De velsignede karmelitersøstre fra Compiègne, der blev martyrer

Den 17. juli fejrede vi de 16 velsignede karmelitersøstre fra Compiègne, der blev martyrer. Der er tale om Moder Teresa af Skt. Augustin og hendes medsøstre, der blev henrettet den 17. juli 1794 under den franske revolution.

Søstrene havde nægtet at overholde den på daværende tidspunkt konstitution gældende for klerikale. Der var tale om en lov, der var blevet vedtaget i 1790, og som havde til hensigt at undertrykke og tilpasse Den katolske Kirke i henhold til den revolutionære regering. Man havde inddraget Kirkens ejendom og forbudt klosterordner af enhver slags. Karmelitersøstrene fra Compiègne nægtede at følge den undertrykkende lovgivning, der berørte deres kloster, og derfor blev de arresteret i juni 1794 og blev holdt fængslet i det tidligere Visitationskloster i Compiègne, hvor de dagligt frembar sig selv som et offer for fred i Frankrig og i Kirken. Den 17. juli kom deres sag for de revolutionæres domstol i Paris, og de blev dømt for forræderi og dermed til døden i guillotinen. Ved Forsynets vilje bar de deres forbudte ordensdragter, da deres sekulære klæder var blevet vasket den dag, deres sag kom for retten.

Søstrene blev derpå transporteret i bøddelkærrer sammen med 40 andre dødsdømte fanger til henrettelsesstedet på Place du Trône i Paris. På denne tur sang søstrene tidebønnerne fra Vesper og Komplet. Derudover sang de Miserere og bodssalmen 51: ”Gud, vær mig nådig i din godhed”, og de afsluttede med Salve Regina. Øjenvidneberetninger fortæller, at folkemængden, de passerede forbi på deres vej, sædvanligvis var støjende, men på forunderlig vis, havde der den dag lagt sig en dyb ro over den.

Da de nåede til stedet, hvor henrettelserne skulle foregå, istemte Moder Teresa Te Deum og derefter Veni Creator Spiritus. Alle søstrene fornyede deres klosterløfte og Sr. Constance, den yngste, der stadig var novise, sluttede sig til de andre søstre og foretog sin profes, inden hun skulle henrettes. Sr. Constance var den første, der skulle dø. Efter at have modtaget en velsignelse fra sin priorinde og kysset en mindre figur forestillede Vor Frue, gik hun mod guillotinen. Hun istemte Laudate Dominum Omnes Gentes: ”Lovpris Herren, alle folkeslag! Lovsyng ham, alle folk! For hans godhed modtog os er stor, Herrens troskab varer til evig tid” (Salme 117). Dette blev fulgt op af alle søstrene, som fortsatte med at synge, først højt, derefter blev sangen mere og mere lavmælt og til sidst forstummede den, med den sidste søster, der gik til sin død. Der plejede at være råb og megen støj under henrettelserne, men da søstrene blev henrettet, var der helt stille.

Sr. Constance antydede med et vink, at bødlen og dennes hjælpere skulle fjerne sig, så hun uden assistance kunne gå til guillotinen. Det synes sandsynligt, at henrettelserne blev fortsat i den rækkefølge, som søstrene havde afgivet deres ordensløfte. Vi ved, at Moder Teresa var den sidste, der gik i døden. Det er blevet fortalt, at man hørte den 78-årige Sr. Maria af Den korsfæstede Jesus sige følgende til sine bødler: ”Mine venner, jeg tilgiver jer og det er med den samme store længsel, jeg nærer efter, at Gud vil tilgive mig”. Karmelitersøstrenes lig blev begravet i en massegrav.

Der er mange, der af den opfattelse, at det offer, som Moder Teresa af Skt. Augustin og hendes kommunitet frembar, var med til at afslutte det terrorregime, der var ved magten på det tidspunkt. Det skete blot 10 dage efter nemlig den 27. juli 1794. Historien om søstrenes martyrium er blevet fremstillet i en mere populær form blandt andet i en roman af Gertrud von le Fort, i et skuespil af Georges Bernanos og i en opera af Francis Poulenc. Søstrene blev saligkåret af pave Skt. Pius X den 27. maj 1906.

Der optræder et britisk element i forbindelse med martyrerne fra Compiégne. Det handler om det engelske benediktinerkommunitet fra Cambrai. Dette kommunitet blev fordrevet fra deres kloster i 1792 og fængslet i Compiégne. I juni 1794 sluttede karmelitersøstrene sig til dem, og selvom de var fængslet hver for sig, blev benediktinerne vidner til karmelitersøstrenes hellighed, og de (benediktinerne) var samtidig overbevist om, at karmeliternes martyrium var med til at redde deres liv. En anden årsag kan dog også være, at disse benediktinere var engelske statsborgere, og at det var afgørende for, at de ikke blev stillet for en fransk domstol og dømt til døden for forræderi. De forblev at være fængslet indtil april 1795 og blev derefter forvist til England, hvor de til sidst slog sig ned i Stanbrook Abbey. Det eneste de ejede var karmeliternes verdslige beklædningsdele, og det var dem de bar. Enkelte stofstykker og en espadrille fra martyrerne fra Compiégne æres nu på Stanbrooke som relikvier.

Læs mere om martyrerne fra Compiégne på Wikipedia, Catholic Encyclopedia. Kildematerialet, der ligger til grund for beskrivelsen af henrettelsen i denne artikel er ”To Quell the Terror: The True Story of the Carmelite Martyrs of Compiégne” skrevet af William Bush (ICS Publications,Washington D.C., 1999).

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på Carmelite Nuns of Great Britain. Den kan læses på: The Blessed Carmelite Martyrs of Compiègne – Carmelite Nuns in Britain

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s