Salige er de, som sørger

Salige er de, som sørger

Jesus Kristus er sand Gud og sandt menneske. Jesu Kristi ord og gerninger i det liv, Han levede på jorden, var menneskeord, der blev sagt af en guddommelig person, og derfor kan de karakteriseres som mysterier. Hans gerninger var helt igennem menneskelige gerninger udført af en guddommelig person, og af samme grund kan de også karakteriseres som mysterier. For så vidt Kristi ord blev sagt af en, der er sandt menneske, blev de dermed sagt på et givent tidspunkt, på et sted og under visse omstændigheder af en, der er sand Gud. Hans ord er evige og mister ikke deres aktualitet, magt og virkning. For så vidt Kristi gerninger blev udført af en, der er et sandt menneske, blev de udført på et givent tidspunkt, sted og under visse omstændigheder, og de blev dermed udført af en, der er en sand Gud. Hans gerninger fremstår for evigt for Faderen og er for altid tilgængelige for Hans Kirke, og de mister ikke deres direkte, magt og virkning.

Det Allerhelligste sakramente

Moder Mectilde de Bar, den benediktinske mystiker, der er den mest fremtrædende repræsentant for den franske skole (i åndelig henseende) undersøgte nærmere mysterierne forbundet med Kristi ord og gerninger og den guddommelige tilstedeværelse på alle planer, mens Han var på jorden. I det Allerhelligste sakramente fandt hun alle Jesu Kristi mysterier. Hun skriver følgende:

Vi bør aldrig vige bort fra det hellige ciborium eller rettere fra Hostien, Den er Jesu Hjerte. Derfra modtager vi nåden fra alle Hans mysterier, for de udgår alle fra det Allerhelligste sakramente. I dette sakramente finder jeg mysteriet om Jesu fødsel. Kort fortalt vi finder her mysterierne om: Jesu omskærelse, hellige tre konger (som er en manifestation af Jesus Kristus), Jesu dåb, Jesu skjulte liv og Hans kald til omvendelse. Sagt på en anden måde (det Allerhelligste sakramente) rummer alle disse mysterier. Dette sakramente er det mest guddommelige af alle de sakramenter, Kirken er blevet overdraget. O, guddommelige Jesus, kom Du og lær os om sandheden i Dine ærværdige mysterier eller sagt på en anden måde, forbliv der, hvor Du er og drag vore hjerter til Dig.

Til enhver tid aktuelt, nærværende og virkningsfuldt

Det allerhelligste sakramente rummer alle Kristi ord og gerninger, ikke som ord og gerninger, der tidsmæssigt er låst fast, men som ord og gerninger, der til hver en tid er aktuelle, nærværende og virksomme. Blandt de guddommelige skatte, der er nær Faderen og altid tilgængelig for Kirken i det Allerhelligste sakramente, er Kristi tårer, grædt af en guddommelig person, og menneskelige tårer, der åbenbarer en guddommelig medlidenhed. ”Salige er de, som sørger, for de skal trøstes” (Matt 5:4). I løbet af Sit jordiske liv i denne tårernes dal kendte Jesus til jammer, klage og det at sørge. Han fældede rigtige tårer og græd over Jerusalems hårdnakkede blindhed: ”Da han kom nærmere og så byen, græd han over den og sagde: Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne” (Luk 19:41).

Han græd også over Lazarus, som Han elskede, da han har var død. ”Da Jesus så hende (Maria) græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør og sagde: Hvor har I lagt ham? Herre, kom og se! Svarede de. Jesus brast i gråd” (Joh 11:33-35).

Fra korsets alter græd Jesus højlydt fra sit sønderbrudte Hjertes dyb. ”Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst, men det gjorde Gud, som sagde til ham: Du er min søn, jeg har født dig i dag, ligesom han også et andet sted siger: Du er præst for evigt på Melkisedeks vis. Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt” (Hebr 5:5-7).

Mine tårer er samlet i din lædersæk

Kristi tårer er ikke gået tabt. Salmisten siger: ”Du har mine tårer for øje” eller som det formuleres i en anden oversættelse, ”Du fører bog over min elendighed, mine tårer er samlet i den lædersæk, de står i din bog” (Sl 56:9). Hvis dette også gør sig gældende i forhold til vores tårer, hvor meget mere er dette så ikke i sandhed og på en vidunderlig måde gældende for Kristi tårer, Han som er Faderens elskede Søn?

Bønnens tårer

Tilbedelse kan til tider antage form af en sagte gråd, når man er foran det Allerhelligste sakramente. Der hører Kristus vore suk, og Han tørrer vore tårer bort. Siger den hellige Benedikt ikke: ”Men ikke i mange ord, thi vi ved, at vi bønhøres formedelst hjertets renhed og sønderknuselsens tårer. Derfor bør bønnen være kort og redelig – medmindre den forlænges ved inspiration af Guds nåde” (Benedikts Munkeregel kap XX). Tilbedelse kan på samme tid på en mystisk måde afføde en gavnlighed (for os) af Kristi uendelige dyrebare tårer. Sønnens tårer kan blive frembåret for Faderen, som igen og igen tillader dem at falde som sagte regn på selv de mest forhærdede hjerter.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 8. november 2013. Den kan læses på: Blessed are they that mourn – Vultus Christi

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s