Et katolsk kodeks for kærlig kommunikation

Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord: Du skal elske din næste som dig selv. Men hvis I bider og slider i hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt!” (Gal 5: 13-15).

Et katolsk kodeks for kærlig kommunikation

Ingen kan benægte, at blogs og forskellige andre internetfora på mange måder har et stort potentiale for udviklingen af gode ting, men de kan også (let) blive arnestedet for forskellige varianter af synd som for eksempel sladder, bagtalelse, forhastede bedømmelser eller skabe skandale og uenighed. Er det ikke på tide at få formuleret et katolsk kodeks for kærlig kommunikation (KKKK)? Måske kunne en person med autoritet som Father Z og med en begavelse, som vores venner på OnePeterFive udarbejde et udkast og få det udbredt.

Såkaldte katolske internetfora kan være løftestangen til at begå synd, fordi de, der benytter disse platforme, tager del i diskussioner, analyser og perspektivering af andres fejl, svagheder og synder. Når man fra tid til anden ser disse katolske blogs og websites igennem, står det klart i alt fald i kommentarfelterne, at kærlig kommunikation er en mangelvare, og at sarkasme og hentydninger så at sige forekommer i enhver debat. Det er ikke sådanne ting, der virker opbyggende på Kristi Legeme. Er den hellige Paulus ikke den, der kan give os en skabelon for, hvordan man opfører sig som katolsk blogger?

I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde” (Fil 4: 8).

Når det katolske kodeks for kærlig kommunikation på et tidspunkt er blevet udarbejdet, bør det præsenteres på ethvert katolsk orienteret internetforum, det være sig blogs, diskussionsgrupper og andre internetbaserede sociale netværk. De, som står som administratorer og moderatorer for disse platforme, skulle opfordres til offentligt at forpligte sig til at støtte og opretholde dette katolske kodeks. Forpligtelsen vil i sagens natur omfatte al aktivitet på disse platforme, især når det handler om at give sin mening til kende.

Hvad er det så for synder, der oftest bliver begået på blogs og i forskellige diskussionsgrupper? Den katolske Kirkes Katekismus giver en udførlig forklaring på de synder, der er mest udbredt i netop denne sammenhæng, og de findes i paragrafferne 2475-2487:

III. Krænkelser af sandheden

2475: Kristi disciple har iført sig det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed. Læg derfor løgnen bort, aflæg al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse.

2476: Falsk vidnesbyrd og mened. Når et udsagn, som er i modsætning i sandheden, fremsættes offentligt, bliver det særlig alvorligt. For en domstol bliver det et falsk vidnesbyrd. Er det afgivet under edsaflæggelse, er der tale om mened. Disse handlemåder bidrager enten til at dømme en uskyldig, eller til at frifinde en skyldig eller til at øge straffen for den anklagede. De kompromitterer alvorligt retsvæsnet og den af dommerne bekendtgjorte doms retfærdighed.

2477: Respekten for andre personers gode navn og rygte forbyder enhver holdning og ethvert ord, som uretfærdigt kunne tilføje dem skade. Den gør sig skyldig:

·         i en vilkårlig dom, som selv stiltiende, uden tilstrækkelig grund anser en påstået moralsk brist hos næsten for sand;

·         i sladder (bagtalelse), som, uden objektiv gyldig grund, afslører andres fejl og forseelser for folk, som ikke kender dem;

·         i bagvaskelse, som ved udsagn mod sandheden skader andres rygte og giver anledning til fejlagtig bedømmelse af dem.

2478: For at undgå en vilkårlig dom bør enhver passe på så vidt muligt at tolke næstens tanker, ord og handlinger positivt: ”Enhver god kristen bør være mere villig til at optage næstens uklare udtalelse eller forestilling i en god mening end at fordømme dem. Kan man ikke retfærdiggøre hans ord, må man spørge ham, hvordan han forstår dem, og viser det sig, at han svæver i vildfarelse, må man vise ham kærligt til rette. Er dette ikke tilstrækkeligt, må man forsøge alle egnede midler, for at han må komme til den rette forståelse og således befries fra vildfarelsen”.

2479: Sladder og bagvaskelse ødelægger næstens gode navn og ære. Men anseelsen er samfundets vidnesbyrd om menneskets værdighed, og enhver har en naturlig ret til sit navns ære, sit gode rygte og til respekt. Således krænker sladder og bagvaskelse retfærdighedens og kærlighedens dyder.

2480: Hvert ord hver holdning, som ved smigerkryberi eller eftergivenhed opmuntrer og bekræfter en anden i hans onde gerninger og slette opførsel, bør forkastes. Kryberi er en alvorlig synd, hvis den gør sig medskyldig i laster eller alvorlige synder. Ønske om at være til tjeneste eller venskab retfærdiggør ikke tvetunget tale. Kryberi er en tilgivelig synd, hvis den blot ønsker at behage, undgå et onde, afbøde en nødvendighed eller opnå legitime fordele.

2481: Praleri eller skryderi er en synd mod sandheden. Det samme gælder ironi, som vil nedsætte nogen ved ondsindet at karikere den ene og anden side af vedkommendes opførsel.

2482: Løgn er tydeligvis et falskt udsagn fremsat for med vilje at bedrage. Herren angiver løgnen som et diabolsk værk: I har djævelen til fader … han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv, for løgner er han og fader til løgnen.

2483: Løgnen er den mest direkte krænkelse af sandheden. At lyve, det er at tale eller handle mod sandheden for at vildlede. Ved at såre menneskets forhold til sandheden og til næsten krænker løgnen grundforholdet mellem mennesket og dets ord til Herren.

2484: Løgnens sværhedsgrad måles efter, hvilken form for sandhed den forvansker, efter omstændighederne, intentionerne hos den, der begår den, og den skade, som påføres ofrene for den. Selv om løgnene i sig selv kun er en tilgivelig synd, bliver den en dødssynd, når den alvorligt krænker retfærdighedens og kærlighedens dyder.

2485: Løgnen er ifølge sin natur forkastelig. Den er en forhånelse af ordet, der har til opgave at meddele andre den erkendte sandhed. Det bevidste forsæt at føre næsten i vildfarelse med ord, der er i modsætning til sandheden, er en forseelse mod retfærdigheden og kærligheden. Skylden er større, når hensigten med at vildlede risikerer at få ødelæggende følger for de vildledte.

2486: Løgnen er en sand vold mod næsten (fordi den er en krænkelse af sanddruhedens dyd). Den sårer hans evne til at erkende, som er betingelsen for enhver bedømmelse og enhver beslutning. Den indeholder kimen til åndernes splittelse og alle de onde ånder, som den fremkalder. Løgnen er ødelæggende for ethvert samfund; den svækker tilliden mellem menneskene og sønderriver det sociale netværk.

2487: Enhver synd begået mod retfærdigheden og sandheden fordrer pligten til godtgørelse, også selv om ophavsmanden er blevet tilgivet. Hvis det er umuligt at gøre en uret god igen offentligt, må det gøres i hemmelighed. Hvis den, der har lidt skaden, ikke direkte kan få vederlag, skal han have moralsk godtgørelse i kærlighedens navn. Denne pligt til at gøre det godt igen gælder også synder begået mod en andens gode navn og rygte. Denne godtgørelse, moralsk og sommetider materiel, bør vurderes i forhold til den skade, der er forvoldt. Den forpligter i samvittigheden.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 22. marts 2017. Den kan læses på: https://vultuschristi.org/index.php/2017/03/cccc/

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s