Skt. Thomas Aquinas

Var glad for at stille spørgsmål

Skt. Thomas Aquinas var glad for at stille spørgsmål, og han arbejdede hårdt på at finde svar. De spørgsmål, Skt. Thomas stillede, opstod ikke af ren nysgerrighed, men fordi han higede efter sandheden. Thomas stillede alle de store spørgsmål om meningen med livet og døden, synd og nåde, tid og evighed.

Skt. Thomas er en god ven af alle dem, der stiller spørgsmål. Han er er også en god ven af dem, der higer efter den viden, der leder til livet. Den indledende antifon (i tidebønnen), man benytter i forhold til kirkefædrene, er: ”Visdommmens kilde er Guds Ord i det Høje, kom lad os tilbede”. Grundlaget for denne indledende antifon er følgende ord fra profeten Esajas, som man så at sige har lagt i Vor Herres mund: ”Kom alle I, der tørster, kom og få vand! Kom, I der ingen penge har” (Es 55:1). Skal visse betingelser være opfyldt for at kunne drikke af vandet fra visdommens kilde? Skal man være ”udstyret” med et selekterende og skarpt intellekt? Skal man være kommet langt i moralsk forstand, opnået (mange) dyder og fået udryddet mange laster?

At bede sammen med Skt. Thomas

Når Herren foretager Sin indbydelse, er den rettet til dem, der tørster og har tomme hænder. Det store ved Thomas Aquinas var, at han anså sig selv for at være én af dem, der tørstede og ingenting ejede. ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres … Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdighed for de skal mættes” (Matt 5:3 og 6). Enhver officiel udgave af det romerske missale indeholder den hellige Thomas Aquinas bønner, som kan reciteres af præsten før og efter Den hellige Messe. Disse bønner er efter min mening et uddrag af alt det, denne kirkelærer levede efter og lærte. Man behøver praktisk talt kun at bede Skt. Thomas’ bøn før Den hellige Messe for at forstå, hvordan han betragtede sig selv.

”Jeg kommer som en syg til Livets Læge, som en uren til barmhjertighedens kilde, som en blind til skæret fra det evige lys, som en fattig og trængende til himlens og jordens Herre. Derfor beder jeg om Din uendelige skønheds fylde, at Du nådigt vil bringe lægedom til min sygdom, bortvaske min urenhed, bringe lys til mine blinde øjne, imødekomme min fattigdom og bringe mig klæder til min nøgenhed, så jeg kan modtage englenes Brød, kongernes Konge og herrernes Herre med en sådan ærbødighed og ydmyghed, sorg og kærlighed, renhed og tro, et sådant formål og hensigt, som skal fremme min sjæls frelse”.

Jeg ønsker ikke at gå videre

Vi er måske blevet så vant til at høre om den klarhed, der er et varemærke for Thomismen, at vi har glemt, hvordan Thomas’ liv blev afsluttet, nemlig afsondret, i stilhed og med et barns fromhed. Dette er ret beset nøglen til alt det andet i denne helgens og kirkefaders liv. Efter at have undersøgt og begrundet, argumenteret og formuleret befandt Thomas sig i en apofatisk tilstand af ydmyghed og uvidenhed og i selskab med de fattige i ånden, der ligesom Job, der ikke kan sige andet end: ”Nej, jeg er for ringe, hvad skal jeg svare dig? Jeg lægger hånden på munden. Én gang har jeg talt, jeg tager ikke til orde igen, to gange, jeg fortsætter ikke” (Job 40:4-5). Den ordenspræst, der lyttede til Skt. Thomas’ sidste skriftemål, sagde efterfølgende, at det var et skriftemål givet af en femårig.

At tilbede Den skjulte Gud

Vi går til tider rundt med fejlagtige betragtninger vedrørende de store helgener, fordi vi ikke gør os det klart, at også de måtte blive som små børn, der levede i troen på – og ydmygt tilbad en skjult Gud og ventede i mørket på åbenbaringen af Hans Ansigt. Dette gjaldt også for Skt. Thomas Aquinas, og han skriver følgende:

”Guddommen, som her er i skjul, Du er Den jeg tilbeder, Du er gemt bag skygger, form og intet andet, Se Herre ved Din Fod ligger et hjerte, som har ladet sig fortabe i forundring over Den Gud, Du er”.

Tilbedelse og higen

Skt. Thomas’ teologi er ikke lukket, systematiseret med veldefinerede kategorier, som nogen ønsker at gøre den til. Hans metode har ikke til hensigt at omslutte den menneskelige tænkning i et system bestående af logiske slutninger, men langt hellere at åbne det for det mysterium, vi allerede har modtaget, men som blot endnu ”ses i et spejl, i en gåde” (1 Kor 13:12) af det troende, håbende og elskende hjerte. Den menneskelige fornuft får ikke det sidste ord i Skt. Thomas’ liv og lære, men det gør den stille tilbedelse og higen.

”Jesus, jeg skuer Dig tilhyllet hernede fra, jeg beder dig sende mig det, jeg higer efter, nemlig at se Dig ansigt til ansigt i lyset og blive velsignet for evigt med Dit herlighedssyn”.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 7. marts 2015. Den kan læses på: Saint Thomas Aquinas – Vultus Christi

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s