A claritate in claritatem (fra herlighed til herlighed)

Martyrologien

Vi er altid omgivet af ”så stor en sky af vidner” (Hebr 12:1), der opmuntrer os ved deres eksempel og støtter os med deres bønner. Det er grunden til, at Kirken i Sin visdom indbyder os til at åbne Hendes martyrologi og blive fortrolig med dem, hvis forbøn er et løfte om guddommelig hjælp. I den romerske martyrologi læser vi i indledningen følgende: I Jerusalem mindes den hellige Josef fra Arimatæa og Nikodemus, der tog Jesu Legeme ned fra korset, indhyllede det i et klæde og gravlagde det. Josef fra Arimatæa var et fornemt rådsmedlem, og en der fulgte Jesus, og som ventede Guds rige. Nikodemus var rådsherre, lærer og farisæer. Han kom til Jesus om natten for at høre om Hans mission. Nikodemus forsøgte også at forsvare Jesus overfor farisæerne og ypperstepræsterne, der prøvede at få Ham arresteret. Man kan i udgaven af den romerske martyrologi fra 2004 læse følgende i artikel 30: Messen for enhver helgen, der er indskrevet i den romerske martyrologi … kan med god grund fejres den dag, hvor vedkommendes navn fremgår på en liturgisk hverdag (feria), eller når det efter eget skøn og samtidig er tilladeligt at fejre en sådan mindehøjtidelighed.

(To) hellige mænd

Det er kun ret og med god grund, at vi i dag fejrer den hellige Josef fra Arimatæa og den hellige Nikodemus. Evangelierne knytter disse to mænd til Guds Moder og de andre helgener, der i sorg og opfyldt af medfølelse var med ved Jesu kors, og som efter Hans død så på de sår Livets Fyrst havde på hænderne, fødderne og i den ene side. Nogle af de ikoner, der virker mest bevægende, er dem, der skildrer, at Vor Herre bliver taget ned fra korset og efterfølgende begravet. Man ser Jesu Legeme svøbt i linned og klæde blive båret til den grav, der er blevet forberedt af Josef fra Arimatæa. Man ser også Den hellige Jomfru, den hellige Johannes, Maria Magdalene og de andre hellige kvinder, og sammen med dem er de ”fine herrer”, som udtrykker ømhed og sorg over Jesu Kristi død, disse to er Josef fra Arimatæa og Nikodemus.

I Evangelierne

Der er skrevet mere om Josef fra Arimatæa og Nikodemus i evangelierne end de fleste af apostlene. Når man fordyber sig i de evangelietekster, der omhandler disse to mænd, vil man få en erkendelse af, at der her er tale om to mænd, der er tæt forbundet med Vor Herre, ikke kun i forbindelse med Hans offentlige virke, men også i forbindelse med mysterierne, der knytter sig til Hans død og gravlæggelse. Man ser her to mænd, der aktivt søgte Guds rige, det var to mænd, der kom til Sønnen, fordi Faderens Hellige Ånd drog dem. ”Ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen” (Joh 6:65).

Skt. Nikodemus

Man bør endnu engang læse den samtale, som Vor Herre har med Nikodemus i Johannesevangeliet kapitel 3. Det er for Nikodemus, at Jesus åbenbarer korsets mysterium, da han siger: ”Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham” (Joh 3:14-15). Det er også for Nikodemus, at Jesus åbenbarer følgende: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Joh 3:16). Disse markante ord fra Vor Herre blev til en start plantet i Nikodemus under de særlige og hemmelige samtaler, de to havde om natten. Hvor fik Johannes, som den fjerde evangelist, kendskab til disse formuleringer, hvis det ikke var fra Nikodemus selv? Hvis vi ønsker at fordybe os i disse forandrende formuleringer, bør vi bede om Skt. Nikodemus’ forbøn, fordi han var den første, der blev præsenteret for disse ord.

Skt. Josef fra Arimatæa

Den hellige Josef fra Arimatæa bliver nævnt ved navn i alle fire evangelier. Evangelisten Lukas kalder ham ”en god og retfærdig mand” (Luk 23:50). Evangelisten Johannes fortæller, at han er ”discipel af Jesus, men hemmeligt, af frygt for jøderne” (Joh 19:38). Det er derfor af ekstraordinær karakter, at Josef efter Jesu død overvinder sin frygt og bliver så dristig, at han efterfølgende beder ”Pilatus om at tage Jesu legeme ned” (Joh 19:38). Den hellige Johannes fortsætter med at sige: ”Josef fra Arimatæa, som var discipel af Jesus, men hemmeligt, af frygt for jøderne, bad derefter Pilatus om at måtte tage Jesu legeme ned; også Nikodemus kom; det var ham, som tidligere var kommet til Jesus om natten; han medbragte en blanding af myrra og aloe, omkring hundrede pund. Så tog de Jesu legeme og viklede linned klæder om det sammen med de vellugtende salver, som det er skik hos jøderne ved begravelse. På det sted, hvor Jesus var blevet korsfæstet, var der en have, og i haven var der en ny grav, hvor der endnu ikke havde været lagt nogen. Da det var jødernes forberedelsesdag, lagde de Jesus dér, fordi den grav var i nærheden” (Joh 19:38-42).

Ligklædet og det mindre klædestykke lagt over Jesu Kristi Ansigt

Når man ser på evangeliets beretning om Vor Herres begravelse, så er vi den hellige Josef fra Arimatæa og den hellige Nikodemus tak skyldig for de dyrebare relikvier, som de gjorde til en del af Vor Herres passion. Der er her tale om det hellige ligklæde og det mindre klædestykke, som dækkede Vor Herres Hellige Ansigt, som pave Benedikt XVI ærede med stor fromhed i forbindelse med sin pilgrimsrejse til Manoppello den 1. september 2006. Derfor er det behørigt, at vi ved den hellige Josef fra Arimatæa og den hellige Nikodemus, disses forbøn, må blive i stand til at fordybe os i det mystiske billede af Jesu Hellige Ansigt, som er blevet indprentet på ligklædet samt det mindre klædestykke, der blev lagt over Jesu Kristi Ansigt.

Det Hellige Ansigt

Man kan ikke se på den skønhed, ophøjethed, fredfyldthed og ømhed i Kristi Ansigt uden at opleve en indre omvendelse. Dette er hemmeligheden bag helliggørelse. Vi bliver det, vi overvejer. ”Og alle vi, som utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er” (2 Kor 3:18). Hellige Josef fra Arimatæa og hellige Nikodemus bed for os, at vi med troens øjne og angerens tårer må beskue Kristi Ansigt!

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 31. august 2010. Den kan læses på: A claritate in claritatem – Vultus Christi

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s