Se nærmere på dette Hjerte

Den mystiske ”invasion”

Skt. Teresa af Jesus døde i 1582. 32 år senere den 31. december 1614 blev Catherine Mectilde de Bar født i Saint – Dié i Lorraine. Den 22. juli 1647, 65 år efter Skt. Teresas død og 33 år efter at Moder Mectilde blev født, blev Magaret Mary Alacoque født i l’ Hautecour i Burgandy.

Den åndelige stemning, der prægede Europa efter koncilet i Trent, var ekstraordinær og glødende. Henri Brémond taler om: en mystisk ”invasion” i sit værk: Histoire littéraire du sentiment religieux en France. Skt. Teresas karmeliterorden havde forceret Pyrenæerne og præsenteret den indre stille bøn for mænd og kvinder i alle samfundslag. Jesuitterne havde påbegyndt deres missioner i Nordamerika, eller som de selv karakteriserede det ”det nye Frankrig”. Guds mænd og kvinder flere end man kan tælle foretog store ting til Guds ære. Dette var en guldalder, en tid med mange Guds helgener. I 1610 stiftede den unge enke Jeanne Francoise de Chantal sammen med Francis de Sales i Annecy en orden, der kaldes Marias Besøgelses Orden, og de erklærede, ”at der ikke skulle være nogle større forhindringer for dem, der på enhver måde var svage, hvis de ønskede at slutte sig til denne orden”.

At vælge Gud

Da Margaret Mary trådte ind i klosterlivet i ordenen Maria Besøgelses Orden i Visitationsklosteret i Paray-le-Monial, kunne man antage, at hun som så mange andre kvinder ville ”forsvinde” ind i klosterlivet og efterlade et billede af en kvinde, der havde valgt et liv i Kristus fremfor et verdsligt liv. Men som det altid er: ”… det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud” (1 Kor 1: 27-29).

Om at betragte Jesu gennemborede side

Jansenismen, som på dette tidspunkt havde vind i sejlene, havde fundet vej ind i flere klostre. Denne retning havde det med at plante frygtens frø i folks hjerter, en frygt for en fjern og hævngerrig Gud, som fuldstændig overskyggede Jesu mission, nemlig at Han var sendt af Faderen og ved Helligåndens kraft viste: ”For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft” (Luk 4: 18). Mens hjerterne hos mange omkring Margaret Mary blev kolde, rettede hun sit blik på sårene hos Den korsfæstede Jesus. Ligesom apostlen Johannes, den hellige Bernard Lutgarde, Gertude, Mechtilde og mange andre før og efter hende, blev den ydmyge visitaninersøster fra klosteret i Paray-le-Monial af Helligånden ledt til at betragte Jesu gennemborede side: ”De skal se hen til ham, de har gennemboret” (Zak 12: 10 og Joh 19: 37).

En præst, en ven

I Jesuiterpræsten Claude La Colombière fandt Margaret Mary en ven, en der var i stand til at stå sammen med hende ved korset, og som sammen med hende ville lytte til Helligåndens stemme, som sammen med hende ville have fokus på Jesu gennemborede side, og som sammen med hende ville gå ind i Jesu Hjerte og tage bolig der. Den hellige apostel Paulus’ ord synes at være de samme, som Skt. Claude sagde til Margaret Mary: ”Og den, som knytter både os og jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, der også beseglede os og gav os Ånden som pant i vore hjerter” (2 Kor 1: 21-22).

Jesu Eukaristiske Hjerte

I sine betragtninger af Den korsfæstede Jesu side opdagede den hellige Magaret Mary det, som mange havde glemt: ”Så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden … (af) Kristi kærlighed (er)” (Ef 3: 18). Det blev givet hende ”at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse” (Ef 3: 18), og hun blev opfyldt (af denne kærlighed) til hele Guds fylde blev opnået (jf. Ef 3: 19). Hun opdagede desuden, at Jesu åbne side virker dragende på alle fra det Allerhelligste sakramente på alteret, og at Hans Allerhelligste Hjerte hvert eneste øjeblik brænder af kærlighed.

