Oh, I kristne, som er adskilt fra Kirken, vend hurtigt tilbage til Jeres Moder

Til stor overraskelse for marxister og sekulære skete der noget i oktober 1917 på et tidspunkt, der var blevet forudsagt. 70.000 mennesker blev øjenvidner til solunderet i Fatima. Den ubesmittede Jomfru forudsagde fremkomsten og faldet af den djævelske ateistiske kommunisme. Jomfruen forudsagde også, at den ateistiske kommunisme ville være årsag til en omfattende forfølgelse af Kirken og kristendommen. Disse profetier kan i dag stadig overraske sekulære historikere, fordi de er nøjagtige helt ned i mindste detalje. Mange årtier senere, efter at have omvendt sig fra kommunismen til kristendommen, gav Bella Dodd dette vidnesbyrd: ”I 1930’erne sørgede jeg for, at 1100 mænd blev placeret på præsteseminarier i USA med henblik på at fordærve det katolske præsteskab og Den katolske Kirke indefra”. I 1950 advarede hun: ”på nuværende tidspunkt er de mænd, jeg fik placeret på præsteseminarierne, avanceret til høje positioner i Kirkens hierarki”. Fru Dodd var ikke en profet, men hun var i stand til at forudsige og give en karakteristik af de omvæltninger (i Kirken), disse mænd var årsag til, og som var så drastiske, ”at man ikke ville kunne kende Den katolske Kirke igen”. De seneste årtier har blot været et bevis på, at de advarsler profeternes dronning åbenbarede for- og om Kirken, var sande.

Bør katolske kristne lade sig skræmme af dette? På ingen måde. Vor Frue sagde til Sr. Lucia: ”nej min datter. Lider du meget? Vær ved godt mod. Jeg vil altid være med dig. Mit Ubesmittede Hjerte vil være dit tilflugtssted og føre dig til Gud”.

Nedenfor vil jeg fremlægge og overveje en række grundlæggende beviser fra Bibelen på:

1.      Det doktrinære og teologiske grundlag for Marias ubesmittede undfangelse.

2.      At Maria er Himmeldronningen.

3.      At Maria knuser satans hoved, ”… skræmmende som en hær under banner” (Højs 6: 10).

Det første bibelske og teologiske bevis: at Den Almægtige afgiver et løfte i Edens have

Den dag, syndefaldet sker, giver Den almægtige Gud det løfte, at en særlig kvinde vil fremstå, og der vil være fjendskab mellem denne kvinde og satan, og hun vil, som den nye Eva, knuse hans hoved 1. Mos 3. 15: ”Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen”. Denne bemærkelsesværdige profeti betegnes som et protoevangelium eller urevangelium, altså som det første evangelium. Man skal huske, at det for Gud var en sorg, at Eva handlede, som hun gjorde. Han lover derfor, at der vil fremstå en ny ubesmittet kvinde, som ikke vil blive fristet af satan, men som derimod vil knuse hans hoved, fordi hun for altid vil forblive ubesmittet. Når der tales om hendes afkom, viser det hen til, at det barn, hun vil bringe til verden, uden en menneskelig far, det vil sige, at dette barn er Kristus, og netop dette ser vi gentaget i Esajas Bog kapitel 7: 14 (1).

Hun vil for altid være satans fjende og den, han frygter mest. Eva blev offer for satan. Hvordan kan Maria knuse satan? Hun skal fuldt og helt være ubesmittet. Slangens (satan) afkom må på ingen måde få tilknytning til hende. Hun knuste hans hoved, hver gang hun afviste den fristelse, han lagde frem for hende, og på den måde forblev hun ubesmittet. Hun knuste hans hoved ved bebudelsen ved at give sit fiat til Gud. Hun adlød den hellige engel, som Eva adlød den faldne engel. Eva tog frugten fra kundskabens træ, og Maria gav frugten fra sit moderliv til livets træ, som er korset. Hun knuste hans hoved ved at samarbejde med sin Søn på korset.

Som man kan se, har alt fået en ny betydning. Maria er den nye og sande Eva. Hun har knust satans hoved mange gange i løbet af historien, for eksempel ved at knuse de drab hedningerne foretog på børn i Guadalupe, ved den muslimske invasion ved Lepanto og det kommunistiske terrorregime ved åbenbaringerne i Fatima.

De præmisser, der understøtter ovenstående er:

1: en kvinde er forudbestemt til at knuse satans hoved (1. Mos 3: 15).

2: ”… Enhver, som gør synden, er syndens træl”. (Joh 8: 34).

Den teologiske og doktrinære konklusion er, at Kvinden aldrig vil begå synd eller blive fristet af synden, og det vil sige, at der fremsættes et løfte om, at Maria som Jomfrumoderen/Guds Moder vil være ubesmittet og dermed uden synd.

