Om betydningen af fortvivlelse og lidelse

Her bringer vi en tekst, som netop er blevet oversat. Der er tale om et brev med knivskarp psykologisk indsigt, kompromisløs åndelig stringens og medfølelse i åndelig forstand. Moder Mectilde skrev dette brev i 1665 til Moder Saint- Francois-de-Paule Charbonnier, som på alle måder gennemlevede en hård tid. I dette brev går en række af de temaer igen, som Moder Mectilde sædvanligvis behandler, som for eksempel, når hun advarer imod at holde fast ved fortiden, at ville have kontrol (at sætte sin lid til sig selv) og hige efter følelsesmæssig tilfredsstillelse. Moder Mectilde er på den ene side lige så streng som Skt. Johannes af Korset og på den anden side, har hun, som Skt. Teresa af Avila, stor erfaring med det, der foregår på det menneskelige og guddommelige plan.

Når Gud ønsker adgang til et menneskes hjerte og tager det i besiddelse, ved Han også hvilken proces, der skal igangsættes, for at dette hjerte kan blive tømt for menneskelivets krav på egen vilje og tilknytning til andre skabninger. Jeg ved, mit barn, at Hans Almægtige Hånd former et evigt kors i dit hjerte. Dette oplever du, når du går igennem forskellig slags lidelse, for eksempel når du et øjeblik føler dig indfanget i mørke, frygt, rædsel, eller når du er i panik. Nogle gange er der tale om en voldsom smerte, eller andre gange er der tale om en depression, der er uudholdelig og frygtelig, og som forårsager en afsky for alt omkring dig og endda for det, som ligger dybt i din sjæl, og alt dette kan til tider føre til, at du i dit legeme fornemmer sygdom.

Denne prøvelse kan nå nye højder. Når det drejer sig om fristelse, kan Gud nogle gange tillade, at en dæmon angriber med fuld styrke, hvor dens ondskabsfulde had kommer til sit fulde udtryk, og dette kan nå et niveau, hvor sjælen ser sig selv som intet andet end fortabt og som en forhærdet synder. Uanset hvor sjælen vender sig hen, ser den kun sin elendighed og fornemmer fortvivlelsen over sin situation. Indtryk, der er præget af urenhed, plager den, og det sker ved billeder samt en konstant uro.

Den hellige mand Job blev på en helt særlig måde af Gud overgivet til satans varetægt. Den lidelse, han gennemgik, ramte både hans sjæl og legeme på den mest gennemtrængende måde, en skabning kan opleve. Men hvorfor måtte han gennemgå dette? Af to grunde: Den første var, at han blev et eksempel på Jesus Kristus i de lidelser, han gennemgik, og den anden grund var, at han skulle tjene som eksempel på de sjæle, som Den rene Kærlighed vil favne og tage til Sig. Det er vigtigt at trække frem, at i Guds Kirke er der mennesker, der erfarer det samme forløb, som Job gennemgik, og det tjener som et eksempel for dem, der gennemlever lidelse i et stort omfang, at dette er forbundet med en stor grad af renhed og hellighed.

Siden du har åbnet dit hjerte for mig mit barn, vil jeg også åbne mit for dig og fortælle, at jeg tidligere i mit liv har gennemgået det, som du oplever nu. Men jeg må til min store skam indrømme, at jeg ikke besad troen i hjertet til at kunne klare det, som Vor Herre foretager i hemmelighed i Sit arbejde med din sjæl. Forsøg på at tøjle din vilje. Jeg ser, at Hans nåde går foran dig, så du kan holde modet højt, men Han gør det på en ikke synlig måde. Jeg ser tydeligt, at Gud handler i dig, og jeg takker Ham af hele mit hjerte for al den nåde, Han lader tilflyde din sjæl, og at Han lader Sit arbejde (med dig) skride frem, ved at Han lutrer dig for din selvkærlighed, som har inficeret alle dine gerninger.

Jeg havde virkelig håbet, at Gud en dag ville tilskynde dig denne nåde, men jeg troede ikke, at det ville ske så hurtigt på grund af de svagheder, du har. Selv om jeg ser, at du bærer på en så stor ømhed overfor det, der er Guds samt en indre sødme, sædvanligvis givet af Gud for at tiltrække sjæle til Hans tjeneste, så troede jeg ikke at Han så hurtigt ville knytte dig til Sit kors. Jeg troede ikke, at du var stærk nok. Men jeg ser, at Gud selv har truffet Sit valg og straks sat det i værk, for Han behandler dig, som Han behandlede Sin Søn. Det var Ham, der var blevet udset som offer lige fra inkarnationen og samtidig behandlet som sådan, og det i alle dele af Hans hellige liv. Han blev behandlet som en fremmed, en der er blevet forvist, og som ikke blev bistået eller støttet af andre. Med andre ord Gud behandlede Ham som en, der er afvist af Gud, og Han bar den strenghed, der er i den guddommelige retfærdighed. Det var netop i den ånd, at Jesus blev ydmyget, forkastet og opofrede Sig til Guds retfærdighed og hellighed, og det var også i den ånd, at vores orden blev stiftet i Kirkens regi. Du vil bære den nåde og hellighed, som Gud har ladet tilflyde dig, hvis du går igennem al den smerte, der kommer over dig, uanset hvordan den måtte tage sig ud, og du må forblive at være som Jesus og med Jesus, der fulgte Sin Faders vilje.

Vær ikke overrasket over, at du føler elendigheden og ondskaben i dig selv. Lid mit barn, vær lidende sammen med Jesus, og lid sammen med den hellige Paulus for at frembringe det, som endnu mangler både fra hans gode Mester og dig. Lad intet komme som en overraskelse for dig. Overgiv dig til Hans vilje. Så vidt det er muligt undgå at søge dig selv og den trøstende opmærksomhed, som din egoisme tilskynder dig til under forklædning af evighedens frelse eller den overdrevne frygt for synd, og således ikke være i nådens stand. Alt dette, som ikke er en del af Guds orden. Befinder man sig i en sådan tilstand, må man være stålfast og en smule hård ved sig selv, ellers vil man ende med at græde for evigt og bebyrde sig selv med den ånd, der er i verden. I Jesu navn, Ham som er den eneste, der bør bebo vore hjerter, vær tro mod det at gøre Guds vilje. Dette er, hvad du skal gøre. Og vær tro mod alle dine forpligtelser, og frem for alt vær lydig og lad dig blive ført som et lille barn, der uden den mindste tvivl følger Vor Herres godhed.

Fortsæt med, ud fra en kristen enkelthed, at være opmærksom på de følelser og andre ”rørelser”, der foregår i dig, for at undgå illusioner. Velsignet være Gud for evigt, at Han har ladet dig opnå netop denne tilstand! O hvilken nåde, hvis du holder ud og er tro! Du vil forblive tro, hvis du gør, som jeg anviser dig, som er, at du fornægter dig selv i alt, det være sig i åndelig henseende, i den evige og jordiske virkelighed, og når det gælder de legemlige behov og giver det til Jesus Kristus og tillader Ham at lede din sjæl på den måde, Han finder bedst. Hav fuld tillid til Hans godhed.

Dette er, hvad jeg kan råde dig til og bede dig tro på, og som kommer fra mit hjertes dyb. Jeg er helt din, da Gud har overdraget dig til mig, og vær forvisset om, at Han også har overdraget mig til dig, og at dit ve og vel (i jordisk og åndelig forstand) for altid vil ligge mig på sinde.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 22. oktober 2018. Den kan læses på: https://vultuschristi.org/index.php/2018/10/mother-mectilde-on-the-meaning-of-desolation-and-sufferings/

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s