Moder er den, der ved bedst: en tilskyndelse til at bede rosenkransen

I 1917 åbenbarede Den hellige Jomfru sig i Fatima i Portugal for tre hyrdebørn. Et år tidligere var børnene blevet varslet af Herrens engel på tre forskellige tidspunkter, om at disse åbenbaringer ville finde sted.

Ofte er vi vidner til, at ateister og skeptikere latterliggør kristne, fordi man i dag, ved første øjekast, ikke ser den samme åbenbaringsaktivitet som i Bibelen. De mennesker, der levede på bibelsk tid, ville sikkert også have oplevet det på samme måde, selvom de mirakuløse hændelser, der fandt sted, strakte sig over flere generationer.

Men Fatimaåbenbaringerne har vist sig at være de største offentlige åbenbaringer, menneskeheden har været vidne til. Vi bør derfor tro, at disse åbenbaringer er nogle af de allervigtigste.

Har man så lyttet til de budskaber, Vor Frue gav i Fatima? Jeg er tilbøjelig til at hævde, at det har man ikke. Tilbage i 1917 fortalte Sr. Lucia, at hun så sjæle gå til helvede, som når man ser snefnug falde. Det moralske fordærv, der præger den moderne verden, får verden af 1917 til at minde om Edens have. Der er mange aspekter i budskaberne fra Fatima, som menneskeheden ikke har taget til sig bortset fra en lille rest blandt de troende.

I sin bog Secret of the Rosary forsikrer Skt. Louis de Montfort os om, at ”hvis man trofast beder rosenkransen indtil ens dødsdag, kan han garantere for, at uanset omfanget og størrelsen af ens synder, vil man modtage den evige sejrskrans”.

Hvis disse ord – eller de mange andre formaninger, der er kommet fra helgener og hellige paver – ikke er nok, så har Den hellige Jomfru selv åbenbaret 15 løfter, hun vil opfylde for sine trofaste børn, der vil følge hendes appel om at bede rosenkransen. Den første gang disse løfter blev offentligt kendt var i forbindelse med Skt. Dominic i det 12. århundrede, og de blev senere i det 15. århundrede offentliggjort igen af den salige Alan de la Roche. I den sidste del af denne artikel, finder man en oplistning af de 15 løfter givet af Vor Frue. Jeg vil i det følgende kortfattet fremhæve nogle få af dem.

Rosenkransen vil være et kraftfuldt værn mod helvedes magter, den vil nedbryde laster, mindske synd og besejre alle former for hæresi”.

Efter min mening er det løfte, der er blevet skitseret ovenfor, noget af det mest betydningsfulde for os. Vi kan forsøge at fortrænge, at vi lever i en tid, hvor helvedes kræfter har stort spillerum, hvor laster findes i overflod, synden er ubegrænset, og det mest tragiske af det hele er, at vildfarelser og hæresi har spredt sig så meget, at det nærmest er umuligt at gennemskue, hvad der sandt og falskt.

Ingen kan uden Guds mirakuløse nåde modstå vildfarelsens bølger, der konstant skyller ind over os, medmindre man trofast beder rosenkransen. Når nu rosenkransen yder en så markant beskyttelse mod hæresi, er det helt sikkert grunden til, at Vor Moder inderligt ønsker, at vi holder fast i rosenkransen og beder den i disse tider. Vi bør huske, at rosenkransen, som vi kender den i dag, blev givet til Skt. Dominic i kampen mod albigenserne (1) og den hæresi, de var repræsentanter for. Rosenkransen blev overdraget ham som et våben, der skulle benyttes til at udslette vildfarelser af enhver slags. Vi bør også huske på, at Skt. Dominic benyttede andre ”midler” til at komme albigenserne og deres hæresi til livs. Han forkyndte og forsøgte af al kraft at overbevise folk om den sande tro og dens doktrin. Han forkyndte det, troens fædre havde opnået indsigt i med en visdom og klarhed, som aldrig er hørt før. Men det var ikke nok. Rosenkransen måtte også tages i brug for at understrege hans forkyndelse. Det var rosenkransen alene, der gav dødsstødet til den hæresi, der herskede på hans tid.

Den sjæl, der hengiver sig til mig ved at bede rosenkransen, skal ikke gå fortabt”.

