Julen er katolsk

Protestanterne har ikke forstået hele meningen med julen

I en sand økumenisk ånd samt med Barmhjertighedens år i tankerne, lad mig så formulere det på følgende måde, at de, der er protestanter, ikke har forstået hele meningen med julen. Ja, det er rigtigt, Den Kirke (den katolske) jeg er en del af, er pænhedens Kirke (Church of Nice), og den er økumenisk og helt igennem barmhjertig, når det handler om at forkynde sandheden for dem, der befinder sig i mørket, og det er der, hele problemet ligger.

Protestantismen er kendetegnet ved, at den afviser Eukaristien, ligesom jødedommen nu er kendetegnet ved, at den afviste Kristus. Hvad har Eukaristien at gøre med Jesu fødsel? Det Allerhelligste Sakramente er ganske enkelt målet for Jesu fødsel. Det evige Ord, der kommer fra evigheden, holder Sit indtog i historien og bliver kød for at bringe Sig selv som offer, for at genopstå og derved bringe os det selvsamme opstandne Legeme til at spise og Blod til at drikke, så vi kan gå fra denne verden til evigheden. Ingen jul, ingen hellig Kommunion, og hvis Den hellige Kommunion ikke eksisterer, er der ikke noget, der viser hen til julen. ”Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer” (Joh 6: 53).

En ikke-katolsk jul er lidt ligesom at møde op til en fødselsdagsfest og ignore fødselaren. Det hele passer sammen. Den hellige Kirke, som er vores Moder, lader kirkeklokkerne ringe for denne julehøjtid, og lader Sin første tilbedelsesakt være midnatsmessen på denne hellige dag. Ved denne dags begyndelse leder Kirken os umiddelbart til målet for- og afslutningen på julen ved at give os Livets Brød, som blev født i ”brødets by”, som er det Bethlehem oversættes til.

Vor Herres lille barnekrop blev lagt i et trug, en krybbe, et spisested for dyr, og dette var et billede på det, Han skulle blive en dag, nemlig kilden til den guddommelige føde for dem, der vil følge Ham. Hvilken herlighed, hvilken skønhed og hvilken sandhed! Det, at alt dette blev virkelighed, og vi kan fordybe os i det, er julens glæde. Der er faktisk det, der er kilden til den katolske glæde og ikke blot nogle overfladiske afslappede og hyggelige betragtninger.

Det centrale, med at Den anden Person i Den hellige Treenighed kom til verden, gjorde det muligt for os at kunne modtage Ham i Den hellige Kommunion. Det, der startede med, at et lille barn blev lagt i et trug, en krybbe, blev gjort med henblik på, at Gud for os blev føde, som fører os til evigheden. Enhver katolik, og specielt dem i Kirkens hierarki, der har indflydelse og lederskab, og som ikke forkynder denne sandhed til ikke-katolikker eller tager teten i forhold til at fortælle om denne Kirkens skat, gør sig skyldige i stor synd mod barmhjertigheden og forvrænger det, der er den virkelige økumeni.

Deres falske barmhjertighed stammer ikke fra et ønske om at elske deres næste, men er rodfæstet i egoisme. De er ganske enkelt bange for at forkynde hele sandheden, fordi de frygter menneskers reaktioner mere end Guds vrede. Det, at man ”skjuler” skatten i Himlen ved at undlade at sige sandheden, er en direkte fornærmelse mod fredens Fyrste, fordi man ganske enkelt ødelægger den plan, som Himlen har lagt, og i stedet samarbejder med den onde.

Det onde forsøgte gennem Herodes at slå det barn ihjel, som en dag ville nære verden (med sig selv). De, som er i Kirken, der afholder andre fra, der har behov for det, at få kendskab til det glade budskab, kan betegnes som vor tids Herodes.

Bekendtgør Herrens herlighed, som englene gjorde det overfor hyrderne, der om natten sad vagt ved deres dyr. Det er kun godt, hvis de, der hører dette budskab, bliver meget bange, for det er frygtindgydende, når man forstår dets betydning. Dette glade budskab var som allerede nævnt så frygtindgydende, at satan rent faktisk ønskede at slå Det ihjel. Efter at englene havde forladt hyrderne, gik disse mod Bethlehem for at se Det Tegn, som englene havde forkyndt: ”Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe” (Luk 2: 12).

De gik hen for selv at se dette Tegn, som englen havde talt om. Kirken og de, der tjener Hende, bør gøre det samme, kom og se Tegnet, se Barnet, der er klædt i brødets og vinens skikkelse, Det ligger på alteret. Det, at undlade at forkynde sandheden for dem, der har behov for at høre den, er en stor undladelsessynd. Og I taler om at være en ond person, der stjæler julens glæde fra de små.

Julens glade budskab er ikke kun begrænset til Vor Herres fødsel, men også til at Hans folk bliver født på ny, ved at de spiser Hans Legeme og drikker Hans Blod. Kristus kom fra Himlen for at bringe os tilbage til Faderen. Næringen, altså det brød, der skal til på denne rejse (tilbage til Faderen) er Jesu Kristi Legeme, og det er til dem, der har forberedt sig på den rette måde.

” … ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Joh 14: 6). Dette er det centrale ved julen.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com den 21. december 2015. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/video/episode/christmas-is-catholic

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s