Aldrig før har verden ønsket så meget, at du må komme i helvede! Du må stå imod!

Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelstmen for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet” (Matt 24: 22).

Finder du behag i kødets lyst? Er du grådig? Tror du på Den katolske Kirkes trosgrundlag, men er lunken i din tro? Er du vokset op i en ikke-kristen familie, eller er du vokset op i en (af de mange) kristne denominationer, som i oprør har taget afstand til Den Kirke, som Kristus indstiftede? Eller benægter du Guds eksistens?

Verden har udviklet sig på en sådan måde, at det praktisk talt er umuligt at udgå, uden Guds store nåde, at begå en dødssynd. Hvor man end vender sig hen, og uanset hvad man gør, bærer det syndens plet med sig. Vi opmuntres til at gøre det onde i alle dele af vort liv, i kærlighedslivet, i privatlivet og i hjemmet. Man fortæller os, at det onde er normalt, at det kan retfærdiggøres, og at det er det helt rigtige at gøre. Vi får bogstaveligt talt serveret alle de ”gode” grunde til at fordærve os selv og vore kroppe og glemme alt om Gud og endda kassere Ham.

Man fortæller os, at ondskab er den pris, man må betale for at kunne være til i verden i dag. 

Ved at afvise Kristus opfylder verden blot Hans profetier. Da Han sagde: ”Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst”, må det være det, Han henviste til.

Dette kan illustreres ved, at man tager udgangspunkt i et nyfødt barn. Dette barn vil, hvis det følger det gængse mønster, skulle modtage skoleundervisning i mange år. I skolen vil det få fortalt, at homoseksuelle relationer er normale, at mænd kan blive til kvinder og omvendt, at tolerance betyder mere end noget andet, at fejlagtige trosforestillinger om Gud bør vægtes lige med den sande tro, at mastubation er en naturlig ting, og at videnskaben har modbevist Guds eksistens.

Når dette barn ikke er i skole, vil det befinde sig i kulturelle sammenhænge, hvor man anser førægteskabelig seksuelt samvær som noget naturligt, og tror man på Gud, er man tåbelig. Dette barn vil blive opmuntret til at vurdere sig selv ud fra parametre, som dets evne til at præstere, succesraten gennem hele dets fremtidige karriere på arbejdsmarkedet samt på andre felter, hvor mange penge det kan tjene, og hvor seksuelt attraktiv, det kan blive. De digitale medier vil sprede gift i dette barns sind, når det bliver underholdt på- og af disse medier.

Hvilken chance har det gennemsnitsbarn, der kommer til verden i dag, når det udsættes for denne massive påvirkning?

Som Jesus siger: ”Hver dag har nok i sin plage”. For at gøre det hele meget værre er antallet af troende præster og sogne, der brænder af nidkærhed, og hvis de da stadig eksisterer, er de få og præget af splittelse.

Hvis Den hellige Moderkirke var stærk nok, hvis seminarierne var fyldt med præstestuderende, der var rodfæstet i deres tro, hvis der ikke blev foretaget ændringer i Kirkens doktriner, og hvis lægfolket brændte med nidkærhed for Gud, da ville det være muligt for dette barn at modstå alt det onde, der kommer fra verden. Men en svag Kirke er blevet skrøbelig og tilbageholdende i mødet med modernismen og kan derfor ikke komme med et vidnesbyrd, der står op imod verden. Imidlertid finder dette sted, men det foregår i meget få menigheder, hvor præsterne virkelig er troende, og lægfolket også er godt funderet i troen.

Det, at det er vanskeligt for de udvalgte at finde de troende præster og sogne, der er funderet i troen, er i sig selv et tegn på, at vi befinder os på det tidspunkt, som Kristus i sin barmhjertighed advarede om ville komme. Det er sandt, at antallet af mennesker, der i disse dage vil blive frelst er tæt på nul, fordi disse dage er præget af ondskab og fordærv.

Selv luften emmer af stanken fra helvede. Vi håber på, at Kristus i Sin store barmhjertighed vil afkorte de dage for at frelse de udvalgte. Disse kan kun stå op imod mørkets ugudelighed ved at holde fast i traditionen.

”… og dødsrigets porte skal ikke få magt over den (Kristi Kirke), men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet”, dette er de vers, der yderligere bliver formidlet vedrørende dette budskab. Store dele af Kirken vil gå på kompromis, dog vil der altid være troende præster og menigheder, der er funderet i troen, og som frembærer Messeofferet, således at de udvalgtes sjæle kan blive frelst.

Men ingen bør være overrasket over at vi befinder os i den tid nu.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af James D og publiceret på OnePeterFive d. 21. februar 2019. Den kan læses på: https://onepeterfive.com/world-hell-resist

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s