Det næste løfte, jeg vil rette fokus på, er enkelt og kortfattet, og det bør indgyde stor tillid hos os til Barmhjertighedens Moder samt den evige frelse. Vi er af Guds Moder blevet overdraget et håndfast og enkelt redskab til vore sjæles frelse, som er det altgørende i den kamp, vi kalder livet. Vi ville være godt dumme, hvis vi undlod blot en dag ikke at bede denne kraftfulde bøn.

I vil modtage alt det, I beder om, når I beder rosenkransen”.

Alt det, I beder om”, det er det, Guds Moder siger. Min erfaring i forhold til dette er ganske enkelt, at det er sandt, og det er også det, jeg hører fra andre. Rosenkransen har for mig været en vedvarende kilde af velsignelser, det være sig åndeligt og i forhold til mit liv her på jorden, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der var blevet af mig, hvis jeg ikke havde taget den ”byrde” på mig (som jeg i starten troede det var) at bede rosenkransen. Men som det er med så mange ting i livet, når man først har lært det og er kommet godt i gang med det, er det let og endda en glæde. For de sjæle, der dedikerer sig til rosenkransen, venter en stor glæde.

Som en tilføjelse til dette løfte, fortæller Den Hellige Moder os i det sjette ud af de 15 løfter, at ”den, der beder rosenkransen hengivent ved at overveje de hellige mysterier, aldrig vil blive ramt af ulykke”. Jeg tror bestemt, at det er noget, vi alle ønsker både nu og altid.

Rosenkransen vil bevirke, at dyd og gode gerninger forøges, den vil sørge for, at sjæle modtager Guds nåde i stor mængde. Den vil lede menneskene fra at elske verden og det, der er i verden, til at tragte efter det, der er evigt. Oh, disse sjæle vil blive helliggjort ved dette

Det, vi ser her, er, at Den hellige Moder ønsker, at Hendes børn påtager sig denne opgave, som vil gøre så uendeligt meget godt for deres stakkels sjæle. Ordene bærer præg af en underliggende (sorg og) smerte over, at nogle af hendes elskede børn ikke vil gøre sig de anstrengelser, der skal til, efter at Himlen har vist, at rosenkransen er nødvendig for os.

Til at understøtte det, der er beskrevet ovenfor, vil jeg kortfattet citere Vor Frue af Fatima, hvor hun gør det klart, hvorfor hun virkelig ønsker, at vi beder rosenkransen:

Bed, bed meget og bring mange ofre, for mange sjæle går til helvede, fordi de ganske enkelt ingen har til at bringe ofre på deres vegne eller til at bede for dem”.

Der er sjæle, der går fortabt, og jeg tror ikke, at vi begriber, hvor forfærdeligt det er. Vi kan gøre en forskel, og det er netop det, Vor Frue understreger. Gud ønsker, at vi tager del i den frelsesplan, Han har udtænkt i forhold til sjælenes frelse, og derfor må og skal vi tage imod Hans anmodning. Han har i Sin uendelige godhed og visdom indrettet det således, at vores bøn har en betydning. Vi kan (ved bønnens kraft) opnå ekstraordinære forandringer hos mennesker, som vi ikke kender. Hvis vi forsømmer vores pligt til at bede, vil mange sjæle ikke modtage den nåde, som er afgørende for, at de omvender sig og opnår frelsen.

Jeg er Vor Frue af Rosenkransen, jeg er kommet for at opfordre de troende til at omvende sig og bede om tilgivelse for deres synder. De troende skal holde op med krænke Vor Herre, for Han er allerede blevet krænket mere end nok af menneskenes synder. Det er på tide, at menneskene beder rosenkransen, og det er vigtigt, at den bedes dagligt”.

Rosenkransen er et guddommeligt udvalgt redskab, som skal modarbejde menneskets synd. ”Lad menneskene bede den dagligt”, siger Den velsignede Moder.

