12. alm søn

1. læsning Jer 20,10-13

Jeremias sagde:

“Alle vegne er der rædsel,
jeg hører mange hviske:
“Angiv ham, lad os angive ham!”
Alle mine venner venter på,
at jeg skal snuble:
“Måske lader han sig lokke,
så vi kan få ram på ham
og hævne os på ham.”
Men Herren er med mig som en vældig kriger,
derfor skal mine forfølgere snuble og ikke få ram på mig;
de bliver til skamme, det lykkes ikke for dem,
skændselen varer evigt, den glemmes aldrig.
Hærskarers Herre, som prøver den retfærdige,
som ser hjerte og nyrer,
lad mig se din hævn over dem!
Dig overgiver jeg min sag.
Syng for Herren,
lovpris Herren,
for han redder den fattige
af forbrydernes hånd.”

Vekselsang Sl 69,8-10.14&17.33-35

R. Gud, svar mig i din store trofasthed.

Eller:

Halléluja!

På grund af dig må jeg bære skændsel,
skamrødme dækker mit ansigt.
Jeg er blevet en fremmed for mine brødre,
en udlænding for min mors sønner.
Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.

Men jeg beder til dig
i nådens tid, Herre,
svar mig i din store trofasthed, Gud,
med din sikre hjælp!
Svar mig, Herre, for din trofasthed er god,
vend dig til mig i din store barmhjertighed!

Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
I, der søger Gud, skal få nyt mod.
For Herren hører på de fattige,
han ringeagter ikke sine fangne.
Himmel og jord skal lovprise ham,
havene og alt, hvad der rører sig i dem.

2. læsning Rom 5,12-15

Brødre og søstre! Ligesom synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov; men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Sandhedens ånd, skal han vidne om mig,
men også I skal vidne.

Evangelium Matt 10,26-33

På den tid sagde Jesus til sine disciple:

“Frygt ikke for menneskene. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s