer? I begærer brændende, men opnår intet; I myrder og misunder, men kan intet udrette; I strides og kæmper, men opnår intet, fordi I ikke beder; eller I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster.

Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Thess 2,14

Halleluja!
Gud kaldte os gennem evangeliet,
for at vi skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

Evangelium Mark 9,30-37

På den tid brød Jesus og hans disciple op fra bjerget og drog igennem Galilæa, og han ville ikke have, at nogen skulle vide det, for han underviste sine disciple og sagde til dem: “Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter.” Men de forstod ikke, hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham.

Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem: “Hvad var det, I talte om på vejen?” Men de sagde ikke noget, for på vejen havde de talt med hinanden om, hvem der var den største. Så satte han sig ned, kaldte de tolv til sig og sagde til dem: “Hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener.” Så tog han et lille barn, stillede det midt iblandt dem og tog det i favn og sagde til dem: “Den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager ikke imod mig, men tager imod ham, som har sendt mig.”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s