Pave Skt. Gregor den Store

Jeres tjenere for Jesu skyld

Festen for Gregor den Store (540-604), som vi fejrer midt i fasten den 12. marts, bringer glæde til hele Kirken på en særlig måde for Benediktinerordenen. Ligesom den hellige Paulus brændte Skt. Gregor for at forkynde ” (de) stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus som er Guds billede” (2 Kor 4:4). ”For vi prædiker ikke os selv, men Jesu Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu Skyld” (2 Kor 4:5).

Kirkefader og kirkelærer

Skt. Gregor den Store har sin plads blandt kirkefædrene sammen med Skt. Ambrosius, Skt. Augustin og Skt. Leo den Store. Skt. Gregor er en kirkelærer, der ved Helligåndens kraft spreder de frø, der selv i dag ved hans arbejder afføder fordybelse. Skt. Gregors forfatterskab giver os mulighed for at lytte til hans stemme og vokse ved hans lære. På den måde fortsætter han med at hjælpe os til fremskridt mod en åndelig modenhed i Kristus. Skt. Gregor er den, der har lært os om Lectio Divina, samvittighedsransagelse og kontemplation.

Oplyst af Jesu Kristi kærlighed

Skt. Gregor blev født i en aristokratisk familie i 540. Den indflydelse, som hans familie besad samt hans (høje) uddannelse, havde til hensigt at bane vejen for store embeder i Rom. Hans plads var blandt dem med høje uddannelser, og som bestred vigtige embeder. I en alder af 35 var han godt på vej til et liv med en god karriere, altså set ud fra en verdslig betragtning. Og ligesom så mange helgener før ham og efter ham blev Gregor oplyst af Jesu Kristi kærlighed på en så dyb og inderlig måde, at det ændrede retningen i hans liv. ”Thi Gud, der sagde: af mørke skal lys skinne frem, han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt” (2 Kor 4:6).

Klosteret som tilflugtssted

Evangelierne og Salmerne blev hans trofaste ledsagere. Gregor blev munk og discipel i den hellige patriark Benedikts skole, men det foregik ikke uden modstand. ”Selv efter at jeg var blevet opfyldt af et ønske om Himlen”, sagde han, ”foretrak jeg stadig at bære den sekulære klædning. Jeg var blevet så vant til dette, at jeg ikke kunne ændre mit ydre liv …. I min angst flygtede jeg endelig fra dette og søgte klosterets sikre havn. Efter at have vendt ryggen til det, der er af verden (som jeg fejlagtigt troede var det rigtige), flygtede jeg ’nøgen’ fra det skibsvrag, dette liv er”.

Tjener for Guds tjenere

Skt. Gregor var meget opmærksom på sin egen skrøbelighed. Endnu engang ser vi, at den hellige Paulus åbenbarer karakteren af den ånd, som Skt. Gregor levede i: ”Men denne skat har vi et lerkar for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores” (2 Kor 4:7). Den benediktinske lydighed, stilhed og ydmyghed sammen med den daglige rutine med Guds arbejde var med til at forberede Skt. Gregor til at blive Roms biskop, Kirkens Hyrde, og for at bruge hans egen formulering: En tjener for Guds tjenere.

Både pave og munk

Skt. Gregor nåede blot at leve klosterlivet i relativt kort tid. Til trods for dette mærkede det ham på en smertefuld måde resten af livet. Man havde noteret sig hans uddannelsesmæssige baggrund og evner. Pave Gelasius udsendte ham som sin særlige delegat til Konstantinopel, hvor han var i seks år. Da han vendte tilbage til Rom, blev han valgt til pave. Hele livet længtes Skt. Gregor efter klosterets stilhed, og hele livet beklagede han, at kirkens anliggender tyngede ham og efterlod ham sparsom tid til bøn og fordybelse. Udadtil var Skt. Gregor fuldt og helt pave, indadtil var han fuldt og helt munk.

Non Angli Sed Angeli

Med nidkærhed for at udbede ”Guds herlighed på Kristi ansigt” (2 Kor 4:6), blev pave Gregor tilskyndet til at sende den romerske munk Augustin sammen med 40 andre munke ud for at forkynde Kristi evangelium i England. Skt. Gregor havde en vis forkærlighed for englænderne. Skt. Bede fortæller i sin kirkehistoriske beretning om det, der er oprindelsen til missionen i England:

Vi må ej heller glemme historien om Skt. Gregor, der er blevet os overbragt af vore forfædres tradition, som viser hans oprigtige omsorg for vores nations frelse. Det fortælles, at en dag, da nogle handelsrejsende netop var ankommet til Rom, blev mange ting fra deres gemmer sat frem til salg på markedspladsen, og mange mennesker stimlede sammen for at se og købe, også Gregor fandt vej til markedspladsen, og her så han blandt de udstillede ting nogle drenge, der også var sat til salg. De havde lys hud, pæne ansigtstræk og et smukt hår. Da han så dem, spurgte han om hvilken region eller hvilket land, de stammede fra, og han fik at vide, at de kom fra øen Britannien, og at indbyggerne der så ud som disse drenge.

