Hedenskabens ånd lurer i forbindelse med Amazonassynoden

Noget rigtig gammelt synes at komme frem i dagens lys igen. Det rumsterer under overfladen som et utæmmet dyr, der er ved at blive sluppet fri.

Det utæmmede dyr, der er ved at blive sat fri, kommer til syne i forbindelse med det, eksorcisten Fr. Chad Ripperger ildevarslende beskriver som ”den sjette generation” (1). Ifølge Fr. Ripperger påvirker specifikke ånder/dæmoner forskellige generationer. For eksempel har den specielle ånd, der har påvirket generation X og Y, specifikt rettet sit fokus på en manglende moral og religiøsitet hos disse generationer, mens generation Z, som overordnet set ikke har modtaget en moralsk dannelse, er blevet ”besat” af ånd, der er præget af moralsk fordærv.

Men den sjette generation, den der er født fra år 2008 og fremefter, vil være ”besat” af en ånd, ulig de ånder, der har præget tidligere generationer.

Fr. Ripperger forklarer følgende:

Eksorcister ved som udgangspunkt, at en introduktion til det okkulte sker gennem en amoralsk adfærd, som specielt har sit udgangspunkt i en overtrædelse af det sjette og niende bud. … Den forrige generation fortsætter med at falde dybere ned i det seksuelle fordærv, som den tidligere generation var fanget i af en til enhver tid tilgængelig pornografi, og netop dette har skabt en åbning for hedenskabens ånd.

Er vejen blevet banet for moralsk fordærv og en nysgerrighed overfor det okkulte, vil det resultere i, at den næste generation vil have et ønske om at tilbede – eller allerede tilbeder af andre guder, forudsiger eksorcisten.

Andre har også set tendenserne til en tilbagevenden af hedenskaben. Ross Douthat beskriver dens træk på følgende måde: Denne forståelse af verden hviler på, at det guddommelige er i verden og ikke uden for verden, at Gud eller guder eller væsner er en del af naturen fremfor en udefrakommende Skaber, og at mening og moral samt den metafysiske erfaring skal søges i fællesskab med det, der er iboende verden og ikke ved at række ud efter det transcendente. …Meningen med religion og åndelighed er mere af terapeutisk karakter og betyder, at man søger at leve i harmoni med naturen og hverdagens glæder.

Som Douthat bemærker, er der tegn på en genopblomstring af en ”intellektuel panteisme” samt ”civilreligion” (samfundsreligion), med fokus på omverdenen, og dette kommer for eksempel tydeligt til udtryk i den teologi, der er centreret omkring social retfærdighed, og samtidig er der en stigende interesse for supranaturalisme (supernaturalisme) (2),der er indbegrebet af New Age praksis f.eks  healere, clairvoyanter, medier (medium) og en ydre form fornyhedenskab/neopaganisme, Wicca (3) og andet.

Det er ofte blevet fremhævet, at der nu er flere hekse i USA end presbyterianere.

Douthat siger, at vi egentlig bare skal vente på, at ”panteismens og civilreligionens filosoffer … får knyttet religiøse bånd mellem New Age og nyhedenskab/neopaganisme”. Det eneste vi venter på er, at de får skabt en form for tilbedelse, ikke kun fordi de (New Age og nyhedenskab/neopaganisme) sætter pris på de panteistiske træk, men ganske enkelt fordi de identificerer sig med dem.

”Måske står der allerede en profet for denne forende hedenskab og venter i kulissen”, vurderer han.

***

Imidlertid har planlæggerne af Amazonassynoden fremlagt et skamløst nyhedensk/neopagant arbejdspapir, som i sine formuleringer priser hedenske ritualer (nr. 87) og en ”tro på Skaberen som Gud Fader og Moder” (nr. 121) og det ”at have samtaler med ånder” (nr. 75).

