Husk på de sidste ting

Når det handler om de åndelige øvelser, indbyder Skt. Ignatius dem, der tager del i hans retræter, til dybere at overveje de sidste ting, og dette burde være noget af det vigtigste i vores åndelige liv.

I den teologiske disciplin, der beskæftiger sig med åndelighed, er fagtermen for de sidste ting ”eskatologi”, som betyder læren om de sidste ting. Nogle forfattere opererer med formuleringen ”de fire sidste ting”, men jeg vil her tillade mig at knytte yderligere en femte ting til.

Hvad er så disse ”fem” sidste ting? De følger her, så man på et dybere plan kan overveje dem: døden, dommen, himlen, helvede og, ja, purgatoriet. Som I kan se, er de fire hovedelementer suppleret af purgatoriet. Jeg vil i det følgende komme med en kortfattet betragtning af de sidste ting, som bestemt er meget vigtige elementer.

1.      Døden. Døden, kan man som menneske helt sikkert regne med, kommer, men der er også usikkerhed forbundet med døden. Dette er i sig selv et meget paradoksalt udsagn, og det er det alene af den grund, at intet menneske, der kommer til denne verden, kan undgå døden. Uanset om man er høj eller lav, tyk eller tynd, intelligent eller det modsatte, rig eller fattig, døden holder sit indtog, og ingen går fri. Det mest velhavende menneske, der har levet, såvel som det mest fattige menneske vil afslutte deres liv det samme sted, nemlig under jorden.

Skt. Ignatius af Loyola lærer os i sin berømte meditation med titlen ”Principle and Foundation”, hvordan vi skal beskæftige os med dødens uundgåelige virkelighed. Han minder os om, at: ”Vi ikke bør foretrække et langt liv fremfor et kort liv, sundhed fremfor sygdom, rigdom fremfor fattigdom og ære fremfor ydmygelse. Langt hellere bør vi vælge det, der er det mest befordrende for at nå det mål, vi er skabt til, nemlig vor sjæls evige frelse” (Spiritual Exercises of St. Ignatius no. 23). Med andre ord det, der er vigtigst, er ikke et langt liv, men et helligt liv. Skt. Katarina fra Siena minder os om, at: ”De to vigtigste øjeblikke i vort liv er nuet og dødsøjeblikket”, og dette vækker genklang, når man ser på de sidste linjer i ”Hil dig, Maria-bønnen”. Derfor bør vi gøre alt det, vi kan for at leve et sandt, dedikeret og helligt liv med henblik på at dø en hellig død. Så vil vi blive frelst og være hos Herren i al evighed. Lad os begynde allerede nu og altid stræbe efter at vores sind, hjerte og sjæl er fokuseret på himlen, som er vores evige skæbne.

2.      Dommen. I det øjeblik vi dør, vil vi møde vores dom. Det er Jesus, der vil dømme os alle. Vi beder i trosbekendelsen hver søndag, at ”Han (Jesus) skal komme for at dømme de levende og de døde”. Vores dom er sandhedens øjeblik! Vi kan lyve overfor andre, og vi kan bedrage dem, vi kan lyve overfor vores slægtninge, venner, dem, der står os nær, og vi kan endda lyve overfor os selv. Dette er desværre en realitet. Imidlertid kan hverken den bedste løgner eller bedrager lyve overfor Jesus, som er Vejen, Sandheden og Livet. Dommen er i sandhed sandhedens time.

Alt det, vi har gjort i vores liv, vil i vores samvær med Jesus blive vist for os, og intet vil være skjult. Vi vil ikke blot se alle vore handlinger, det vi har undladt at gøre, de ord vi har sagt, vi vil endda se de tanker, dybeste hemmeligheder og intentioner, vi har båret på, og det er i sandhed, sandhedens time. Om man vil, kan dommen sammenlignes med det at skulle se en film. Sammen med Jesus vil du være foran det store lærred, og den film I ser, der har du den altafgørende rolle, for det er dit liv, denne film handler om. Blot tanken om vores dom, der vil komme, bør ryste os og tilskynde os til at give afkald på uærlighed, beskidte ord, tanker og det, der er lumskt og bedragerisk i vort liv, fordi alt dette vil fremstå i allermindste detalje for selve Gud. 

3.      Helvede. Det er en del af den katolske lære, at helvede eksisterer og er en realitet. Helvede er et sted, hvor man vil opholde sig for evigt, og det er forbundet med lidelse og pine, som ingen ende vil tage. Helvedes smerte og lidelse vil vare for evigt.