Her følger et forsvar for den rigtige oversættelse (af tekststykket om kvinden, der skal knuse slangens hoved), der findes i Vulgata (den latinske bibeloversættelse):

Cornelius Lapide fremhæver et andet tidligt jødisk vidnesbyrd vedrørende ordet ”hun”, der findes hos den jødiske historiker Josefus, som døde omkring år 101 e. Kr: Det er også herfra, at Josefus (1 Mosebog kap. 3) henter sin forståelse af brugen af ordet ”hun”, som stemmer overens med vores oversættelse. For han siger: ”det var Hans vilje, at kvinden skal påføre ham (satan) sår på hovedet”, og derfor viser dette med tydelighed, at det netop var sådan, Josefus opfattede det, datidens forfattere havde nedfældet, og det vil sige ”hun”. Josefus og Filo benyttede det græske sprog i deres arbejder, men de havde kendskab til det hebræiske sprog, så deres vidnesbyrd fortæller os, at både i Septuaginta (den græske oversættelse af det Gamle Testamente) samt i det hebræiske sprog på den tid, opererede man med ordet ”hun”. Lapide fremhæver et endnu ældre jødisk vidnesbyrd (end Josefus) vedrørende brugen af ordet ”hun”, og det er et vidnesbyrd, der er endnu ældre end Masoretes, der var jødisk filosof og Moses Maimonides, som døde omkring 1204. Det skal selvfølgelig fremhæves, at Moses Maimonides ikke troede på et Messiansk eller Mariologisk indhold i profetisk sammenhæng. Han har i overvejende grad antaget, at kvinden, der omtales, var Eva, men han har tydeligvis været af den overbevisning, at teksten taler om og henviser til ”hun” (2).

Det andet bibelske og teologiske bevis: at Jael, der knuser Siseras hoved, er en bibelsk typologi på Maria, der knuser satans hoved

Ét af de meget vigtige aspekter, der gør sig gældende i forbindelse med studiet af Bibelen og Kirkefædrenes arbejder, er brugen af typologi, og hvordan den skal forstås. Når man undersøger Den hellige Skrift, og desto længere man kommer ind i Den, træder typologierne klarere frem. Tager man for eksempel udgangspunkt i typologierne for Kristus, så er Abel et billede på Kristus, fordi det offer, Abel frembar for Herren, var et fuldendt offer, og det endte med, at han blev slået ihjel. Dette er netop et billede på, hvordan Kristus, Den Store Ypperstepræst, ville frembringe Sit liv som et offer for verdens synder. Det, at Abraham ville ofre sin søn, viser hen til, at Gud Fader ville ofre Gud Søn. De tre mænd, der viser sig for Abraham i Mamre (1. Mosebog kapitel 18: 2) er ifølge mange gamle betragtninger fra den Vestlige og Østlige gren af Kirken ingen andre end Den hellige Treenighed. Der er tale om en teofani, altså at Gud viser sig. Vi oplever også en teofani i forbindelse med Melkisedek, der på præstelig vis ofrer brød og vin. Melkisedek er et billede på Jesus Kristus, Den evige Ypperstepræst, som indstifter det hellige offer, der i form og udførelse ligner den gamle måde at ofre på. Patriarken Josef, værdsat af Gud fremfor sine brødre, er ligeledes et billede på den Messias, der skal komme, for Josef blev kastet i en brønd og overladt til døden, men blev ophøjet af Gud til herlighed, fordi han endte med at blive Faraos højre hånd. Han blev altså rigets højest placerede embedsmand, den fornemste mand i Egypten efter Farao. Hele forløbet med Josef er et billede på Kristi lidelse, død, opstandelse og Himmelfart.

Kan man ligeledes finde kvindelige typologier for Maria i Den hellige Skrift? Ja, der er Jael, der knuser Siseras hoved, og der er endvidere dronning Ester, der reddede Israel fra Holofernes og Mirjam, der var søster til Moses og Aron, og yderligere var hun de israelske kvinders leder, og man kunne nævne mange flere.

Hovedargumentet for ovenstående findes i dommerbogen: ”Velsignet blandt kvinder være Jael … Hun rakte hånden ud efter en teltpløk og greb en hammer med højre hånd. Hun hamrede pløkken i Sisera, kløvede hans hoved, knuste og gennemborede hans tinding. Han segnede for hendes fødder, faldt og blev liggende; for hendes fødder segnede han og faldt. Der, hvor han segnede, lå han, stendød!” (Dom 5: 24, 26 – 27).

Det typologiske argument er, at Jael er et billede på ”kvinden”, der skal knuse satans hoved. Sisera er i denne fortælling ikke blot en fjende, der optræder på et givent tidspunkt i historien, men han er billedet på FJENDEN, den farligste af alle fjender.

