Den, der beder, bliver fortrolig med håbet

Det første, man bør gøre for at blive fortrolig med håbet, er at bede. Når ingen mere lytter til mig, vil Gud altid være der og lytte. Når jeg ikke længere kan tale med nogen eller kalde på nogen, kan jeg altid tale med Gud. Når der ikke længere er nogen til at hjælpe mig med at opnå noget, jeg ønsker eller længes efter, og som rækker ud over noget menneskes formåen, da er det Gud, der kan hjælpe mig. Når jeg befinder mig i den dybeste ensomhed, og jeg beder, er jeg aldrig alene. Den nu afdøde kardinal Nguyen Van Thuan, der var fængslet i 13 år, hvoraf han tilbragte de 9 i isolation, har efterladt os en lille og meget værdifuld bog, som bærer titlen: Prayers of Hope. I løbet af de 13 år, hvor han sad fængslet og befandt sig i en tilsyneladende håbløs situation, kom det til at stå klart for ham, at han kunne lytte og tale med Gud, og dette skabte hos ham et kraftfuldt håb, som gjorde, at han efter sin løsladelse blev et vidnesbyrd for mennesker over hele kloden, på troen og håbet, det håb, der ikke svinder bort i ensomhedens mørke. Pave Benedikt XVI, Spe Salvi.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 1. december 2007. Den kan læses på: He Who Prays Learns Hope – Vultus Christi

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s