Ti måder, hvorpå vi kan efterligne Vor Frue

Da Jesus hang på korset, gav Han den person, Han elskede allermest her på jorden, nemlig sin velsignede Moder Maria til Skt. Johannes. Han gav hende også til os som vores allerhelligste moder. I sit mesterstykke af en afhandling vedrørende åndelighed, som har fokus på Maria, ”True Devotion to Mary”, fremhæver Skt. Louis de Montfort ti meget vigtige dyder hos Den hellige Jomfru Maria.

Lad os her gennemgå listen over de vigtigste dyder hos Maria.

Skt. Louis de Montfort oplister følgende:

Den ægte Mariafromhed er hellig. Den er virksom i kampen med syndens blændværk og hjælper til ligedannelse med Maria i hendes dybe ydmyghed, i hendes levende tro, i hendes radikale lydighed, i hendes udholdende bøn, i hendes totale fornægtelse af illusioner omkring sig selv, i hendes guddommelige renhed, i hendes glødende kærlighed, i hendes ufattelige tålmodighed, i hendes engleblide sagtmodighed og i hendes gudgivne visdom” (nr. 108).

Lad os ydmygt bede vor hellige Moder Maria om nåden for at forstå disse dyder, som hun altid praktiserede heroisk og til perfektion, men lad os også bede om nåden til at kunne føre disse dyder ud i praksis i vort daglige liv.

1.      Dyb ydmyghed. En ydmyg person erkender, at alt det gode, vedkommende har gjort og kan gøre, skyldes Guds nærvær i vedkommendes liv. Maria var særdeles ydmyg og kaldte sig selv for Herrens tjenerinde. I sin lovprisning af Gud, i det, vi kender som Magnificat (Luk 1:46-55), siger Maria, at ”Gud har set i nåde til sin ringe tjenerinde”. 

Lad os bede om Marias forbøn i forhold til at opnå et sagtmodigt og ydmygt hjerte, som ligner hendes, og at vi som hende tilskriver Gud vores gode gerninger og os selv vores fejl.

2.      En levende tro. Tro er én af de tre teologale dyder, som er trohåb og kærlighed. Tro er, at tro på Gud og Hans ord uden at have set med egen øjne. Jesus foretog en venlig irettesættelse af den tvivlende Thomas med disse ord: ”Salige er de, som ikke har set og dog tror” (Joh 20:29), Maria er i bogstavelig forstand en troens kvinde.

Selvom Maria var vidne til Jesu lidelse og død, troede hun på, at Han ville overvinde døden. Derfor, når vi fristes til at tvivle, lad os da vende os til Maria, som er troens kvinde og bede om hendes kraftfulde forbøn.

3.      Lydighed. Ved at give sit fiat ved bebudelsen: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord” (Luk 1:38) udviste Maria en beundringsværdig lydighed overfor Guds ord, og samtidig viste hun tillid til Hans hellige vilje. Når vi fristes til at gøre oprør mod Gud og stå op i mod Hans vilje, lad os da ved Marias bøn og forbillede vise Gud lydighed, ligesom Maria og Jesus gjorde. Jesus, ”der ydmygede sig og blev lydig indtil døden, ja døden på et kors” (Fil 2:8).

4.      Uophørlig bøn. Bøn kan beskrives som værende en samtale med Gud. Der findes ikke noget bedre eksempel, bortset fra Jesus, når det drejer sig om et liv i vedvarende bøn end Den hellige Jomfru Maria. Hun var uophørligt i bøn. Det fortæller Den hellige Skrift os på følgende måde: ”Maria gemte alle disse ord i sit hjerte” (Luk 2:19). Hendes tanker var vedvarende centreret omkring Gud, og hun elskede Gud af hele sit hjerte. Hun var i en kontinuerlig samtale med Den hellige Treenighed, Faderen, Sønnen og Helligånden. Hvis vi udviser dovenskab, gør vi os selv til et oplagt mål for djævelen.

Må Vor Frue være vores forbillede, når det handler om uophørlig, inderlig og trofast bønspraksis. Sandelig bøn er nøglen til vor frelse. Hvad luften er for lungerne, er bønnen for sjælen.

5.      Konstant selvfornægtelse. Man kan også formulere det på en anden måde, nemlig at man dør fra sig selv. Det asketiske liv leder til det mystiske liv i forening med Gud. Maria fornægtede sig selv og ofrede sig selv til alle tider og på alle steder. Ved at gøre dette gav hun Gud fuld råderet over sit liv.

I Marias åbenbaringer i Lourdes og Fatima tilskyndede hun kraftigt til bøn, men også til at frembære ofre. Ved at frembære ofre, efterligner vi Maria i forhold til selvfornægtelse. Selvfornægtelse vender os til Gud og væk fra os selv. Maria havde altid fokus på Gud og aldrig på sig selv. Må det være den måde, hvorpå vi lever vores liv.

6.      En fuldstændig renhed. Én af de største dyder, der karakteriserer Den hellige Jomfru Maria er hendes fuldkomne renhed. Maria er kendt som Den Ubesmittede. I Fatima fortalte Vor Frue med sorg, at de fleste sjæle går til fortabelse i den evige ild på grund af synd mod den dyd, der handler om hellig renhed.

