Salige er de barmhjertige

Du ved selv, hvor jeg bliver hånet, hvor jeg bliver til spot og spe, du har alle mine fjender for øje; deres hån har knust mit hjerte, det kan ikke læges. Jeg håbede på medfølelse, der var ingen, på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen” (Sl 69:20-21).

Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed

Kan en fattig vise barmhjertighed overfor en rig?

Kan en syg vise barmhjertighed overfor sin læge?

Kan en blind vise barmhjertighed overfor en seende?

Kan en, der lider af tørst, vise barmhjertighed overfor den, der giver ham noget at drikke?

Kan en, der er sulten, vise barmhjertighed overfor den, der giver ham noget at spise?

Kan en, der er nøgen, vise barmhjertighed overfor den, der rækker ham en klædning?

Kan den svage vise barmhjertighed overfor den stærke?

Kan den enfoldige vise barmhjertighed overfor den, der er vis?

Kristus Jesus i Hvem al visdom og viden ligger gemt,

Kristus Jesus Konge over universet og alt det, det rummer,

Kristus Jesus, alle sjæle og legemers guddommelige Læge,

Kristus Jesus verdens lys og Den, der gør, at den blinde får synet,

Kristus Jesus en kilde af levende vand,

Kristus Jesus Det levende Brød, der kommer ned fra himlen,

Kristus Jesus De helliges herlighedsfulde klædning,

Kristus Jesus i Hvem al Guds kraft og visdom er skjult i Hostiens skrøbelige skikkelse.

Han fremstår i vores midte og giver Sig selv til os under skikkelse af et lille stykke brød, noget der ikke fremstår imponerende og ganske normalt, noget der er transparent og skrøbeligt, og som kan blive revet med af vinden eller falde til jorden, uden at nogen bemærker det.

Den hellige Hostie er Gud i en ubeskrivelig sårbarhed, som er sårbarheden og nøgenheden på Golgata.

Det er Gud gjort magtesløs og forsvarsløs,

Gud, der er blevet gjort sårbar,

Gud, der er blevet reduceret til fuldstændig fattigdom,

Gud, der er blevet overladt i menneskers hænder.

Ordet, der har afgivet løfte om evig tavshed,

Et ansigt med en naturlig skønhed, som er skjult for menneskenes blik.

Det er Gud i den allerdybeste ydmyghed.

Den hellige Hostie er Gud, der søger efter menneskers gæstfrihed.

Men Gud bliver mødt med afvisning, ligegyldighed og kolde afslag.

Gud er i hænderne på vantro og uvidende.

Gud stiger ned i hjerter besmittet af synd.

Gud bliver nægtet ærbødighed og den tilbedelse, der er rettet mod Ham.

Gud beder om lidt barmhjertighed, og ingen medlidenhed bliver givet Ham.

Er det virkelig muligt, at Gud beder om en smule barmhjertighed fra menneskets side?

Hvor er de sjæle, der bevæges af medlidenhed for Den skjulte Gud?

Eksisterer der virkelig større fattigdom end den hos Hostien?

En mere rørende sårbarhed?

En mere fin skrøbelighed?

Hvorfor har Gud valgt at skjule Sig på denne måde, hvis det ikke er for at give mennesket en enestående mulighed for at vise Ham barmhjertighed?

Her kan selv de allerfattigste give Gud noget.

Her kan selv den syge give trøst til lægen.

Her kan selv den blinde frembære en smule lys til Solen.

Her kan selv den tørstende slukke Kildens tørst.

Her kan selv den, der lider af sult, give kærlighedens næring til Livets Brød.

Her kan selv den, der ingen klæder har, dække Skaberen af himlens fugle og markens liljer.

Her kan selv det svageste barn yde beskyttelse til Den mægtigste Gud.

Her kan selv den enfoldige samtale med Visdommen.

Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed” (Matt 5:7)

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 12. november 2015. Den kan læses på: Blessed are the merciful – Vultus Christi

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s