Han spurgte derpå om disse øboere var kristne, eller om de stadig dyrkede hedenskabens vildfarelser, og han fik svaret, at de var hedninger. Han drog derefter et dybt suk fra sit hjertes dyb og sagde: ”Ak! Hvor er det en skam, at mørkets fyrste har gjort sig til hersker over mennesker med så fine ansigtstræk, og som er så nådesbetonede i deres ydre fremtoning, bør deres indre ikke også tilskyndes samme nåde som det ydre? Han spurgte derfor endnu engang om navnet på det land, de kom fra, og man svarede ham, at folket blev kaldt anglere. Han sagde: ”Det forekommer mig sandfærdigt, for de har en engels ansigt, og derfor bør det også være sådan, at de sammen med englene bliver medarvinger i himlen”.

Lad os i dag bede for de bestræbelser, som pave Benedikt XVI har igangsat, for at anglikanere kan vende tilbage til Kirkens fulde fællesskab og dermed Den hellige Stol. Skt. Gregor er ”fader i Kristus” for Ecclesi Angelicana. Bed for, ved Skt. Gregors forbøn, at pavens initiativer i forhold til anglikanerne må bære megen frugt i den mission, der er igangsat, således at det pave Benedikt XVI har i sinde, må blive muligt.  

Guds Ord

Skt. Gregor forkyndte uophørligt. Han vidste, at Kirken kun ville blomstre, hvis de troende blev næret ved Guds Ord. Hans prædikener samt andre af hans arbejder blev læst og udbredt op igennem middelalderen, og på den måde er de også kommet os i hænde. Skt. Gregor fortsætter med at formidle Guds Ord til os. Han kalder os til at foretage grundlæggende forandringer i vores liv ved at læse i Den hellige Skrift. Den velsignede Johannes XXIII læste og genlæste Skt. Gregors regel for præster, så han bedre kunne udføre sin mission som tjener for Guds tjenere. Helgener skaber helgener. Vi skal kendes på dem, vi plejer omgang med, og de bøger, vi læser.

Den hellige liturgi

Skt. Gregor havde et intenst fokus på den værdighed og skønhed, der er den hellige liturgis væsen. På netop dette punkt er han at betragte som en værdig søn af Skt. Benedikt. Han tilskyndede til, at man studerede den liturgiske sang, og at man oplærte korister til at synge til Guds ære. Bed om Skt. Gregors forbøn på nuværende tidspunkt, så de tiltag, som pave Benedikt XVI har taget til at få genoprettet den skønhed, ærbødighed og værdighed, der bør være i forbindelse med fejringen af de hellige mysterier, må bære frugt og fremmes i Kirken. Den hellige Fader talte om Skt. Gregor i Summorum Pontificum. Her er det, han sagde:

Helt op til vor tid har det været en tilbagevendende bekymring hos en lang række paver, om hvordan man har kunnet sikre, at Kristi Kirke har et værdigt ritual i relation til Den guddommelige Majestæt ”til pris og ære af Hans navn” og ”til gavn for hele Hans hellige Kirke”.

Så langt tilbage man kan huske, har det været nødvendigt – og det vil det også være i fremtiden – at holde fast ved princippet om, at hver enkelt kirke skal være i enhed med Den universelle Kirke, ikke kun i forhold til doktrin og de sakramentale tegn, men også hvad angår måden, hvorpå man håndhæver og håndterer den universelle og vedvarende apostoliske tradition, som man må have sig for øje, ikke blot for at undgå fejl, men også for at overføre troens integritet, fordi Kirkens bøn svarer til Hendes tro.

Blandt de paver, der udviste denne nødvendige bekymring, er særligt et navn, man bør hæfte sig ved, nemlig Skt. Gregor den Store, som gjorde alt for at nye befolkningsgrupper kunne tage imod den katolske tro, bønsskat og kulturarv, som romerne havde taget til sig og udviklet gennem århundreder. Han befalede, at den særlige form for hellig liturgi, der blev fejret i Rom (her omfattende Messeofferet samt strukturen for liturgien) skulle bevares. Han gjorde meget for at sikre udbredelsen af ordenslivet for mænd og kvinder, der fulgte Skt. Benedikts regel sammen med forkyndelsen af evangeliet, for de var med deres liv et eksempel på den kloge bestemmelse i deres regel, at ”intet bør stå over Guds værk”. På denne måde blev den hellige liturgi fejret efter romersk forbillede, hvor den bragte berigelse ikke kun til tro og fromhed, men også kulturen hos mange folkeslag. Det er velkendt, at Kirkens latinske liturgi i dens mange varianter i ethvert århundrede og i enhver kristen epoke har været en løftestang, når det handler om mange helgeners åndelige liv, fornyelse af mange menneskers trang til et religiøst liv og forøgelse af deres fromhed.

Lær os med klogskab at synge

Skt. Gregor den Store, tjener for Guds tjenere, vær til stede for os i dag som fader, hyrde og lærer. Lær os med klogskab at synge, så ordene fra vore læber må trænge ind i vore hjerter og løfte os til en kærlighed, der er rettet mod de himmelske ting, og til Faderens, Sønnens og Helligåndens herlighed nu og altid og i al evighed.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 12. marts 2018. Den kan læses på: Pope Saint Gregory the Great – Vultus Christi

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s