Den teologiske konklusion på ovenstående er, at ligesom Jael knuser Siseras hoved, vil Maria knuse satans hoved, ligesom Jael frelste Israel, vil Maria frelse Kirken, og ligesom Jael frelste en nation, vil Maria frelse verden. Hvor folket sang, at Herren gav Sisera i hænderne på en kvinde, der vil verden bekende, at Gud har besejret satan ved sin Moders fod.

Det tredje bibelske bevisat pagtens Ark, der er glorværdig med sin guldoverflade, er uden plet (syndfri)

Man kan spørge, om der også i Den hellige Skrift optræder forhold,der peger hen på Vor Moder Maria? Er der forhold, kirkefædrene har hæftet sig ved og skrevet om? Det spørgsmål kan besvares med et ja. Ét af de mere fremtrædende eksempler på dette er Pagtens Ark, der var guldbelagt. Skt. Athanasius den Store, der var en ihærdig forsvarer for Den hellige Treenighed, siger: Oh, ædle Jomfru, Du er i sandhed større end det største, for hvem kan måle sig med Dig i storhed, Oh, Du som er hvilested for Guds Ord? Med hvilken anden skabning skal jeg sammenligne Dig? Du er større end alt andet. Oh Pagt, klædt i renhed i stedet for guld! Du er Den Ark, som rummer det gyldne kar, der indeholder, den sande manna, det vil sige, det legeme, hvor Guddommen har til huse. Kan jeg sammenligne dig med den frugtbare jord, og det man høster på den? Du overgår alt dette, for der står skrevet: ”… jorden er min fodskammel” (Es 66: 1). Men du bærer i dit moderliv fødder, hoved, ja hele Guds fuldendte Legeme (3). 

I 2. Mosebog kapitel 25 befaler Gud Sin tjener Moses følgende:

Du skal beklæde den med rent guld; både på indersiden og på ydersiden skal du beklæde den, og du skal lave en kant af guld hele vejen rundt på den. Du skal støbe fire guldringe til den og anbringe dem på dens fire fødder, de to ringe på den ene side og de to på den anden side. Du skal lave bærestænger af akacietræ og beklæde dem med guld, og du skal stikke bærestængerne ind igennem ringene på siderne af arken, så man kan bære arken med dem. Bærestængerne skal sidde i ringene på arken, de må ikke tages ud”.

… og du skal lave to keruber af guld til de to ender af sonedækket; som udhamret arbejde skal du lave dem. Lav en kerub til den ene ende og en kerub til den anden ende; i begge ender skal I lave keruberne i ét med sonedækket. Keruberne skal brede vingerne opad, så de med deres vinger dækker over sonedækket, idet de står over for hinanden; kerubernes ansigter skal være vendt mod sonedækket” (2 Mos 25: 11-15 og 18-20).

Således instrueres englene i at vise Arken ærbødighed.

Pagtens Ark beskrives på følgende måde i brevet til Hæbræerne:

Bag det andet forhæng var det rum, som kaldes det Allerhelligste. Det indeholdt et røgelseofferalter af guld og pagtens ark, der var beslået med guld over det hele; i den var der en guldkrukke med manna …” (Hebr 9: 3-4).

Arken i Det nye Testamente er Kvinden, der bærer Gud i Sit Moderliv, og hvis hjerte for evigt vil være det pureste guld, og hvis gerninger altid vil være syndfri, og hvis hele liv er ubesmittet, og som i sig selv er fuldt og helt helligt.

Det bibelske argument for ovenstående er, at pagtens Ark, der indeholdt Gud, var belagt med guld og er uden plet.

Det typologiske argument for ovenstående er, at denne Pagtens Ark er et billede på Den Kvinde, der bar Gud i Sit Moderliv.

Den doktrinære konklusion er derfor, at Den Kvinde, der bar Gud i Sit moderliv, er funklende og uden synd.

Det fjerde bibelske bevis: at det er herlighedens dronning, Gud Faders datter, der optræder i Davidssalme nr. 45

Men er det muligt at finde eksempler i Bibelen, hvor der berettes om prinsesser eller dronninger, hvis hjerter bærer et gyldent skær og stråler af herlighed? Ja, nærmere betegnet i Davidssalme nr. 45 (dansk Bibel) og nr. 44 (Vugata).

Davidssalme nr. 45: 10-8:

… Kongedøtre går dig i møde,

dronningen står ved din højre side, smykket med Ofir-guld. Hør efter, min datter, lyt opmærksomt:

Glem dit folk og din fars hus!

Kongen begærer din skønhed,

han er din herre, kast dig ned for ham!

Tyrus’ døtre kommer til dig med gaver,

rigmænd i folket søger din gunst.

