Et stort knus i julen …

af Guds Søn

Glædelig jul fra alle os til alle Jer og Jeres kære.

Masser af mennesker rejser i disse dage. Har I for eksempel været vidner til den situation, der kan udspille sig i en lufthavn, hvor to mennesker mødes, og hvor det er tydeligt, at de er meget begejstrede for at se hinanden, de omfavner hinanden og krammer hinanden så hårdt, at man næsten bliver bange for, at de gør skade på hinanden.

Det er altid rørende at overvære et sådant møde, fordi det, der sker, vidner om, at der er tale om et frydefuldt øjeblik.

Det, man ofte ser ved et intenst kram, er, at det foregår på en sådan måde, at man får et indtryk af, at de to implicerede, så at sige opsluges i hinanden og bliver til ét.

Det er netop en sådan situation, man er vidne til, når man ser på (jule)krybben, her er nemlig sket en forening mellem det guddommelige og det menneskelige, Gud holder så at sige menneskeheden ”tæt ind til sig”, og det i en sådan grad, at man i dette specielle tilfælde taler om Gud/mennesket og mennesket/Gud.

Det, jeg netop har beskrevet ovenfor, er det, der finder sted, når vi modtager Den hellige Kommunion. Vor Herre blev født af Sin hellige Moder, der anbragte Ham i en krybbe, der fungerede som et trug, altså et spisested for dyr.

Vor Herre blev født i Betlehem, en by, hvis navn kan oversættes til Brødets hus. Vor Herre ville senere i Sit liv definere Sig selv som Livets Brød.

Vor Herre gav dem, Han elskede, og som ønskede at blive forenet med Ham for evigt, den anvisning, at de skulle modtage Ham som føde. Vil man forsøge at forstå denne formulering i bogstavelig forstand, er dette umuligt, da ingen levende væsner er i stand til at smelte sammen.

Uanset hvor dyb kærligheden er, eller hvor intens den måtte være, er det ikke muligt, at to mennesker oplever en sammensmeltning. Det, der tilnærmelsesvist kan minde om en sammensmeltning, er, når et par giver hinanden sit ja under bryllupsritualet og dermed bliver ét kød. Men selv i dette tilfælde vil der (kunne) opstå en fysisk adskillelse, hvilket finder sted, når døden for én af parterne indtræffer.

Det barn, hvis komme vi fejrer, er ikke kun blevet menneske, men Han har også knyttet sig til specifikke og virkelige mennesker.

Han (Jesus) fortsætter med at knytte sig til andre mennesker, for det er i sagens natur det, man gør, når man elsker. Elsker man en anden, ønsker man ikke adskillelsen, og det gælder også Ham, der elsker. Han forlader aldrig den, Han elsker, end ikke i fysisk forstand, fordi for Gud er alting muligt.

Den guddommelige føde, som blev lagt i en krybbe, der egentlig fungerede som spisested for dyr, kom ikke til verden for blot at dø, men ved at dø, blev Han for os englenes brød og vejen til for altid at være forenet med Ham.

Ved nærmere eftertanke er Det Allerhelligste Sakramente et udtryk for den ypperste kærlighedsgerning, men for at vi på det fysiske plan kan forenes med Ham, måtte Han komme fysisk til stede, så Han blev materialiseret, så man kunne røre ved Ham, spise Ham, så Han kunne forenes med vore legemer, vort kød.

Da Jesus er Gud, kan Han ikke flyde igennem vores system af blodårer og gennem vores bankende hjertes kamre. Derfor måtte Gud, der skabte disse menneskehjerter til at være sammen med Ham, forene Sig med menneskelegemet.

Ved at gøre dette blev Han (Gud) derved en del af menneskets DNA, og på den måde blev Han føde for os. Det vil sige, at guddommens DNA ledes over i dem, Han elsker allermest i denne verden.

I modsætning til ægteskabet der ophører ved døden, vil den fysiske død for dem, der har været forenet med Ham i deres legemer i dette liv, opleve deres dødelige legemes opstandelse i et legeme, der er fuldendt.

For mens englenes Brød så at sige opretholder dem, der i dette liv, i den rette stand, det vil sige nådens stand, har modtaget Ham, så har dette Brød også en forberedende virkning på vores faldne legeme, så det bliver løftet op til evig herlighed.

Det er netop derfor, at Jesus i Kapernaum omtaler Sig selv som Livets Brød, og at det er afgørende, at man spiser Hans Kød og drikker Hans Blod. Han siger dette i Johannesevangeliet kapitel 6. 54: ”Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag”.  

Det, Jeres øjne møder, når I betragter (jule)krybben, er Brødet, der er blevet svøbt og lagt i et trug, og det er det brød, der en dag vil være årsagen til, at Jeres herliggjorte legemer er blevet forberedt til den evige herlighed.

Når I i løbet af juletiden træder frem for at modtage Den hellige Kommunion, så vil I blive mødt af Universets Herre og Konge, som vil modtage Jer med et stort (jule)knus, og Han vil aldrig give slip på en eneste af Jer.

Må det lille barn i Betlehem overbringe Jer og Jeres kære en velsignet nåde i denne hellige juletid.

Fra hele vores familie her på Church Militant og fra dem, der er gået bort og over til Den triumferende Kirke, skal I vide, at Gud elsker Jer.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com den 24. december 2018. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/video/episode/vortex-a-christmas-hug

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s