Drag mig til Din gennemborede side

Den 16. juni fejrer vi festen for én af de første mystikere, der er knyttet til Det Hellige Hjerte, nemlig Skt. Lutgarde fra Aywières. For nogle år siden modtog jeg et stykke af hendes korstol, som var af træ. Det er ét af de relikvier, jeg sætter mest pris på.

Såret af kærlighed

Skt. Lutgarde levede på samme tid som Frans af Assisi og Klara. Hun blev født i 1182, blot et år efter den lille fattige mand fra Assisi. De var begge bestemt til at tage del i Kristi lidelse, de ville begge komme til at bære Kristi Sårmærker. Skt. Lutgarde er ofte afbildet, ligesom Skt. Bernard og Skt. Francis, omfavnende Den korsfæstede Jesus og indbudt til at drikke fra såret i Hans hellige side.

Forkyndernes moder

Den udbredte forøgelse af Cistercienter-Benediktinerklostre for søstre i Nederlandene, tvang de hvidklædte søstre til at opsøge brødrene fra de nystiftede ordener Franciskanerne og Dominikanerne i langt højere grad end deres benediktinske brødre, når det handlede om åndelig vejledning og varetagelsen af sakramenterne. Lutgarde var ven af- og moder for de første Dominikanere og Franciskanere og understøttede deres forkyndelse med bøn og faste og ved sin gæstfrihed, og hun var altid ivrig efter at høre det sidste nye om deres missioner og åndelige fremskridt. I hendes første selvbiografi fremgår det, at brødrene titulerede hende mater praedicatorum, forkyndernes moder.

Kirkens kvinde

Lutgarde er et klassisk eksempel på en indadvendt og ”lukket” søster, men hun var en søster med et ”åbent” sind. Hun besad en stor sensitivitet omkring det, der er Kirkens, og hun viste stor interesse for forkyndelsen og missionsarbejdet foretaget af brødrene, som var tiggermunke, og det gjaldt både Dominikanerne og Franciskanerne. Netop dette gjorde hende til en kvinde med et stort hjerte og et stort katolsk format.

Bøn og faste

For Lutgarde var det at bo på et kloster ingen hindring for en egentlig mission og forkyndelse af evangeliet. Hun fulgte brødrene på deres rejser og bad og fastede for deres apostoliske arbejde. Lutgarde havde stor indsigt i de ord, Jesus sagde til apostlene, da de ikke formåede at udfri en dreng for en uren ånd: ”Den slags kan kun drives ud ved bøn og faste” (Mark 9:29). De syv år, hun fastede på brød og øl, gør hende til noget helt særligt blandt helgenerne.

Modvillig i forhold til klosterlivet

Lutgardes første forsøg på at blive en del af klosterlivet var alt andet end inderligt. Hun kom til klosteret, men det var ikke med hendes gode vilje. Hun var resignerende overfor klosterlivet og var ikke præget af nogen tilskyndelse til at gå i kloster. Hendes medgift var blevet sat i dårlige investeringer, og det gjorde hende mindre attraktiv overfor eventuelle bejlere, altså set ud fra en økonomisk vinkel. For Lutgarde var det, ligesom for andre ugifte kvinder på hendes tid, et tilrådeligt alternativ (set ud fra et socialt aspekt) at gå i kloster. Hendes tanker var, at man kunne vælge klosterlivet fra, hvis det ikke lige var det, man havde ”lyst” til. Det var i alt fald det, hun troede.

Mødet i samtaleværelset

Lutgarde nærede stor kærlighed til klosterets samtaleværelse, som for hende blev et ”tiltrængt afbræk” i klosterlivets monotone hverdag. Hvis de, der besøgte hende, var underholdende og smukke unge mænd, der var ”modtagelige” overfor hendes feminine charme, kunne hun til trods for sit slør og sin tildækkethed sagtens lade dette komme til udtryk. Men så skete der er en ændring. I et strålende lys af skønhed og kærlighed kom Den korsfæstede Jesus, herlighedens Konge til hende i samtalerummet. Her åbenbarede Han sig for Lutgarde og gjorde krav på, at hun ene og alene skulle være Hans, og Han gav hende et glimt af- og forsmag på: ”Hvad intet øje har set og intet øre hørt, hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det som Gud har beredt for dem, der elsker ham” (1 Kor 2:9).

Omvendelsen

Lutgarde, som var 20 år, havde undergået en forandring, og mødte klosterlivet på en helt anden måde end før, og det bevidst med ro og taknemmelighed. Salme 27 udtrykker det, hun erfarede: ”Jeg husker, at du siger: I skal søge mit ansigt, Herre, jeg søger dit ansigt” (Sl 27:8). Netop dette skriftsted udtrykker det, der sker, når den enkelte kaldes til at leve et liv med Kristus. Han siger: ”søg Mit Ansigt”. Jeg svarer: ”O Herre, jeg søger Dit Ansigt”. Enhver, der holder ud i sin søgen efter Kristi Ansigt, vil undgåeligt nå frem til indsigt i Hans Hellige Hjertes hemmeligheder.

Ansigtet og Hjertet

Ansigtet på den korsfæstede Jesus blev modtaget i små glimt ved skønhed og kærlighed og indprentede sig i Lutgardes hjerte. Hun begyndte at leve efter følgende skriftsted: ”Du skjuler dem hos dig, fjernt fra menneskers overgreb; du gemmer dem i din hytte, fjernt fra anklagende tunger” (Sl 31:21). Salme 31 indeholder faktisk to løfter til dem, der igennem tiden har levet klosterlivet. ”Du skjuler dem hos dig … du gemmer dem i din hytte” (Sl 31:21). For Lutgarde stod det klart, at hun skulle leve skjult i Kristi Ansigt og opholde sig i Hans gennemborede Hjertes tabernakel.

