Gå ind i det skjulte og lær Guds mysterier at kende

Gå og vær et offer og en duftende røgelse

Dagens fest har sin oprindelse i kirken i øst. Det er en fest, hvor man fornemmer kirken i øst. For at man kan få mysteriet helt under huden, bør man lytte til – og overveje den poesi, som den byzantinske tradition fejrer denne fest med. I én af de tekster, som Kirken har indviet til vesper, synger Kirken følgende:

Da Anna, som betyder nåde, blev benådet med den rene og for altid Jomfru Maria, fremstillede hun hende i Guds tempel. Hun bad tjenerinder om at bære stearinlys og gå foran hende, mens hun sagde: ”O, barn gå og vær et offer og en duftende røgelse for Den, der sendte dig til mig. Gå ind i det skjulte og lær Guds mysterier at kende. Forbered dig på at være det bedste hvilested for Jesus, som vil bringe stor nåde til verden”.

Den første fremstilling

Fremstillingen af Maria i templet er en bebudelse af Marias fremstilling i Det himmelske Jerusalem, altså mysteriet omkring hendes optagelse i Himlen. I den første fremstilling af barnet Maria opfyldes Salmistens profeti, ”Hun føres til kongen, jomfruerne er i hendes følge, hendes veninder føres til dig” (Sl 45:15). Den hellige legende fortæller, at barnet Maria gik ind i tempelgården og dansede af glæde, og hun fortsatte ind i den hellige del og besteg trappen med de 15 trin, der fører ind til det Allerhelligste, og til Zakarias og de øvrige præsters forundring, gik hun igennem forhænget. Der var ingen, der vovede at stoppe hende. Alle blev overvældet af ærefrygt. Selv englene så til med stor forbløffelse.

Den anden fremstilling

Under den anden fremstilling, som er Marias optagelse i Himlen, går hun ind i selve Himlen ledsaget af engle. Hun går igennem forhænget og tager sæde ved Kristi side i det Allerhelligste, ”det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst” (Hebr 8:2). Fremstillingen af Maria for anden gang i det himmelske tempel, opfylder det, der blev forudset med den første fremstilling. Maria er moder til ”Det håb, som ligger foran os” (Hebr 6:18). Hun er blevet overdraget os, som ”Det håb, (der) er som et anker for sjælen, det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som en forløber, idet han blev ypperstepræst for evigt på Melkisedeks vis” (Hebr 6:19-20).

Glæder og sorger

Mellem disse to fremstillinger levede Maria et liv, hvor hun gik fra at være barn til voksen. Hun blev trolovet med Josef, gav sit ”ja” til englen (ved bebudelsen) og blev overskygget af Helligånden. Hun undfangede sin Søn og bar Ham i ni måneder i sit moderliv. Hun gav Ham føde ved sit bryst og ”tog ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren” (Luk 2:22), bragte Ham i eksil i Egypten og bragte Ham tilbage til Nazarets stilhed. Hun led kval, da Jesus i en alder af tolv var forsvundet i tre dage og herefter blev fundet i Jerusalems tempel, som Han kaldte for ”min Faders hus” (jf. Luk 2:49).

Ved brylluppet i Kana talte hun med frimodighed til Jesus på vegne af brudeparret, fordi de manglede vin, og derpå vendte hun sig til tjenerne og sagde følgende profetiske ord, som Helligånden retter til os: ”Gør, hvad som helst han siger” (Joh 2:5). En dag, da Jesus var i færd med at forkynde, dukkede hun op og stod udenfor og ville tale med Ham, men hun blev fortalt, at hendes moderskab var blevet et forbillede for et andet moderskab, nemlig det mystiske moderskab, som omfatter hendes søns disciple, altså dem, ”der gør Hans Faders vilje” (jf. Matt 12:50).

På Golgata blev den profeti. Simeon fremsagde ved Jesu fremstilling i templet, som handlede om det sorgens og smertens sværd, der skulle gennemtrænge Marias sjæl opfyldt (jf. Luk 2:35). ”Ved Jesu kors stod” (Joh 19:25) hendes helt særlige moderskab, som på en smertelig og vidunderlig måde blev udvidet til at favne et væld af sønner og døtre. Efter langfredag fulgte lørdagens enorme og forfærdelige stilhed, og siden den tid har lørdagen været Marias dag. Han er opstanden, som Han har sagt, sicut dixit, og opfylder hendes sjæl med ubeskrivelig glæde. Derpå var der en ”jubel med en uudsigelig forklaret glæde” (jf. 1Pet 1:8) i forbindelse med Kristi Himmelfart. ”De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre” (ApG 1:14). Og endelig var Maria uden tvivl blandt dem, som den hellige Lukas skriver om i den sidste linje af sit evangelium: ”Og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud” (Luk 24:53).

Gå ind i det skjulte og lær Guds mysterier at kende

På en vis måde udstikker dagens fest en linje for vores eget liv. Vi lever alle et liv, som ligger mellem de to fremstillinger, Maria oplever. Den første gang vi fremstilles er ved dåben, og den anden er ved vores død. I dag placerer den byzantinske liturgi fremmedartede og vidunderlige ord i munden på den hellige Anna, når Hun taler til barnet Maria. På en vis måde er den hellige Annas ord også rettet til hver eneste af os: ” … gå og vær et offer og en duftende røgelse … Gå ind i det skjulte og lær Guds mysterier at kende. Forbered dig på at være det bedste hvilested for Jesus, som vil bringe stor nåde til verden”.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 20. november 2015. Den kan læses på: Enter Into the Veiled Places and Learn the Mysteries of God – Vultus Christi

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s