Der eksisterer forskellige former for lidelse i helvede (læs mere om dette i Sr. Faustinas bog ”Mercy in my Soul” no. 714). Her følger en oversigt over disse lidelser: 

1.      En bestandig samvittighedskval

2.      Ingen mulighed for forandring, man er for altid i ondskabens ”favn”

3.      Satans og andre djævles vedvarende selskab

4.      En ild, der gennemtrænger sjælen dog uden at ødelægge den

5.      En kvælende stank, der forårsager kvalme

6.      De fordømte sjæles råb af fortvivlelse og had mod Gud

7.      Den værste lidelse er faktisk tabet af Gud, for Hvem vi er skabt til at være sammen med i al evighed

Udover de generelle pinsler, der ”rammer” sjælene kollektivt, så er der specielle former for pinsler, der er konstrueret specifikt til den enkelte sjæl. Det er pinsler, der ”matcher” den måde, hvorpå det enkelte menneske har misbrugt dets legeme og sanser i denne verden. Det klassiske værk, Den guddommelige komedie, skrevet af Dante, skildrer på mesterlig vis lidelsen i helvede. Hvem kommer i helvede? Det gør den person, der dør i en tilstand præget af dødssynd, som ikke er blevet bekendt og angret i skriftemålet, og derved har denne person ved sin skyld valgt den evige adskillelse fra Gud. Vor Frue af Fatima advarede verden om, at mange sjæle fortabes, fordi der er for få mennesker, der beder for og frembærer ofre for dem, der begår synd. Vor Frue sagde også, at langt de fleste sjæle går til fortabelse, fordi de synder mod renhedens dyd. Se på verden omkring os, og det bliver tydeligt, hvor sande disse ord og denne profeti var fra Vor Frue af Fatima.

4.      Purgatoriet. Hvert år efter festen for ”Allehelgen (den 1. november) fejrer Kirken ”Alle sjæles dag” (den 2. november). Dette er dagen, hvor vi specifikt beder for sjælene i purgatoriet. Hvad er purgatoriet? Purgatoriet adskiller sig fra himlen og helvede ved at være et sted, hvor sjælen opholder sig midlertidigt. Purgatoriet er skabt til de sjæle, der er gået bort i en tilstand præget af helliggørende nåde, men de er endnu ikke fuldendte, når det handler om kærlighed. Det er kun sjæle, der er blevet fuldkommengjort i kærlighed, og som er uden syndens plet på deres sjæle, der tillades adgang til himlen.

Disse sjæle bærer stadig pletter fra svaghedssynder på deres sjæls bryllupsklæder, eller de har ikke på tilstrækkelig vis sonet for de synder, det kan være svagheds- og dødssynder, de har begået i fortiden. Det er kun dem, der helt og aldeles er rene af hjertet, der kan komme ind i himlen. Jesus sagde: ”Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud” (Matt 5: 8). Vi kan hjælpe sjælene i purgatoriet! Men hvordan? Det kan vi på mange måder. Vi kan gøre det ved bøn, ved at faste for dem, bringe ofre for dem og foretage kærlighedsgerninger, alle disse er måder, vi kan agere på, hvis vi vil hjælpe vore brødre og søstre i den renselsesproces, de gennemgår i purgatoriet. Ikke desto mindre er den mest kraftfulde bøn og det middel, der kan lindre lidelsen for sjælene, der tålmodigt venter på at komme til Herren, Det hellige Messeoffer. Ved en lejlighed fejrede pave Skt. Gregor den Store på hinanden følgende Messer i løbet af en måned for en af sine venner, der døde, og efter at Messerne var blevet sagt denne måned, vendte vennen tilbage til denne helgenagtige pave og fortalte, at han var nået frem til himlen. Vi bør aldrig underkende betydningen af at bede for sjælene i purgatoriet, eller at der bliver fejret Messer for dem. De vil i al evighed vise deres tak for denne kærlighedsgerning.

5.      Himlen er vores sande hjem. Før Jesus forlod denne jord for at vende tilbage til Sin himmelske Fader, gav Han et løfte, der bringer stor trøst: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger, hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?” (Joh 14: 1-2).

Dette er i sandhed et budskab, der indeholder trøst: Jesus har allerede gjort en plads rede for dig og mig i himlen. Vi burde i vore hjerter længes efter himlen. Må salmistens ord kendetegne vort hjertes dybeste længsel: ”Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud” (Sl 42: 1-2). Vi bør have en sand ærefrygt for Herren, når det drejer sig om helvedes virkelighed, og den mulighed, der eksisterer, for at vi kan havne der. Vi bør dog have en endnu større længsel efter himlen, der er vores sande hjem.

Prøv at huske tilbage på den lykkeligste dag eller time i dit liv og gang den glæde, du fornemmede, med en milliard, læg derudover til at dette vil vare ved i evigheden. Dette er kun et brudstykke af, hvad himlen egentlig er. Den hellige Paulus benytter følgende ord til at karakterisere den ubeskrivelig himmel: ”Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham” (2 Kor 2: 9), og videre ”At lidelserne i denne tid, der nu er inde er for intet at regne mod den herlighed, som åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares” (Rom 8: 18). Lad os løfte vore øjne, vort sind, hjerte og sjæl til Vor Frue, som er englenes, jomfruernes, martyrernes, bekendernes og helgenernes dronning og bede for, at vi ved hendes kraftfulde bøn, en dag alle må være juveler i hendes himmelske krone, så vi kan fordybe os og lovprise Faderen, Sønnen og Helligånden i al evighed.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Fr. Ed Broom, OMV og publiceret på Catholic Exchange den 3. februar 2015. Den kan læses på: https://catholicexchange.com/remember-last-things

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s