Se nærmere på dette Hjerte, som har elsket menneskene så højt, at det intet har sparet, men helt har udtømt og fortæret sig selv for at bevise dem sin kærlighed. Og til tak får jeg af de fleste kun utaknemmelighed ved deres uærbødighed og deres helligbrøde og ved den kulde og foragt, de har for mig i dette kærlighedens sakramente. Men hvad jeg føler mest er, at endog hjerter, som er mig særlig indviede, behandler mig således”.

Sonebod

Skt. Magaret Mary forstod sonebod som en kærlighedens befaling. Jesu gennemborede side forbliver åben i det Allerhelligste sakramente, og mennesker går forbi Det, nogle med kold ligegyldighed, andre med en overfladisk ydre anerkendelse af dette sakramente og andre igen uden den mindste indikation på taknemmelig tilbedelse, og blandt disse finder man desværre præster og andre konsekrerede sjæle. I en tid med lukkede Kirker, Tabernakler, der bliver fravalgt den ene søndag efter den anden; hvor det, der er helligt håndteres lemfældigt og uden ærbødighed, og især efter den offentlige helligbrøde, der bliver begået mod det allerhelligste sakramente, er sonebod overfor Jesu Eukaristiske Hjerte mere end nogensinde nødvendig.

Cenaklet, korset og alteret

Skt. Margaret Mary indbyder os til at genopdage Jesu Hjerte, der brænder af kærlighed i Den hellige Eukaristi. Den Eukaristiske Kristus, Christus Passus, forbliver i vor midte som præst og offer. Der foreviger Han offeret, der først blev foretaget i cenaklet og derefter på korsets alter. Til enhver tid er sjæle, som den hellige Margaret Mary blevet overvældet af cenaklets og korsets mysterier, der er blevet aktualiseret i Den Allerhelligste Eukaristi. På en måde fortsætter Helligånden med at gengive billedet af Skt. Johannes, der betragter Jesus på Golgata og Hans gennemborede side: ”Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede …” (Joh 19: 25-26).

Jeg spejder efter medlidenhed

Det hellige Hjerte er i centrum i Den Allerhelligste Eukaristi både som offer og sakramente. Messens hellige handling foreviger offeret på Golgata, ved hvilket Kristus, som er lydig ind til døden, overgiver Sig selv sig selv til Faderen og dem, der modtager Hans Legeme og Blod. Jesu præstelige Hjerte banker af kærlighed i Messeofferet, hvor Han giver Sig selv som offer, og dette Hjerte lever og brænder med den samme kærlighedens ild i alterets sakramente. Fra Tabernaklet, og som Han engang gjorde fra korset, søger Han sjæle, der kan give Ham trøst, og med salmistens ord siger Han: ”Jeg er udmattet af at råbe, min strube er blevet hæs, mine øjne har stirret sig trætte af at vente …” (Sl 69: 4).

Kærlighedens brændende ild

Man kan ikke i længere tid se på Den korsfæstede Jesus uden at ”hjertets øjne” (Ef 1: 18) retter fokus på Hans gennemborede side og komme ind ved Helligåndens hjælp ad den ”dør”, der fører til Hans gennemborede side, og ind til det, som mænd og kvinder til enhver tid har erfaret som ”kærlighedens brændende ild” (Ef 3: 8) betragtes ”endnu i et spejl, i en gåde” (1 Kor 13: 12), og er givet og i det Eukaristiske mysterium indtil Herrens herlighedsfulde genkomst. Derfor går vi igen og igen til alteret og tabernaklet ”sammen med de hellige” (Ef 3: 18) for at smage ”den fuldendte kærlighed, (der) fordriver frygten” (1 Joh 4: 18).

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 16. juli 2018. Den kan læses på: https://vultuschristi.org/index.php/2018/10/behold-this-heart/

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s