Hvor er kongedatteren prægtig!

Hendes kjole har guldindfattede perler,

i brogede klæder føres hun til kongen,

jomfruerne er i hendes følge,

hendes veninder føres til dig.

De føres til dig under glædessang og jubel,

og træder ind i kongens palads.

Dine sønner skal træde i dine fædres sted,

du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.

Jeg vil prise dit navn i slægt efter slægt,

derfor skal folkene prise dig for evigt og altid”.

Det, der meget tydeligt bliver profeteret her, er:

1.      at en glorværdig dronning, der smukt prydet, sidder ved siden af Kristus.

2.      at kongen, som er Gud Herren, betages af hendes ubesmittede sjæls skønhed.

3.      at hendes herlighed udstråler fra hendes indre (jf. 1 Pet 4:3-4 og Ordsp 31).

4.      at hun er smykket med det pureste guld.

5.      at jomfruer er i hendes følge.

6.      at hun udnævner fyrster fra det Kristi kongelige præsteskab samt jomfruer til at tjene i templet, her forstået som præster og nonner i Den katolske Kirke.

7.      at hendes hellige navn Maria vil blive prist i slægt efter slægt. Mennesker vil prise hende til evig tid. Kære evangelikale, den specielle måde, hvorpå katolikker viser Maria ærbødighed (på latin: hyperdulia), er blot en opfyldelse af bibelsk profeti.

Det bibelske hovedargument for ovenstående er, at kong David i salme 45 profeterer om dronningen, hvis skønhed gør indtryk på Gud.

Et andet bibelske argument, der også findes i denne sammenhæng, er, at denne dronning vil blive prist i slægt efter slægt. Det er det, der bliver udtrykt gennem Helligånden i Det nye Testamente ved englen Gabriel, Elisabeth og Den hellige Jomfru selv i hendes herlige Magnificat:    

”Han har set til sin ringe tjenerinde.

For herefter skal alle slægter prise mig salig,

thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.

Helligt er hans navn,

og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,

varer i slægt efter slægt”.

(Luk 1: 48-50).

Den doktrinære konklusion på det ovenfor beskrevne er, at man udviser den ypperste ærbødighed overfor Maria, og dette er villet og forudsagt i Bibelen, og at dette gør sig gældende for alle slægter af kristne. Hvis katolikker ikke foretog denne hyldning af Maria, ville Bibelen gøre sig skyld i en falsk profeti!

Det femte bibelske bevis: at der i Bibelen kan fremdrages eksempler på, at i dronning Esters tilfælde bliver der gjort en undtagelse.

Når man tænker tilbage på Esters Bog, så vil man huske, at kong Ahasuerus gjorde en undtagelse i forhold til dronning Ester: ”Da kongen nu så dronning Ester stå ude i gården, fandt hun nåde for hans øjne. Kongen rakte sit guldscepter, som han havde i hånden ud mod Ester, og hun trådte nærmere og berørte spidsen af scepteret” (Est 5: 2). Helgenerne og Kirkefædrene siger, at Gud foretog en lignende undtagelse i forhold til Maria, når det handler om synd og død: ”Alle kongens hoffolk og alle folkeslag i kongens provinser ved, at for enhver mand eller kvinde, som uindbudt kommer til kongen i den indre gård, gælder kun én lov: døden! Kun hvis kongen rækker sit guldscepter ud mod ham, skal han beholde livet” (Est 4: 11). Dette tydeliggør for os, at Gud frelste Maria på en raffineret måde gennem Sin Søns fortjeneste, så hun i første instans undgik syndens fristelser. Man redder en smuk spurv, når den er faldet ned i en bunke skidt og sidder fast der, men allerhelst ville man have forsøgt at redde den fra at falde. Således ser vi, at Gud Den Almægtige i relation til Sin hellige Moders højeste ære frelser hende fra at falde (i synd).

Det bibelske hovedargument er, at kong Ahasuerus gjorde en undtagelse i forhold til dronning Ester, når det gjaldt loven om dødsstraf.

Det typologisk argument er, at dronning Ester ganske enkelt er et billede på Guds egen herlige dronning, Maria.

Den doktrinære konklusion på det ovenfor beskrevne er, at Maria ved Kristus blev bevaret fra synd.

Noter

1: ”Men Herren vil selv give Jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel”.

2: Se venligst: https://catholicism.org/mary-co-redemptrix.html

3: St. Athanasius of Alexandria, Fourth Century Homily of the Papyrus of Turin, ed. T. Lefort, in Le Muséon 71 (1958): pp. 216–217.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Nishant Xavier og publiceret på OnePeterFive den 22. august 2019. Den kan læses på: https://onepeterfive.com/christians-return-mother

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s