Salige er de, som stifter fred

Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn

Om mindre end fire uger vil vi synge den indledende antifon til juleaftens 1. Vesper, som lyder således: Rex pacificus magnificatus est, cujus vultum desiderat universa terra (Vor Herre er såre stor; al jorden higer efter Hans åsyn). Kristus er Fredsfyrste. Da Han blev født fyldtes himlen over Betlehem af englekor, som sang: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag” (Luk 2:14). Englene vidste, at Guds Søn var kommet for at skabe fred mellem himmel og jord. Da Adams synd havde forårsaget, at jorden satte sig op mod himlen og fået himlen til at fælde tårer over den synd, der ødelagde jorden overflade, da opfyldte Kristus ved Sit komme salmistens profeti, om at jorden vil blive beboet af dem, der stifter fred, og at Han vil give fred til alle dem, der byder Ham velkommen i deres hjerter og lader Ham som Konge regere over dem. ”Men de sagtmodige skal få landet i arv og eje og glæde sig over stor lykke” Sl 37:11).

Fred ved Hans Blod på korset

Jesus stiftede fred på jorden ved at bringe Sig selv som et villigt offer på korsets alter. Han tog menneskehedens synder på Sig og deres had rettet mod Hans Fader og mod hinanden og bar det på Sit eget Legeme, hvor det blev naglet (til korsets træ) og overvundet. ”For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig, og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlen ved at stifte fred ved hans blod på korset” Kol 1:19-20).

Min fred giver jeg jer

Der, hvor Gud og Vor Herre Jesu Kristi fader ikke er elsket og ikke bliver tilbedt, kan der ikke herske fred. Ved Sit korsoffer blev Jesus kærlighedens og tilbedelsens alter og genoprettede balancen og den rette orden villet af Hans Fader, da Han påbegyndte Skabelsen og endda gå ud over det ved at fylde jorden med løftet om en fred, som verden ikke kan give. ”Fred efterlader jeg jer, min fader giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst” (Joh 14:27). Jesus stiftede fred ved Sit Blod, og den fred, Han vandt ved at dø på korset, flyder nu selv fra ethvert alter, hvor Hans Legeme og Blod frembæres igen og igen til Faderen og fremstilles for sjæle som Den Nye Pagt, der er eviggyldig og uundgåelig.

Ofre med Offeret Kristus

At være en, der stifter fred, er, som at være med Kristus og ligesom Kristus, der som et offer frembæres for Faderen, som et kærlighedens offer, som et offerlam, der bæres frem. Desværre har man i nyere tid forvansket (i katolsk terminologi) ordet ”offersjæl”, og det gælder også i den oprindelige liturgiske kontekst, hvor det er blevet gjort til noget ophøjet og sjældent, og derfor har det fået mistænkelighedens skær over sig. Dette er absolut ikke Kirkens syn på sagen. Kirkens liturgi gør det klart, at den, der helt, fuldt og bevidst tager del i Kristi Offer, herved bliver et offer sammen med Kristus. I forordet til Messen for det Allerhelligste sakramente gøres følgende klart:

I dette mysterium, der består af uudsigelig visdom og grænseløs kærlighed, forordner Han uden ophør på en vidunderlig måde Selv Sit Offer. Han har også en indvirkning på det, der skete på korset, idet det var Ham, der var Offeret. Når det gælder os: Er man blevet offer med Ham, indbyder Han os til Den hellige Bryllupsfest, hvor Han er Den Føde, vi indtager, hvor mindet om Hans lidelse bliver fornyet, og sjælen opfyldes af nåde, og løftet om fremtidig herlighed bliver givet os.

Endnu engang er hemmeligheden ved votivmessen for Vor Herre, Jesus Kristus, Den evige Ypperstepræst, at den betegner alle, der tager del i Kristi Legeme og Blod, som ofre, er blevet en del af Ham i Hans Offer

Må Jesus Kristus, vor Talsmand, frembære disse ofre til Dit behag O Herre og fremstille os med Sig selv som ofre, som vil være til Dit velbehag.

I 1958 offentliggjorde den berømte benediktinske forsker Dom Georges Lefebvre en undersøgelse af det doktrinære princip indenfor åndelighed, der omhandler offersjæle, og hvordan dette aspekt gør sig gældende hos Moder Mectilde de Bar. De refleksioner, han gjorde sig, er med til at kaste yderligere lys over den korrekte teologiske forståelse af ordet ”offer”.

Tager man udgangspunkt i ordet ”offer” og dets egentlige betydning, er det et synonym for ordet kristen. Det er det mest enkle og sande ord, der udtrykker, hvad det vil sige at være kristen. En kristen er en, der går ind i et fællesskab med Kristi mysterium. Ser man på ordet ”offer” i dets teologiske betydning, så udtrykker det essensen i ethvert kristent liv, nemlig at være sammen med Kristus, forenet med Hans Offer, tage del i Hans opofring af Sig selv og at være et offer med Ham.

