Skriftefaderen: et levende redskab for Guds Barmhjertighed

For elleve år siden, mandag den 19. februar 2007, talte Hans hellighed pave Benedikt XVI til de skriftefædre, der forestår skriftemål i de fire store basilikaer i Rom. Hans tale var samtidig rettet til ”alle de præster, der rundt om i verden har dedikeret sig – og deres præstegerning til den tjeneste at forestå skriftemål”. Min egen erfaring er, at folk ganske enkelt benytter skriftemålet, når som helst en præst stiller sig til rådighed ved at være synligt til stede i skriftestolen. Den (vente)tid skriftefaderen kan opleve, før en pønitent henvender sig, er ikke spildtid. Den bør ses som et skridt ind i den varige tålmodighed og barmhjertighed, der kendetegner Den korsfæstede, der venter på, at sjæle vil nærme sig Hans glorværdige sår og overgive sig til Hans barmhjertige favn. Desuden kan skriftefaderen benytte vente(tiden) i skriftestolen til at bede rosenkransen med bønsintentioner for syndere.

Tjenesten som skriftefader

… Jeg vil gerne sende mine varmeste tanker til alle præster i verden, som har dedikeret deres præstegerning samt engagement til at varetage tjenesten som skriftefader.

En vidunderlig og nådefuld begivenhed

Bodens sakramente, der har en stor betydning i det kristne liv, giver den forløsende virkning, der udgår fra Kristi påskemysterium. Idet skriftefaderen giver pønitenten absolutionen, som udtales i Kirkens navn og på Kirkens vegne, bliver skriftefaderen et levende redskab for en begivenhed, hvor nåden bringes over pønitenten.

Skriftefaderen, som formidler af Guds trøstende barmhjertighed

Med ærbødighed og troskab overfor Kirkens læreembede, bliver skriftefaderen formidler af Guds trøstende barmhjertighed. Han henleder fokus på syndens virkelighed, og samtidig viser han den uudgrundelig fornyende kraft, der udgår fra den guddommelige kærlighed, der på ny giver liv.

Gennem præstens handlinger og ord

Derved bliver skriftemålet en åndelig ”genfødsel”, der forvandler pønitenten til en ny skabning. Det er kun Guds nåde, der kan udvirke dette mirakel, og det bliver foretaget gennem præstens ord og handlinger. Ved at erfare en benådning, der er fyldt med ømhed og kærlighed, og som stammer fra Herren, ledes pønitenten til med større lethed at kunne erkende, hvor forfærdelig synd er og (fremtidigt) undgå at begå synd for at kunne forblive i Guds venskab og vokse i dette venskab.

Persona Dramatis

I denne mystiske proces, hvor der sker en indre fornyelse hos pønitenten, er skriftefaderen ikke blot til stede som en passiv deltager, men han agerer persona dramatis, det vil sige, han er et levende redskab for den guddommelige barmhjertighed. Derfor er det nødvendigt, at han forener en funderet åndelighed og pastoral ”følsomhed” med en grundlæggende teologisk, moralsk og pædagogisk forberedelse, som gør ham i stand til at forstå pønitentens livssituation.

Som fader

Desuden er det hensigtsmæssigt, at skriftefaderen har kendskab til den sociale, kulturelle og arbejdsmæssige kontekst, skriftebarnet befinder sig i, for at han kan rådgive denne bedst muligt i åndelig henseende og med bønspraksis etc. Præsten bør erindre sig, at han i forbindelse med dette sakramente er kaldet til at være fader, åndelig vejleder og den, der lærer og er med til at ”forme” pønitenten. Dette kræver i sagens natur, at skriftefaderen hele tiden er åndeligt funderet, men også bredt og alment orienteret, og det er netop det, der er sigtet med det såkaldte ”interne forum”, som apostolske skriftefædre har etableret.

I kontakt med Kristus gennem bønnen

Kære præster, Jeres tjeneste har frem for alt et åndeligt perspektiv. I må, til den menneskelige visdom samt den teologiske forberedelse I foretager, tilføje en dybt funderet åndelighed, som næres ved bønsaktivitet, hvorved I er i kontakt med Kristus, som er Herre og Frelser.

In Persona Christi

I kraft af den præstelige ordination udfører skriftefaderen ganske enkelt en særlig tjeneste in Persona Christi bistået af en række bestyrkende nådegaver. Skriftefaderens forbillede er Jesus, som er sendt af Faderen: Den Kilde, hvorfra Helligåndens livgivende åndedrag udgår. At skulle løfte et så stort ansvar, dertil rækker den menneskelige styrke kun i ringe grad, men den ydmyge og trofaste tro på Kristi frelsergerning gør os, kære brødre, til vidner om Kristi universelle frelse, der udgår fra Ham, og som vi fører ud i livet på formaning af Den hellige Paulus, som siger: ”for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen” (2 kor 5: 19).

Den fulde formidling af Barmhjertighedens Kærlighed

For at kunne opfylde en sådan tjeneste må vi først og fremmest lade budskabet om frelsen blive dybt rodfæstet i os og forandre os. Vi kan ikke forkynde nåde og forsoning for andre, hvis vi ikke bærer den i os. Det er sandt, at der i vores tjeneste findes forskellige måder og redskaber til at formidle Guds barmhjertige kærlighed til vore brødre, men det er dog i selve udførelsen af dette sakramente, at det kommer til sit fuldkomne udtryk.

Lad skriftemålet have forrang

Kristus har udvalgt os, kære præster, til at være netop dem og de eneste, der kan tilgive synder i Hans navn: der er her tale om en bestemt tjeneste i Kirken, som vi bør prioritere højt. Hvor mange mennesker med problemer søger ikke trøst og omsorg hos Kristus! Hvor mange pønitenter finder ikke i skriftemålet fred og glæde, en fred og glæde, som de har søgt efter i lang tid! Er det ikke tydeligt for enhver, at det også i en tid som vores, der er præget af religiøse og sociale udfordringer, der er et behov for, at man genopdager dette sakramente, og at det må blive synligt (for mennesker).

Helgenerne som forbillede

Kære brødre, lad os følge helgenernes eksempel, og specielt dem, der ligesom Jer, var dedikeret til netop denne tjeneste. Blandt disse er Skt. Johannes Marie Viannay, Skt. Leopold Mandic og én, som er endnu tættere på os, nemlig Skt. Pio fra Pietrelcina. Må disse fra himlen yde os deres støtte, så vi i rigt mål kan formidle Kristi nåde og barmhjertighed.

Maria, syndernes tilflugt

Må Maria, som er syndernes tilflugt give Jer styrke, opmuntring og håb til at kunne fortsætte Jeres uundværlige gerning. I er med i mit hjertes bønner, nu hvor jeg med hengivenhed bringer Jer min velsignelse.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 7. april 2018. Den kan læses på: https://vultuschristi.org/index.php/2018/04/the-priest-confessor-an-active

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s