15. alm søn (14/7/2019)

1. læsning 5 Mos 30,10-14

Moses talte til folk og sagde: når du adlyder Herren din Gud og holder hans befalinger og love, der står skrevet i denne lovbog, og vender om til Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl.

For det, jeg i dag befaler dig, er dig hverken ufatteligt eller fjernt. Det er ikke i himlen, så man måtte sige: “Hvem vil stige op til himlen og hente det ned til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?” Det er heller ikke på den anden side af havet, så man måtte sige: “Hvem vil drage over til den anden side af havet og hente det til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?” Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det.

Vekselsang Sl 69,14&17.30-31.33-34.36ab-37

R. Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
I, der søger Gud, skal få nyt mod.

Men jeg beder til dig
i nådens tid, Herre,
svar mig i din store trofasthed, Gud,
med din sikre hjælp!
Svar mig, Herre, for din trofasthed er god,
vend dig til mig i din store barmhjertighed!

Men jeg er hjælpeløs, jeg lider,
lad din hjælp beskytte mig, Gud!
Jeg vil lovprise Guds navn med sang
og ophøje ham med tak.

Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
I, der søger Gud, skal få nyt mod.
For Herren hører på de fattige,
han ringeagter ikke sine fangne.

For Gud frelser Zion
og opbygger Judas byer,
Det skal gå i arv til hans tjeneres børn,
de, der elsker hans navn, skal bo i det.


2. læsning Kol 1,15-20

Brødre og søstre!
Kristus Jesus er den usynlige Guds billede,
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige,
troner og herskere,
magter og myndigheder.
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt,
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken.

Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Akklamation til Evangeliet Joh 6,63c&68c

Halleluja!
De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv.
Du har det evige livs ord.

Evangelium Luk 10,25-37

En lovkyndig rejste sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: “Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Han sagde til ham: “Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?” Manden svarede: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.” Jesus sagde: “Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.” Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: “Hvem er så min næste?” Jesus svarede og sagde: “En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?” Den lovkyndige svarede: “Han, som viste ham barmhjertighed.” Og Jesus sagde: “Gå du hen og gør ligeså!”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s