Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden

Retfærdighed

Hvad er det for en retfærdighed, der er lige så nødvendig for vor sjæl, som føde og væske er det for vort legeme? Hvorfor siger Vor Herre: Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden? Desværre er der mange, der forveksler retfærdighed med hævn. Der er mange, der betragter retfærdighed som en udligning eller noget, der er et resultat af revolution og samfundsomvæltning, eller som at nogen mister magten, og andre vinder den. Der er dem, der ser retfærdighed som et millimeterdemokrati, der tilgodeser alle. Ingen af disse betragtninger svarer til den retfærdighed, Jesus ønsker, at vi hungrer og tørster efter.

Et nyt fokus på Guds hellighed

Den retfærdighed, der ligger i denne saligprisning, er snarere frugten af, at man har foretaget en radikal justering af sit fokus på Guds hellighed. Denne justering er i sin kerne affødt af den nåde, der er forbundet med en forsoning med Gud, som Han er, og som Han har åbenbaret Sig. Det er omvendelsens nåde til Guds herlighed, der oplyser Hans Kristi Ansigt. ”Thi Gud, der sagde: Af mørke skal lys skinne frem, han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt” (2 Kor 4:6). Hvad er synd, hvis den ikke er løftestangen for, at sjælen i tanke, ord og gerning er i modstrid med Guds hellighed? Synd er en tilstand, der er i modstrid med Guds plan. Synden drager mennesket væk fra Den (Skaberen), der er kilden til dets lykke og kaster det ned ad en sliske bestående af rastløshed, frygt og laster.

Jeg vil skue dig i helligdommen

Retfærdighed er det rette forhold mellem alle mennesker og ting i relation til Guds hellighed. Den, der hungrer og tørster efter hellighed, hungrer og tørster efter nåden til virkelig at tage del i Guds hellighed. Dette er det brændende ønske hos salmisten, vi ofte gentager i tidebønnen: ”Gud, du er min Gud, jeg søger dig, min sjæl tørster efter dig, min krop længes efter dig i det tørre udpinte land. Ja, jeg vil skue dig i helligdommen og se din magt og herlighed … ” (Sl 63:2-3).

At beskue Herrens herlighed

Der er i ethvert menneske en dyb længsel efter at tilpasse alt det, som det er til Den Treenige Gud, der lader Sig forandre på ny ved den indre og hemmelige handling, Helligånden foretager, som er til Guds vilje, og her opdager mennesket herligheden ved Guds hellighed og omdannes ved Kristus til den herlighed, der er genstanden for menneskets komtemplation. ”Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som ånden er” (2 Kor 3:18).

Kristi Legeme og Blod

Tilbedelsen af Vor Herre i det Allerhelligste sakramente er på et dybere plan et udtryk for en sult og tørst efter retfærdigheden, og der er samtidig en vedvarende hunger og tørst efter Livets Brød og Frelsens Kalk. De, der bliver ved med at se på Den hellige Hostie under tilbedelsen, siger til Vor Herre: Lad mig undergå en forandring og lad det også ske for mange sjæle, så det bliver til herlighed for Din hellighed. Gør det, der skal til for at forene sjæle med den kærlighed, der er stærkere end døden, og som Du først elskede os med, og som Du har elsket os med indtil det sidste. ”(Jesus) Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste” (Joh 13:1).

Verden tilpasset Kirken

Den bøn, der implicit er i tilbedelsen, fremmer retfærdighed, fordi den på en skjult, men reel måde tilpasser sjæle og verden til Guds hellighed åbenbaret i Kristus. De, der tror, at man kan tilvejebringe retfærdighed ved, at Kirken tilpasser sig verden, tager grueligt fejl, det er ikke Kirken, der skal tilpasse sig verden, men omvendt, og denne tilpasning er ikke en menneskelig bedrift, men sker ved nådens virke i de små, skjulte, fattige og dem som verden ikke regner for noget. ”Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre det vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af overfor Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning” (1 Kor 1:27-30).

Med blikket rettet mod Himmeriget

Forunderligt nok opdager de, der er vedholdende i tilbedelsen af Den skjulte Gud, at deres hunger og tørst intet er i sammenligning med den hunger og tørst, Gud har efter sjæle overladt til Hans guddommelige handlinger. Han ønsker intet andet end at tilpasse os på en blid og storslået måde til Sig selv, og dette med henblik på det evige liv i Himmeriget.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 10. november 2013. Den kan læses på: Blessed are they that hunger and thirst after justice – Vultus Christi

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s