2. Søn i advent (9/12/2018)

1. læsning Bar 5,1-9

Affør dig den sorgens og lidelsens dragt, du bærer – Jerusalem, og ifør dig den skønne herligheds klædning fra Gud for evigt.

Klæd dig i retfærdigheden fra Gud som din kappe, sæt herligheden fra den evige som smykke på dit hoved; thi Gud skal lade din glans blive synlig for hver egn under himlen; og dit navn skal kaldes af Gud til evig tid: “retfærdigheds fred” og “gudsfrygts herlighed”.

Stå op, Jerusalem, stil dig på højen, og vend blikket mod øst: Se, dine børn kommer samlede både fra vest og fra øst på den helliges bud, opfyldte af glæde over, at Gud kommer dem i hu; thi på deres fod drog de bort fra dig, ført af sted af fjender; men nu fører Gud dem tilbage til dig, bårne med ære som på en kongetrone.

Gud har jo befalet, at hvert højt bjerg, selv de evige høje, skal sløjfes, og at dalene skal fyldes, så landet bliver jævnt, for at Israel kan vandre trygt under Guds herlighed – ja også skovene og hvert duftende træ skænker Israel skygge på Guds befaling;

Gud skal jo lede det jublende Israel i lyset af sin herlighed med den barmhjertighed og retfærdighed, han skænker.

Vekselsang Sl 126,1-2ab,2cd-3,4-5,6

R. Herren har gjort store ting mod os,
og vi blev glade.

Da Herren vendte Zions skæbne,
var det, som om vi drømte.
Da fyldtes vor mund med latter,
vor tunge med jubel.

Da sagde man blandt folkene:
“Herren har gjort store ting mod dem.”
Herren har gjort store ting mod os,
og vi blev glade.

Vend vor skæbne, Herre,
som strømme i Sydlandet!
De, der sår under tårer,
skal høste med jubel.

Grædende går han ud,
mens han bærer såsæden;
med jubel vender han hjem,
mens han bærer sine neg.

2. læsning Fil 1,4-6.8-11

Brødre og søstre! I alle mine bønner beder jeg altid for jer alle i glæde over, at I har været med i det fælles arbejde for evangeliet lige fra den første dag indtil nu, og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.

Gud er mit vidne på, hvor meget jeg længes efter jer alle med Kristi Jesu inderlige kærlighed. Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag, fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til pris og ære.

Akklamation til Evangeliet Luk 3,4 & 6

Halleluja!
Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!
Og alle mennesker skal se Guds frelse.

Evangelium Luk 3,1-6

I kejser Tiberius’ femtende regeringsår, mens Pontius Pilatus var stadholder over Judæa, og Herodes var landsfyrste over Galilæa, hans bror Filip over Ituræa og Trakonitis, og Lysanias over Abilene, og mens Annas og Kajfas var ypperstepræster, da kom Guds ord til Zakarias’ søn, Johannes, ude i ørkenen.

Han kom så til egnen omkring Jordan, og overalt prædikede han omvendelsesdåb til syndernes forladelse, ligesom der står skrevet i bogen med profeten Esajas’ ord:

Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
Hver dal skal fyldes,
hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
de krogede veje skal rettes ud,
de ujævne gøres jævne.
Og alle mennesker skal se Guds frelse.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s