Jesus = Kirken

Udenfor Kirken er frelsen ikke mulig

Når man hører klerikale, det være sig biskopper eller præster, der kommer med hæretiske eller tilnærmelsesvis hæretiske udsagn om Jesus Kristus, såsom: ”Han (Jesus) havde ingen anelse om, hvem Han egentlig var” eller ”Han fik kendskab til Sin guddommelige mission fra en simpel skabning” etc, så må dette betragtes som værende ude på et overdrev, et åndeligt overdrev og videre tegner det et billede af, at den person, der fremsætter sådanne udtalelser, ikke besidder nogen forståelse af det, Kirken egentlig er og står for. Det samme gør sig gældende, når en præst eller biskop lægger op til, at man bør ændre på Kirkens sprog, og at man må fortolke Kirkens lære, så den er i overensstemmelse med den tid, vi lever i, så den ganske enkelt passer til tidsånden, dette må ligeledes betegnes som et overdrev, man ikke bør bevæge sig ud på, og som også viser, at man ingen forståelse har for, hvem Jesus Kristus er.

Kristus og Kirken er så tæt forbundet, at de set udefra fremstår som EN. Det er det, Paulus taler om, når han gør rede for, at det ægteskabelige bånd mellem en mand og dennes hustru, meget svagt, afspejler det bånd, der er mellem Kristus og Kirken. Ved at tage udgangspunkt i denne analogi, som omhandler et sakramente, henviste Vor Herre med så stor klarhed til sig selv, at ingen kan være i tvivl om, at det er det, det handler om. Ægteskabet vil for altid forene mand og hustru, indtil en af de to falder bort.

Han, der er Det evige Ord, og som var til fra begyndelsen, talte således: ”Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød” (1 Mos 2: 24). Dette udsagn blev en rammesætning for den kærlighed og relation, der er mellem Kristus og Kirken, mellem Frelseren og Bruden. Og da Jesus Kristus er evig, har Han overført den herlighed til Sin Brud, som Han holder fast ved, og de bliver ét kød, som er Hans Kød i det Allerhelligste sakramente. Det er derfor, vi benytter betegnelsen Den hellige Kommunion – at være sammen og i enhed. Kristus har forenet Sig med Sin Brud i et helligt bryllup, der i menneskelig forstand langt overstiger vores virkelighed. Det er netop på baggrund af denne forening mellem Kristus og Kirken, at ægteskabet, som et sakramente, er blevet defineret. Og det er netop, som det skal være.

Derfor er en skilsmisse ikke mulig, når det handler om et ægteskab indgået i Kirken, fordi det derved er et sakramente. Vor Herre kan ganske enkelt ikke skille Sig fra Sin Brud, som er Kirken. Han kan ikke forlade eller svigte Hende, for gør Han det, svigter Han Sig selv, og det kan ikke lade sig gøre. I denne sammenhæng er det også vigtigt at huske på de ord, Vor Herre sagde om Sin Kirke til Saulus, da Saulus var på vej mod Damaskus: ”… Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? … Jeg er Jesus, som du forfølger” (ApG 9: 4-5).

Det, at Vor Herre på den måde identificerede Sig med Sin Kirke, gjorde markant indtryk på Paulus, idet det satte sig så dybe spor i hans sjæl og sind, at han senere i sit brevkorpus mere indgående belyste den dybe sammenhæng, der er mellem Kristus og Kirken. Disse to er for os katolikker så tæt forbundet, at de ganske enkelt ikke kan adskilles. Hvem der end lytter til dig, lytter til Mig. Denne virkelighed, denne guddommelig virkelighed skaber rammen for, hvordan vi betragter og opfatter de vildfarelser, der italesættes i Kirken og om Kirken, og det gælder også de fornægtelser og fejlagtige forestillinger om Vor Herre, der fremsættes af dem, der er ordineret til at tjene Ham. Taler man imod Kirkens sandhed, taler man imod Kristus. Og foreslår man noget vedrørende Kristus, som fremstår absurd, er det fordi, man ikke forstår, hvem og hvad Kirken er. Hun er Hans repræsentant på jorden.

Fremsætter man en grov fornærmelse mod en vens hustru, bør man vide, at man også har fornærmet ham, der tidligere kunne betragtes som ven. Så tæt er Jesus og Kirken forbundet gennem det sakramentale ægteskab, at de er ét kød. Der er derfor, at klerikale, det være sig præster, biskopper og kardinaler, der advokerer for ægteskaber mellem to af samme køn, ægteskaber indgået civilt eller partnerskaber, ikke længere er katolske i deres måde at tænke på, og derfor må stilles til regnskab for det, de udtaler. De spreder deres farlige tanker på en sådan måde, at det fremstår, som om

Kirken enten kan eller bør foretage ændringer. Om de gør dette med ”hovedet under armen” eller ubevidst skal være usagt, men deres tanker rettes mod selve Jesus Kristus. Det er netop derfor, at når en præst siger noget, der går imod Kirken, er det et bevis på, at han ikke tror på Kristi guddommelighed, i alt fald ikke på den måde, som Kirken, Kristi Brud, fremlægger den.

Kirken kan ikke forandre Sin lære, fordi den (læren) ikke egenhændig hører til Kirken, på samme måde kan bruden heller forandre sin mands kærlige blik, som er til hende og ikke er noget, som hun skal have kontrol over eller kunne manipulere med. Brudgommens blikke til bruden er udtryk for hans kærlighed til hende. Hun (Kirken) kan ikke ændre på Hans (Kristus) kærlighed til Hende, på samme måde kan den jordiske brud heller ikke ændre på sin mands kærlighed til hende. Og i tilfældet med Kristus og Kirken, bliver læren fremsat på den helt rigtige måde, modtaget på den helt rigtige måde og bliver delt mellem dem på fuldendt måde, og læren er blot hen ad vejen vokset sig til igennem århundreder og årtusinder og kan ikke ændres eller fortolkes på en sådan måde, at den ikke længere fremstår som det, den var, og hvor den gav frugt.

Ligesom et par der er tæt knyttet til hinanden i ægteskabet, og som er kommet til at kende hinanden så godt, at de er i stand til at færdiggøre hinandens sætninger, sætte ord på hinandens tanker eller ikke behøver at bruge ord til at sige det, der skal siges, blot et enkelt blik, således er det også med Kirken og Vor Herre, blot på et niveau, der rækker ud over vores fatteevne, her ”sætter Kirken ord på” Vor Herres tanker, for sådan er kærligheden.

Jesus Kristus er Kirken her på jorden, og Kirken er Jesus Kristus. Det er derfor, Hun højtideligt kan sige, at udenfor Hende er der ingen frelse, for når Hun taler sådan, viser Hun hen til Sin elskede og forkynder, at ”… der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved” (ApG 4: 12), og der er ingen anden Kirke, hvor mennesker kan komme til Ham.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com d. 6. oktober 2017. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/video/episode/vortex-jesus-church

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s