Arkæologer siger: Sodoma og Gomorra blev bogstavelig talt ødelagt af ild og svovl, der faldt ned fra himlen

En gruppe arkæologer og andre videnskabsmænd fortæller, at de har fundet stærke beviser for, at den region, der kaldes ”Middle Ghor”, hvor byerne Sodoma og Gomorra har været beliggende, er blevet ødelagt af en meteor, der eksploderede i himmelrummet over byerne, og ophedet materiale regnede derefter ned over byerne og den ophedning, der skete under alt dette, havde en temperaturstigning på langt over tusind grader, og dette er en teori, der stemmer overens med beskrivelserne i 1. Mosebog i det gamle testamente.

Ifølge teorien eksploderede meteoren i lav højde med en styrke som en 10 megaton atombombe og i en højde omkring en kilometer over havets overflade ved det nordøstlige hjørne af Det Døde Hav, og den udslettede al civilisation i 25 kilometers omkreds i den cirkulære formation, der aftegner og udgør ”Middle Ghor”.

Forskerne fremlagde deres foreløbige resultater vedrørende emnet ved dette års møde i november på ”Americans Schools of Oriental Research”, og man er blevet ved med at udvide teorien siden den sidste del af 2015. Det anføres, at kulstof 14 – dateringen tyder på, at en række civilisationer har beboet området og udviklet sig over en periode på to årtusinder indtil ca. 1700 f. Kr., da bygningernes murstensvægge i regionen forsvandt samtidig, og kun stenfundamentet blev tilbage.

Samtidig blev den keramik, som var i bebyggelserne udsat for så stærk varme, at den i løbet af millisekunder blev til glas, og det fremgår af analyseresultaterne fra zicron-krystallerne, som blev dannet under denne forandringsproces. Zicron-krystallerne indikerer, at de i løbet af kort tid blev udsat for temperaturer målt til ca. 4000 – 12000 grader celcius, og disse temperaturer kan sammenlignes med temperaturen på solens overflade.

Ifølge to af arkæologerne afgav eksplosionen platin såvel som flydende lava, der ramte regionen, og dette bekræfter yderligere, at det er en meteor, der har udløst dette, da platin findes i større koncentrationer i meteorer end i jord.

Forskerne skønner, at de ca. 40 – 60.000 mennesker der beboede området blev dræbt, og et område i en omkreds på 500 kvadratkilometer blev gjort ubeboeligt i de følgende 600 – 700 år. Forskerne antager videre, at overfladejorden i hele området forsvandt, og at salt fra Det Døde Hav blev spredt ud over området og ødelagde jordens egnethed til dyrkning.

De bebyggelser, der blev tilintetgjort under det, der skete, befinder sig på det vigtigste udgravningssted ”Tall el-Hammam”, som arkæologerne mener, er byen Sodoma, hvis ødelæggelse er beskrevet i 1. Mosebog kapitel 19. Ifølge arkæologerne fluktuerer den skønnede dato for udslettelsen med det, der er beskrevet i 1. Mosesbog.

Undersøgelsen er blevet foretaget af Tall el-Hammam Excavattion Project (TeHEP), en gruppe af forskere fra forskellige universiteter og videnskabscentre, herunder New Mexico Tech, Northern Arizona University, North Carolina State University, Elizabeth City (NC) State University, DePaul University, Trinity Southwest University, og Los Alamos National Laboratories.

Den tætte sammenhæng med 1. Mosebog kapitel 19

To arkæologer Steven Collins and Phillip Silvia, der er en del af udgravningsprojektet i Tall el-Hammam, skrev i en mødeberetning fra 2015, at ”de fysiske beviser fra Tall el-Hammam og de omkringliggende områder viser tegn på en stærk ødelæggende rystelse samt termisk hændelse, som man antager er ligesom den, der er beskrevet i 1. Mosebog kapitel 19”.

”Jord- og askeprøver, som er blevet opsamlet i Tall el-Hammam, indeholder tegn på ødelæggelse af overfladejorden kombineret med en form for jordbundsforurening forårsaget af salt, der stammer fra Det Døde hav, som har forhindret en dyrkning af afgrøder mange århundreder frem i tiden, og dette forklarer delvist, hvorfor der i en lang periode ikke er foregået landbrugsaktivitet på stedet”, tilføjer de.

Ifølge 1. Mosebog 19: 24 læser man: ”lod Herren svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i himlen”, dette stemmer overens med de høje temperaturer samt overophedede sten, der faldt ned fra himlen.

Det hebræiske ord for ”svovl” anvendes normalt om brændende sten.

Arkæologerne opdagede, at kapitel 19 i 1. Mosebog i generelle termer synes at beskrive den ødelæggelse, der ramte området, herunder vilkårene for plantevækst, for der står i vers 25: ”Han ødelagde disse byer, ja, hele Jordandalen, alle, der boede i byerne, og alt, der voksede på markerne”.

Det hebræiske ord for ”det omkringliggende land” er ”hakkikkar”, og det henviser til en slette mellem bjerge eller en dal. Arkæologer mener, at området, der her er tale om, kan være Middle Ghor.

Der står videre i 1. Mosebog om Abraham, at når ”han så ned over Sodoma og Gomorra og ned over hele Jordandalen, så han, at der steg røg op fra jorden som røgen fra en smelteovn” (1 Mos 19: 28).

I Bibelen anfører både 1. Mosebog og andre bøger, at Sodoma blev ødelagt som en straf for, at dens indbyggere udlevede deres forskelligartede seksuelle tilbøjeligheder, specielt deres homoseksuelle tilbøjeligheder, som Skriften definerer som ”vederstyggeligt”.

I det nye testamente finder man Judas’ Brev, og det sammenligner den ild, der ødelagde Sodoma og Gomorra med den ”evige ild” i helvede.

og jeg vil minde om, at Sodoma og Gomorra og de omliggende byer, der på samme måde som disse engle bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser, nu fremstår som et afskrækkende eksempel, idet de straffes med evig ild” (Jud 1: 7).

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på LifeSiteNews den 11. december 2018. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/news/archeologists-sodom-and-gomorrah-literally-destroyed-by-fire-and-brimstone

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s