Maria er den evige Jomfru. Hun var jomfru, før hun fødte Jesus, hun var jomfru under Jesu fødsel og efter Jesu fødsel. En sand hengivenhed til Maria kan hjælpe os til at opretholde vores egen renhed, og hvis vi har mistet den, søger vi gennem bodens sakramente at gøre sonebod. Ved at betragte et smukt billede, maleri eller statue af Vor Frue, kan vi blive tilskyndet til at længes efter renhed.

7.      En brændende kærlighed. Af alle de dyder, vi er kaldet til at praktisere, er den brændende kærlighed den største. Læs det smukke afsnit om kærligheden i den hellige Paulus’ brev til menigheden i Korinth (Kor 13).

Vor Frue viste kærlighed i et meget stort omfang og på to måder, for kærligheden har to dimensioner. Maria elskede altid – og overalt Gud. Maria udtrykte i konkret forstand sin kærlighed til Gud ved at vise sin næste kærlighed.

Ved bebudelsen viste Maria ved sit ubetingede ja sin totale og uforbeholdende kærlighed til Gud. Ved at hun hastede afsted for at besøge sin kusine Elisabeth, viste Maria stor kærlighed for sin næste. I vores efterligning af Maria bør vi med den hellige Paulus sige: ”Guds kærlighed tvinger mig” (2 Kor 5:14).

Må vi lære os dette dobbelte kærlighedsbud, som er at elske Gud og næsten og stræbe efter at udleve det i vores dagligdag. Den hellige Johannes af korset siger følgende: ”Ved vores død vil vi blive dømt på, hvor meget kærlighed, vi har vist”.

8.      Heroisk tålmodighed. Der er ingen af os, der kan sige, at vi kan bevare tålmodigheden under alle forhold. Dette står i skærende kontrast til Maria, der udviste bemærkelsesværdig tålmodighed.

Prøv at tænke over, at Maria under sin graviditet måtte foretage den lange rejse til Betlehem, og der opleve afvisning på afvisning, og dette bar hun med stor tålmodighed. Hun oplevede ikke at kunne finde Jesus, da Han var 12 år gammel. Sammen med Josef ledte hun efter Ham i tre dage og genfandt Ham i templet i Jerusalem. Alt dette bar hun også med stor tålmodighed. Især ved at ledsage Jesus i den lidelse, Han gennemgik, inden Han nåede til Golgata, og der på brutal vis blev korsfæstet og døde på korset, viste Maria en ubeskrivelig tålmodighed.

Når vores tålmodighed sættes på prøve, lad os da bede Maria om hendes forbøn. Hun vil aldrig svigte os.

9.      Engleblid venlighed. Det modsatte af venlighed er grov opførsel. Prøv at forestille dig på hvilken måde Maria har behandlet sin næste. Hun har givet sin næste en varm velkomst med et venligt og vindende smil. Hun har vist stor høflighed og været en opmærksom lytter. Alt dette har været tydelige tegn på venlighed, en engleblid venlighed. Maria formåede alt dette til fulde. 

Om dyden venlighed har Skt. Francis de Sales sagt følgende: ”Man kan tiltrække flere fluer med en skefuld honning end en tønde fuld af eddike”. Med andre ord, venlighed drager andre til Kristus, mens en grov og intimiderende adfærd skubber dem væk fra Jesus. Må Vor Frue lære os, hvad det vil sige at være venlig, og må vi omsætte denne dyd i praksis.

10.  Visdom fra himlen. Én af de helt fantastiske titler man giver Vor frue i det Laurentiske litani er: ”Visdommens sæde”. Et klogt menneske ved, hvad der er det vigtigste i livet. En vedvarende kærlighed til Gud og et brændende ønske om frelsen for de udødelige sjæle er en markør for sand visdom. Vor Frue bar på en brændende kærlighed til Gud samt et dybt ønske om syndernes omvendelse og deres evige frelse. ”Den hellige Jomfru var vedholdende i sin forening med sin Søn til korset … I sit hjerte forbandt hun sig med Hans offer” (Vat II, Lumen Gentium).

Kong Salomon agerede og regerede med visdom, men på et tidspunkt blev han svag og gav efter for sit begær, og hans liv endte uden visdom. Vi beder Vor Frue, som er Visdommens Sæde, om hendes forbøn for os vedrørende visdom, ikke kun her og nu, men om vedholdenhed i forhold til denne dyd alle vore dage.

Konklusion

Må vi med nidkærhed kende, elske og efterligne vor hellige Moder Maria. Må vi blive tilskyndet til på et dybere plan at overveje Marias hellige dyder og stræbe efter at udleve dem alle vore dage. ”Hellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere nu og i vor dødstime. Amen”.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Fr. Ed Broom, OMV og publiceret på Catholic Exchange den 15. december 2020. Den kan læses på: Ten Ways We Can Imitate Our Lady (catholicexchange.com)

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s