Arbejdspapiret er som José Antonio Ureta dokumenterer en ”guddommeliggørelse af naturen” lovprist af de Forenede Nationers konferencer og protokoller. Ureta henviser til en afslørende afslutningstekst udarbejdet af en FN-delegeret i 1992 til en konference i Rio:

Post-Rio mennesket bør også elske verden. …Vi må nu slutte en kontrakt, som er en etisk og politisk kontrakt med naturen, og som ligger over den moralske kontrakt med Gud og den sociale kontrakt med mennesket. …

For det antikke menneske var Nilen en gud, man ærede, og ligeledes har Rhinen været en kilde til europæisk mytologi, og på samme måde er regnskoven i Amazonas alle skoves moder. Overalt i verden har det guddommelige taget bolig i naturen, og det har gjort, at skove, ørkener og bjerge har fået en personlighed, der kræver tilbedelse og respekt. Jorden har en sjæl. At genfinde den sjæl og tilføre den nyt liv er målet med konferencen i Rio.

Som Ureta nævner, henviser arbejdspapiret for Amazonassynoden til en boliviansk tekst, der karakteriserer junglen som ”et væsen eller en række væsener, som vi bør forholde os til” (nr. 23). Arbejdspapiret fortsætter med en idealisering af de indfødte, som ikke er blevet ”præget af den vestlige civilisation”, der er tale om mennesker med trossystemer og riter, der er rettet imod åndelig – samt forskelligartet guddommelig aktivitet, der knytter sig til det landskab, der udgør området. Det er yderligere vigtigt at påpege, at denne polyteisme fremstår uberørt, og dermed har undgået påvirkning fra udefrakommende (nr. 25).

Som historikeren Roberto de Mattei bemærker, er disse tapre mennesker ”befriet for monoteismen og har genskabt animisme og polyteisme”. Ifølge arbejdspapiret har den panteistiske ”skaberånd, der er i universet” fostret disse menneskers åndelighed gennem århundreder og dermed båret stor frugt (nr. 120).

Kirken bør ikke, når Den nærmer sig disse mennesker, omvende dem, men tage ved lære af disse ”profeters” ”åbenbaringer”. Hun (Kirken) må anerkende, at der findes ”andre veje” til at søge og forstå Guds store mysterium og ikke udvise en ”uhensigtsmæssig åbenhed”, hvor Hun hævder, at frelsen kun er en del af Hendes trosbekendelse. Hun må kort fortalt anerkende, at den ”kærlighed, der udleves i enhver anden religion, er Gud til behag” (nr. 39).

Peter Kwasniewski siger om dette ”bemærkelsesværdige tekststykke”: ”at det ganske enkelt tilsidesætter den traditionelle måde at betragte evangelisering, frelse og helliggørelse på” (4). Endelig skal det påpeges, at det ”oser” af en modernistisk opfattelse af, at ”enhver religion, selv hedenskab, må betragtes som sand” (Pascendi(5). Måske er det derfor, at én af hovedbidragyderne til arbejdspapiret er citeret for at skulle have sagt, ”Jeg har endnu ikke døbt en indianer, og jeg har heller ingen intention om at gøre det” (6).

Ureta afslutter med følgende forklaring:

I denne interkulturelle dialog, må Kirken nødvendigvis tage rendyrkede hedenske og/eller panteistiske elementer eller trossystemer til sig. Det kan være troen på ”Skaberen som Fader og Moder”, ”forfædrekult (tilbedelse af døde forfædre)”, ”samhørighed med jorden” (nr. 121) og forbindelse til forskellige ”åndelige kræfter” (nr. 13). End ikke hekseri er uden for kategori, når det handler om at bidrage med ”berigende elementer”. Ifølge arbejdspapiret er ”den mangfoldighed af fauna og flora i regnskoven en levende farmakopé og uudforskede levende organismer” (nr. 86). I den sammenhæng er de indfødtes ritualer og ceremonier en del af et integreret hele … De indfødte skaber harmoni og balance mellem mennesker og kosmos. De beskytter livet fra det onde, som kan forårsages af mennesker og andre levende væsner. De hjælper med at genoprette det miljø, menneskeliv samt andet liv, der er blevet ødelagt (nr. 87).

