17. alm søn (28/11/19)

1. læsning 1 Mos 18,20-32

Efter at have åbenbaret sig for Abraham ved Mamres lund, sagde Herren: “Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor. Nu vil jeg gå ned og se, om deres handlinger virkelig svarer til det skrig, som har nået mig, eller om de ikke gør; det vil jeg vide.”

Mændene drejede af derfra og gik mod Sodoma, men Abraham blev stående foran Herren. Abraham trådte nærmere og sagde: “Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med uretfærdige? Måske er der halvtreds retfærdige i byen. Vil du så virkelig udrydde dem og ikke tilgive stedet på grund af de halvtreds retfærdige, som er i den? Du kan umuligt handle sådan og slå retfærdige ihjel sammen med uretfærdige, så retfærdige og uretfærdige får samme skæbne. Det kan du umuligt! Skulle han, der dømmer hele jorden, ikke øve ret?” Herren svarede: “Hvis jeg i Sodoma finder halvtreds retfærdige i byen, vil jeg tilgive hele stedet for deres skyld.” Abraham svarede: “Nu vover jeg igen at tale til dig, Herre, skønt jeg kun er støv og aske! Måske mangler der fem i de halvtreds retfærdige; vil du så ødelægge hele byen på grund af de fem?” Han svarede: “Jeg vil ikke ødelægge den, hvis jeg finder femogfyrre.” Men Abraham blev ved med at tale til ham: “Måske findes der fyrre,” og han svarede: “For de fyrres skyld vil jeg lade være at gøre det.” Så sagde han: “Nu må du ikke blive vred, Herre, når jeg taler. Måske findes der tredive,” og han svarede: “Jeg vil ikke gøre det, hvis jeg finder tredive.”

Men han sagde: “Jeg vover igen at tale til dig, Herre! Måske findes der tyve,” og han svarede: “For de tyves skyld vil jeg lade være at ødelægge den.” Så sagde han: “Du må ikke blive vred, Herre, når jeg taler denne ene gang endnu. Måske findes der ti,” og han svarede: “For de tis skyld vil jeg lade være at ødelægge den.”

Vekselsang Sl 138,1-2a.2bc-3.6,7ab.7c-8

R. Den dag jeg råbte, svarede du mig.

Jeg takker dig af hele mit hjerte,
i guders påhør lovsynger jeg dig.
Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel
og priser dit navn.

For din godhed og troskab,
for du har gjort dit ord stort
over hele din himmel.
Den dag jeg råbte, svarede du mig,
du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

Ja, Herren er ophøjet, men han ser til de ydmyge,
den stolte kender han på lang afstand.
Selv om jeg vandrer i trængsler,
holder du mig i live trods mine fjenders had;
du rækker din hånd ud.

Din højre hånd frelser mig;
Herren fører min sag igennem.
Herre, din trofasthed varer til evig tid,
opgiv ikke dine hænders værk!

2. læsning Kol 2,12-14

Brødre og søstre! I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset.

Akklamation til Evangeliet Rom 8,15bc

Halleluja!
I har fået den ånd, som giver barnekår,
og i den råber vi: Abba, fader!

Evangelium Luk 11,1-13

Det skete, da Jesus var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: “Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.” Han sagde til dem: “Når I beder, skal I sige:

Fader!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige;
giv os hver dag vort daglige brød,
og forlad os vore synder,
for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os,
og led os ikke ind i fristelse.”

Han sagde også til dem: “Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, for en ven af mig er kommet rejsende, og jeg har ikke noget at byde ham, og han så svarer derindefra: Spar mig for det besvær! Døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget – jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for. Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for.

Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s