Dom Georges Lefebvre viser, at det, der først og fremmest betyder noget, ikke er den ødelæggelse offeret gennemgår, men dets indvielse, hvor det overdrages til Gud ved en handling, hvor det giver sig selv i forening med Gud. Man misforstår betydningen ved et offer ved at lade det fremstå, som om det handler om lidelse for lidelsens skyld. Den lidelse, der indgår i selve ofringen, er umærkelig en konsekvens af ens overgivelse til den guddommelige kærligheds ild, der er nemlig tale om lidelse indtil døden, men en sådan død er blot overgangen til det sande og evige liv. Er dette ikke apostlenes lære:

Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde. Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. Derfor virker døden i os, men livet i jer. Da vi har den troens ånd, der står skrevet om: Jeg troede, derfor talte jeg, så tror vi, og derfor taler vi også. For vi ved, at han, der oprejste Herren Jesus, også vil oprejse os sammen med Jesus og lade os stå frem sammen med jer. Alting sker for jeres skyld, for at nåden kan nå til flere og flere og dermed forøge taksigelsen til Guds ære. Derfor bliver vi ikke modløse, for selvom vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vor lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt” (2 Kor 4:9-18).

Offersjæle: De, der er de sande fredsstiftere

Efter at have gjort rede for, hvad jeg mener med begrebet offersjæl, kan jeg uden frygt for at blive misforstået, fremhæve, at i fraværet af offersjæle kan der ikke eksistere fred. De, der er de sande fredsstiftere, er offersjæle, der grunder over Jesus i mysteriet omkring Hans Offer, og som af Helligånden tilskyndes til at blive ligesom Ham i alle ting, selv til døden, så der kan herske fred i verden og være liv i overflod. ”Derfor virker døden i os, men livet i jer” (2 Kor 4:12).

I enhver generation udvælger Kristus offersjæle, der skal være Hans fredsstiftere. Ligesom Den hellige Hostie er de skjult for det menneskelige øje. Ligesom Den hellige Hostie er de tavse. Ligesom Den hellige Hostie er deres liv et endeløst offer. De er som Hostien forenet med Hostien, som er Guds Lam, der ved Sit Offer har overvundet fjenden og alle hans horder af ondskab og sendt dem på flugt.

Fred: En gave fra himlen

De sande fredsstiftere er ikke dem, der med verdens øjne, skaber fred (i verden). Fred er ikke traktater, og den er heller ikke frugten af diplomatisk arbejde og menneskers indsats. Den er en gave fra himlen. Det er en underskøn udveksling, der sker ved vellugten af Kristi Offer, der stiger op fra altre i hele verden og Tabernakler, hvor Han er skjult og kommer til Sin Fader. Sjæle, der er forenet med Den hellige Hostie modtager guddommelig fred og bliver i stand til at bringe den videre til ethvert hjerte, der er klar til at tage imod denne fred.

Fredens sakramente

Der findes ingen fred, der ikke er Eukaristisk i sin karakter. Det Allerhelligste sakramente er fredens sakramente. Hvor Kristus er til stede, der hersker fred. Der, hvor Han er elsket og tilbedes, hersker fred. Overalt hvor Han er til stede skjult under det sakramentale slør udgår en kraftig stråling af fred, der er i stand til at forandre hjerter og helbrede de sår, der er blevet påført sjæle af oprørske mennesker, der er i djævelens vold. Der er mange, der vil hævde, at fred opnår man ved dialog, men den eneste fred, der er værd at besidde, altså den fred, som verden ikke kan give, er frugten af dialogen med Vor Herre i Hans Ord og i Hans kærlighedssakramente. Endnu mere handler det om den frugt, der opstår ved at lytte til de ting, som Han siger til ydmyge hjerter: ”Jeg ved hvilke planer, jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren. Jeg vender jeres skæbne og samler jer fra alle de folk og fra alle de steder, jeg fordrev jer til, siger Herren; jeg fører jer tilbage til dette sted, som jeg førte jer bort fra” (Jer 29:11,12 og14). Fred er frugten af en stille tilbedende tilknytning til Kristi mysterium, det vil sige til Kristus, som Han er- og som Han er kommet til stede ved indstiftelsesordene, der siges af præsten i Hans kærlighedssakramente.

En stor fredsstifter

I dette øjeblik kan den største fredsstifter i verden være en sjæl, der er skjult, og som befinder sig langt væk fra den uro, der præger samtaler og forhandlinger, og som forbliver i stilhed foran Jesu Eukaristiske Ansigt, og der åbner sig for den vedvarende strøm af kærlighed, der udgår fra det Allerhelligste sakramente. Det er på denne måde, vores ”afsondrede” pave emeritus Benedikt XVI er en stor fredsstifter. Kristi fredsgave forøges proportionalt med de levende hostiers afsondring, stilhed og ydmyghed, som opofrer sig selv og tillader Kristus, som Præsten, at frembære dem og til at tage imod den.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 29. november 2013. Den kan læses på: Vultus Christi

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s