En ny samlet form for hedenskab venter blot på at se dagens lys. Man ønsker – eller har allerede åbnet op for tilbedelsen af andre ”guder” …

Jeg har svært ved at give slip på disse linjer, for de vender tilbage gentagne gange, mens jeg gennemgår dette arbejdspapir, som kardinal Walter Brandmüller retter en stærk anklage imod, fordi det dels fremhæver en ”panteistisk gudedyrkelse, der er rettet mod naturen”, og dels opererer med ”en opfattelse af religion, hvor det religiøse aspekt er iboende ting”, der er kort fortalt tale om frafald, hæresi o.s.v.

***

… et umådelig stort billede udgår fra Spiritus Mundi (Verdensånden)

Det slører for mit syn: et sted i ørkenens sand

Fremstår et omrids af en løves krop og et menneskes hoved

Med et tomt blik, der er ubarmhjertigt, som den stikkende sol

Dets langsomme ben er i bevægelse, mens alt omkring det

Overskygges af de urolige ørkenfugle.

Faretruende sænker mørket sig igen …

De genrationsspecielle ånder, der præger den ydre verden, har de også fundet vej ind i Kirken?

Er det et tilfælde, at familiesynoderne og Amoris Laetitia rettede et frontalt angreb på det sjette bud, og at arbejdspapiret for Amazonassynoden præges af nyhedenskab/neopaganisme?

Mens den sjette generation vokser op, hvad vil da dukke frem i horisonten?

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Julia Meloni og publiceret på OnePeterFive den 9. juli 2019. Den kan læses på: https://onepeterfive.com/paganism-amazon-synod

 Noter.

  1. Ripperger, Chad ”The Sixth Generation”, Latin Magazin”, Summer 2012, pp. 34-38.Link hertil:https://30piecesofsilverblog.files.wordpress.com/2017/05/the-sixth-generation_20120615_latin_mass_magazine.pdf
  2. 2.Supranaturalisme(supernaturalisme), i bibelforskningens historie den tidlige del af oplysningstiden i 1700-tallet., da man fastholdt den overnaturlige åbenbaring, og stort set ukritisk lod undere indgå i verdenshistoriens almindelige forløb.

Den såkaldte ældre supranaturalisme formede sig her som en historisk parafrase af den bibelske fortælling med en kun let rationaliserende tendens. I mødet med deismen forandrede den sig til et fornuftbestemt forsvar for nødvendigheden af en åbenbaring, som samvittigheden må bøje sig for, et forsvar, der indeholdt en moderat kritik af Bibelen ud fra moralske og religiøse kriterier. Denne fase benævnes også neologi og betegnede overgangen til rationalisme (Kilde: Gyldendals leksikon).

  1. 3.Wicca,(oldeng. ‘heks’, ‘klog kone’), religiøs bevægelse som især voksede frem med den feministisk inspirerede øko-bevægelse i 1980’erne. Bevægelsen, der har flest tilhængere i de engelsktalende lande – dog er der også tilhængere i Danmark – tog sin begyndelse i 1950’erne i Storbritannien. Man kan være wiccaner på flere måder; nogle mødes i grupper kaldet coven, mens andre praktiserer ritualer og besværgelser alene. Den sidste kategori er formentlig den almindeligste. Ritualerne, som baseres på anvendelse af naturmaterialer som urter, rødder og mineraler, har til hensigt at udnytte naturens kræfter, så man kan påvirke forhold i den fysiske verden. I andre sammenhænge søger man initiation til hemmelige traditioner eller adkomst til naturens guder. Wicca er blandt de bedst kendte bevægelser med neopagant præg (Kilde: Gyldendals leksikon).
  2. 4. Her følger et link til en artikel Peter Kwasniewski har skrevet om selvsamme emne, der er blevet behandlet i denne artikel:https://www.lifesitenews.com/blogs/why-amazon-synod-working-docs-notion-of-inculturation-is-a-false-approach
  3. 5. Her følger et link til pave Pius X’s encyklikaPascendi Dominici Gregis:http://w2.vatican.va/content/pius-x/en/encyclicals/documents/hf_p-x_enc_19070908_pascendi-dominici-gregis.html
  4. Her følger et link til den artikel, hvor den pågældende udtalelse stammer fra:https://www.lifesitenews.com/blogs/bishop-who-wrote-amazon-working-doc-wants-overhauled-priesthood-ordained-women

(Oversat af MOgens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s