Følelser fremfor sandheden

Opskriften på hvordan man fortabes

Det katolske lægfolk er stort set reduceret til en forsamling klynkende skvat. Den katolske maskulinitet er i det væsentlige forsvundet, fordi den er blevet ofret på skandalernes alter af den radikale feminisme.

Den katolske lære har altid haft sandheden som centrum, og den er udgået fra en beviselig sandhed. Kirkens store tænkere har igennem århundreder været i stand til at gå i dybden med Guds mysterier både i frelseshistorien og Den hellige Skrift og derved opnå større og dybere indsigt i sandheden, en sandhed, der har berørt menneskets følelsesliv og sjæl.

Men i de sidste 50 – 60 år er dette blevet vendt fuldstændigt på hovedet, for sandheden er blevet erstattet af følelser, som benyttes, som en løftestang til at se bort fra sandheden eller helt fjerne den. Alt for mange i dag er ligeglade med Kirkens lære, og den eneste målestok, de gør brug af relateret til Kirkens lære, er, hvilken følelsesmæssig respons, de oplever, når de er i kirke.

Sandheden er blevet degraderet, så det nu handler om følelser (ret beset er sandheden blevet underkastet dine følelser). Hvis du fornemmer en dejlig og varm i sitren i din krop, er det det, der har en betydning. Faktisk er ”skredet” endnu større for selve sandhedsbegrebet, altså den iboende og objektive sandhed er helt og aldeles blevet skudt i sænk.

Som sagt, det, der betyder noget, er, hvordan du har det, eller rettere hvad du føler. I Edens have var lidenskaben underlagt intellektet. Intellektet er forbundet med sandheden. Intellektet foretager bedømmelser på grundlag af viden, det bliver forelagt, og handler ud fra definitionerne rigtigt eller forkert. Intellektet baserer sin beslutning ene og alene på sandheden.

Lidenskaberne eksisterer side om side med viljen. Når begæret ”markerer” sig og tager kontrol over intellektet, er det sjælens ”død”. Mange sjæle har måttet ”lide døden”, fordi prælater og klerikale i Den katolske Kirkes hierarki igennem de sidste mange årtier har forsømt deres pligt (i moralsk henseende) overfor disse sjæle. Sjæle, der er i fordærv, og som er ”døde”, kan ikke se sandheden. Selv når de konfronteres med sandheden, benægter de den og vil ikke have noget med den at gøre. Dette viser blot, hvor stor en magt begæret har fået over intellektet.

Bemærk, at jeg sagde ”at de benægter sandheden” ikke at ”de er ude af stand til at se den”. Måske på et langt senere tidspunkt, kan de slet ikke se sandheden. Dette sker dog ikke i starten, men på et tidspunkt sker det egentlige skred. Det, ikke at kunne se sandheden, bliver endemålet. En person, der regelmæssigt afviser sandheden i et sådant omfang, at vedkommende ikke selv er i stand til at se, at det er det, der bliver gjort, hvordan kan en sådan sjæl blive frelst?

Sandheden er en person, nemlig Kristus. Hvorfor skulle en sjæl, der afviser sandheden, ønske at tilbringe evigheden sammen med en person, den intet kendskab har til? Da Vor Herre så på Pontius Pilatus og sagde: ”Enhver, som er af sandheden, hører min røst” (Joh 18: 37), var det netop det, Han mente, at Han er sandheden. Hele sandheden udgår fra Den hellige Treenighed.

Og det er fordi sandheden genspejler og ”taler” på vegne af ro og orden. Efter syndefaldet oplevede mennesket, at lidenskaberne blev intellektets fjende og dermed sandhedens fjende. Målet for det katolske liv er ved nådens hjælp at genoprette den orden, der eksisterede i Edens have inden syndefaldet, altså at lidenskaberne var underordnet intellektet.

Et sådant menneske, det kunne f. eks være en ægtemand, der tilsidesætter sin familie til fordel for en affære (af seksuel karakter) med en kvinde, som ikke er hans hustru. Et sådant menneske, det kunne være en kvinde, går ikke ud og ”sælger sig selv” blot for at få succes.

Men i løbet af det sidste halve århundrede har man undladt at fortælle og fremlægge sandheden for langt de fleste katolikker. Eller som et minimum har de fået en anderledes version af den rigtige katolicisme. Langt de fleste prædikener, liturgien, studierne af Den hellige Skrift og den kateketiske undervisning har været centreret omkring dine følelser og på ingen måde omkring sandheden.

Derfor har generationer af unge katolikker, som nu selv er blevet forældre og måske endda bedsteforældre, erfaret på egen krop, denne Kirkens praksis, hvor alt har drejet sig om netop deres følelser. Rent åndeligt er de blevet ødelagt, og det er de, fordi de er børn af de forældre, der tilhører, den generation, der er blevet fortalt, at ”aktiv deltagelse” under Den hellige Messe er af stor vigtighed.

De ved intet eller tilnærmelsesvist intet om deres tro, og spørger man dem, giver de indtryk af, at det egentlig ikke har deres interesse. Disse voksne mænd og kvinder er i åndelig forstand tåber. På det følelsesmæssige plan er de blevet ødelagt, og præster har oplært dem i, at det at være ”pæn”, er det første og eneste bud, man bør følge.

Den noget ”fleksible” definition af ”pænhed” var netop det, som alle kunne lide at høre, for ingen følte sig fornærmet. Den opofrende kærlighed, den rene og skære sandhed, frelsen, korset, himlen og helvede, intet af dette er de blevet præsenteret for, dog med undtagelse af at alle bliver frelst og kommer i Himlen.

Intet af dette er i sagens natur sket ved et tilfælde. Det var og er alt sammen en del af satans plan om at få fjernet sandheden fra menneskets sind. Mennesker, der er fokuseret på, at det er følelserne, der skal spille en afgørende rolle, går på en vej, der leder direkte i helvede, og det er, fordi de på et tidspunkt i deres liv lod lidenskaberne få overtaget over deres intellekt, og på den måde beseglede de deres skæbne.

Hvis man over tid overgiver sig i tilstrækkelig grad, ender man med at tabe det slag, man er med i. Da en lang række klerikale fremmer enhver tænkelig synd (under dække af at de ikke ønsker at fornærme nogen), og da de har gjort det i en stor udstrækning, så tør man ikke tænke på, hvordan deres ophold i helvede vil tage sig ud. Vi er blevet skabt til at elske sandheden. Der er ingen, der kommer i Himlen eller bliver frelst fra helvede, hvis de ikke har sat sandheden over alt andet og virkelig elsker den uanset følelsernes eksistens.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com den 1. juli 2020. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/video/episode/vortex-emotions-over-truth

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s