Af kærlighed til Gud
Den ægte kærlighed, som Skt. Valentin var opfyldt af, er blevet glemt
Den ægte og hjertedybe kærlighed til Gud, der fik Skt. Valentin til at vie kristne i det tredje århundrede, selvom han gjorde det med livet som indsats, har fuldstændig mistet betydning og blevet forandret til en dag, hvor romantikken er i centrum.
Skt. Valentin fungerede som præst i det tredje århundrede, og ifølge legenderne foretog han vielser af kristne par, der af den romerske kejser Claudius II, var blevet afslået at indgå ægteskab. Dette kom til at koste Skt. Valentin livet. Kristus betegner dette, som sand kærlighed.
I Johannesevangeliet 15: 13 siger Vor Herre: ”Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner”.
Den virkelige og sande omsorg, katolikker definerer som kærlighed, kommer fra Gud og gør dem, der adlyder Guds bud, i stand til at elske uselvisk. Guddommelig kærlighed er, at Gud elsker igennem et menneskes hjerte og tillader personen at gengælde Hans kærlighed. En person kan have lystbetonede impulser, tilskyndelse til romantik eller helt almindelige venskaber, uden at Gud er en del af det. At kunne elske på en overnaturlig og uselvisk måde kræver, at man tager imod Guds kærlighedsgave, den, som mennesket mistede ved dødssynden.
Den sekulære verden ved meget lidt om – og har ingen interesse for den sande kærlighed. I dens iver efter at øge salget af slik, blomster og Skt. Valentinskort har den mistet fokus på den rigtige Skt. Valentin og den ægte kærlighed, han besad, som drev ham til at handle, og i stedet har den (verden) skabt et billede af kærligheden, som ren romantik og lystbetonet amoral.
Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Bradley Eli og publiceret på ChurchMilitant.com d. 14. februar 2019. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/for-love-of-god
(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)