At være funderet i Det Hellige Hjerte

Da Lutgardes søstre valgte hende til abbedisse, blev hun af Ånden ”drevet” til at søge dybere ind i Kristi Ansigt og at blive funderet i Hans Hellige Hjerte. Hun søgte om tilladelse til at blive en del af ordenen i klosteret i Aywières, hvor hun udskiftede den sorte ordensdragt med den hvide Citeauxklædning. Dette gjorde hun opfyldt af glæde over at have fundet dybere ind i stilheden samt ind i en skjult ensomhed. Lutgardes tavshed var næsten fuldstændig. Nonnerne fra Aywières talte fransk, som ikke Lutgardes modersmål, da hun talte flamsk. På trods af sin indsats i forhold til at lære fransk, fandt hun sproget vanskeligt at mestre. Hun boede, arbejdede og bad sammen med sine søstre, men hun oplevede en ensomhed, som hun aldrig nogensinde før havde kendt til.

Draget til Hans gennemborede side

Lutgarde havde et dårligt helbred. Hun havde feber samt et dårligt syn, som til sidst gjorde, at hun blev blind. Disse helbredsmæssige udfordringer gjorde den strenghed, der kendetegner Cistercienserne, næsten uudholdelig og udmarvende for hende. Den samme Kristus, der havde åbenbaret sig for hende i begyndelsen af hendes omvendelse, ventede på hende ved nattetide i sovesalen ved døren til trappen, der førte ind til koret. Det var Den korsfæstede Kristus, som blødte. Hans blik mødte hendes. Han lod Sin højre arm fjerne sig fra korsets træ og derpå ledte Han Lutgardes mund hen til Sin gennemborede side til det sår, der var blevet til, da den romerske legionær på Golgata lod sit spyd gennemtrænge Ham. Hun slukkede virkelig sin tørst i blodet, der flød fra Hans side. Den daglige modtagelse af Eukaristien fornyede på en sakramental måde hendes mystiske erfaring med Kristi gennemborede Hjerte. Ligesom Israels børn, fik hun slukket sin tørst med det, der flød ”fra den åndelige klippe” (1 kor 10:4), mens ørkenvandringen fortsatte.

Det mystiske bytte af hjerter

De mange timer med koret bidrog kun sparsomt til at bringe hende trøst. Lutgardes formåen i forhold til det latinske sprog var ringe på samme måde, som det var i forhold til det franske sprog. Lutgardes ensomhed var blevet fuldstændig. Den liturgiske ”samtale” med Gud var for Lutgarde lige så frustrerende som samtalen med medsøstrene. Da Kristus på en mystisk måde aflagde hende et besøg, tilbød Han hende en nådegave efter eget ønske. Hun bad om at kunne forstå det latinske sprog, så hun bedre kunne forstå Guds ord og løfte sin røst i koret. Kristus imødekom hendes ønske, men efter et par dage begyndte Lutgarde at føle sig underlig rastløs og utilfreds. Hun bar på et ønske om mere end det, der var af intellektuel karakter. Selvom Lutgarde i overflod blev overbragt den rigdom, der er i salmerne, antifoner, læsninger og den respons, man som Messedeltager bidrager med, så bar hun stadig på en smertefuld tomhed og en vedvarende længsel i sit hjerte. Fattet, spurgte hun Kristus om det var muligt at bytte denne gave til en anden: ”Hvad ønsker du at bytte den til?”, spurgte Kristus. Lutgarde sagde: ”Herre, jeg vil bytte den til Dit Hjerte”. Kristus rakte derpå ud mod Lutgarde og fjernede hendes hjerte og erstattede det med Sit eget, og hendes hjerte tog Han og satte der, hvorfra Han havde fjernet Sit eget. ”Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød” (Ez 36:26). Denne mystiske udveksling af hjerter var en indikation på, at Lutgarde nu havde opnået en større åndelig modenhed. Hjertet, der er skabt for kærlighed, opnår kun ved kærlighed tilfredshed. En kærlighed, der rækker ud over alt det, man kan forstå.

Det eneste sikre sted

Lutgardes exodus, særligt hendes monastiske rejse, havde været fyldt med ensomhed, isolation, frustration og skuffelse, og den var præget af dette, indtil hun i bytte overdrog sit hjerte til Kristus og Han Sit til hende, så hun blev opfyldt, ”til hele Guds fylde blev nået” (jf. Ef 3:19). Hvem af os kan hævde at have kendskab til den gave, der bringer fred og udfrier for problemer og stiller hjertets længsler tilfreds? Hvem af os kan hævde at have kendskab til den nåde, som hver eneste af os har et så stor behov for? Jeg vil ikke være den, som selv vælger min nåde. Det eneste sikre sted på den monastiske rejse er Kristi Ansigt. Det eneste faste holdepunkt, der aldrig skuffer er Kristi gennemborede Hjerte, som er kilden til en udødelig, evig og uforgængelig kærlighed.

Kristi Eukaristiske Hjerte

Kærligheden til Kristi gennemborede Hjerte er blevet givet os frit og i uanet mængde i Den hellige Eukaristis mysterium. Eukaristien er en udveksling af hjerter eller rettere hjerternes fællesskab, som er Kristi Hjerte i Kirken. Må Skt. Lutgardes venskab og hendes vedvarende bøn ledsage os ind i Kristi Eukaristiske nærvær og forblive hos os i den foranderlighed, der præger livet.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 16. juni 2016. Den kan læses på: Draw Me to Thy Piercèd Side – Vultus Christi

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s