En kultiveret helgen: Skt. Francis de Sales

Helgener er alt andet end kedelige. Nogle løftede sig og svævede, andre kunne være flere steder på én gang (bilokation), og andre igen havde visioner vedrørende himmel og helvede. Andre igen tjente de fattige, reformerede Kirken, tog til fremmede lande og omvendte befolkningen der til den katolske tro eller på anden måde levede heroiske liv uden at udvirke et eneste mirakel. Og nogle var ædle helgener som eksemplificerede maskulinitetens dyd på en helt ganske særlig måde.

Skt. Francis de Sales (1567-1622) er en beleven helgen af de helt store. Han levede et helligt liv i en meget vanskelig tid for Kirken, for det var på dette tidspunkt, at reformationen satte sit præg på Europa. Hans langmodighed, ydmyghed og fremfor alt hans mildhed var hans kendetegn.

De unge år

Han blev født ind i en adelsfamilie, og det var hans faders ønske, at han skulle være advokat, så han kunne overtage faderens plads som senator i Savoy i Frankrig. Skt. Francis drog til Padua i Italien for at studere jura. Under sit ophold i Italien fandt han morskab i fægtning og festligt selskab. Efter at have færdiggjort sin uddannelse vendte han hjem og meddelte sine forældre, at han agtede at blive præst. Dette blev ikke godt modtaget af forældrene, og de gjorde indsigelser. Til sidst fik Skt. Francis ved sin langmodighed og nænsomme overtalelsesevne overbevist sine forældre om, at hans ønske var det rigtige.

Som præst

Kort efter sin ordination til præst blev Skt. Francis valgt til at være domprovst i bispedømmet Geneve, og det betød, at han var den ansvarlige efter biskoppen. Dette var samtidig et centralt sted for de reformatoriske aktiviteter, for byen var calvinisternes hovedcenter. Med andre ord dette sted var ikke venligsindet overfor katolikker og i særdeleshed ikke overfor katolske præster. Men Skt. Francis var ikke så let at afskrække. Han besluttede sig rent faktisk for at omvende de omkring 60.000 calvinister, der var i området til katolicismen.

Evangelisering

Selvom Skt. Francis var fuld af iver i forhold til at evangelisere, havde han ikke megen held med sit forehavende. Han blev faktisk jaget ud af mange af de byer, hvor han evangeliserede, og mange gange blev han mødt af en lukket dør, men dette stoppede ham ikke. Han begyndte i stedet at fremstille flyveskrifter ”traktater”, som indeholdt katolsk lære, og han skubbede disse pamfletter ind under calvinisternes døre. Dette er det første kendte eksempel på brugen af ”traktater” i forbindelse med evangelisering (disse blev dermed ikke opfundet af baptisterne). Vi kan kun tænke os til, hvad han ville synes om sociale medier. Det lykkedes til sidst Skt. Francis ved udholdenhed og kreativitet at omvende calvinister i tusindtal tilbage til den katolske tro.

I en alder af 35 blev Skt. Francis ”forfremmet” til biskop i det bispedømme, han hidtil havde fungeret som domprovst for. Hans venlige og tålmodige måde at undervise på vandt ham mange tilhængere blandt de troende, og han var særligt interesseret i at tilskynde lægfolket til at leve et helligt liv. Han sagde: ”Det er en fejl, et kætteri at ville udelukke fromhed fra soldaterlivet, fra butikker, fra hoffet og fra familielivet”. … ”Det er sket, at mange har mistet fuldendelsen i ørkenen, men bevaret den i verden”. Skt. Francis de Sales huskes for sine mange arbejder især: ”Introduction to Devout Life”, som er en vejledning i forhold til det åndelige liv for lægfolk.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på The Catholic Gentleman, og den kan læses på: Gentleman Saint: St. Francis de Sales | The Catholic Gentleman

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s