Mit håb er, at denne artikel vil opmuntre alle til at være mere fokuseret på rosenkransbønnen. Måske vil artiklen også tilskynde dem, der endnu ikke har taget dette helt specielle ”våben” til sig, til at blive mere opmærksomme på rosenkransen, og det, den kan. Vi bør bede rosenkransen, som om vi deltog i et slag, for det er i sandhed sådan, det forholder sig. Den ydmyge bøn, der kommer fra en tilsyneladende ubetydelig person, kan ryste helvede, samt det, den onde foretager sig og markant ændrer andre menneskers liv, og alt dette sker, mens en person fyldes med en overflod af guddommelig nåde.

Uanset om I beder alle 20 dekader eller 5, tag rosenkransen og Vor Frue til Jer, ligesom Skt. Johannes gjorde det ved korsets fod på Golgata. Fortæl om rosenkransen og hold fast i den, for den er Jeres.

Jeg vil lade Skt. Lucia afslutte og sammenfatte budskabet i denne artikel:

Den Allerhelligste Jomfru har i disse sidste tider, som vi lever i, givet en fornyet styrke til at bede rosenkransen, og det på en sådan måde, at uanset mængden af problemer og udfordringer, der præger vort personlige- og familiære liv, er rosenkransbønnen løsningen på dette. Ved hjælp af den hellige rosenkrans vil vi kunne opnå frelsen. Vi vil blive helliggjort. Vi vil trøste Vor Herre og opnå mange sjæles frelse.

Femten løfter, der knytter sig til rosenkransbønnen

1.      Alle, der tjener mig ved at bede rosenkransen, vil modtage tegn på nåde.

2.      Jeg lover en speciel beskyttelse samt stor nåde til alle dem, der beder rosenkransen.

3.      Rosenkransen vil være et kraftfuldt værn mod helvedes magter, den vil nedbryde laster, mindske synd og besejre alle former for hæresi.

4.      Rosenkransen vil bevirke, at dyd og gode gerninger forøges, den vil sørge for, at sjæle modtager Guds nåde i stor mængde. Den vil lede menneskene fra at elske verden og det, der er i verden, og til at tragte efter det, der er evigt. Oh, disse sjæle vil blive helliggjort ved dette.

5.      Den sjæl, der hengiver sig til mig ved at bede rosenkransen, skal ikke gå fortabt.

6.      Den, der beder rosenkransen hengivent ved at overveje de hellige mysterier, der knytter sig til den, vil aldrig blive ramt af ulykke.

7.      Alle, der viser sand hengivenhed til rosenkransen, vil ikke gå bort fra denne verden uden at blive fulgt på vej af Kirkens sakramenter.

8.      De, som trofast beder rosenkransbønnen, vil gennem hele deres liv samt i dødsøjeblikket have Guds lys og modtage en mangfoldighed af Hans nåde. I dødsøjeblikket vil de tage del i de fortjenester, der stammer fra helgenerne i paradiset.

9.      Jeg vil udfri dem fra purgatoriet, der har hengivet sig til rosenkransen.

10.  Rosenkransens trofaste børn vil opnå stor herlighed i Himlen.

11.  I vil modtage alt det, I beder om, når I beder rosenkransen.

12.  Alle de, der udbreder kendskabet til den hellige rosenkrans og bønnen, der knytter sig til den, vil jeg bistå med det, de end måtte have behov for.

13.  Det er blevet givet mig af min guddommelige Søn, at alle. der udbreder kendskabet til rosenkransen, vil modtage forbøn fra den himmelske domstol igennem hele deres liv samt i deres dødstime.

14.  Alle de, der beder rosenkransen, betegner jeg som min eneste Søn, Jesu Kristi sønner, døtre, brødre og søstre.

15.  Hengivenhed overfor min rosenkrans, er et stort tegn på prædestination (2).

Noter

1: Albigensere, (efter byen Albi), en middelalderlig dualistisk kætterbevægelse, som især gjorde sig gældende i Sydfrankrig i 1100-tallet og første halvdel af 1200-tallet. Albigenserne var en hovedgruppe af katharerne (de rene).

2: Prædestination, (af præ- og lat. destinatio ‘bestemmelse’, af destinare ‘fastsætte, bestemme’), forudbestemmelse, teologisk betegnelse for Guds udvælgelse af visse individer eller grupper til frelse; denne udvælgelse ligger forud for fødslen.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Henry Walker og publiceret på OnePeterFive den 28. august 2019. Den kan læses på: https://onepeterfive.com/rosary-mother-knows-best

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s