Vor Frue og Skt. Johannes af Eudes formaner os til at frelse sjæle

Vor Frue af Fatima opførte sig lidt anderledes, end hun plejede, når hun åbenbarede sig for seerne den 13. hver måned, men i august åbenbarede hun sig i stedet den 19. Ved at gøre dette viste hun en særlig kærlighed overfor Skt. Johannes af Eudes, hvis fest fejres på netop den dag. Skt. Johannes Eudes var den første helgen til at fremme hengivenhed til Marias hjerte på en ekstraordinær og særlig måde. I betragtning af at Fatima var den måde, hvorpå Gud valgte yderligere at lade en andagt se dagens lys, så er det svært ikke at se Vor Frues tidsmæssigt forskudte åbenbaring den 19., som en hændelse bestemt af Forsynet til at tilskynde os til at indhente mere viden om det, Skt. Johannes havde at fortælle om vor Dronnings hjerte.

Ifølge Skt. Johannes Eudes er der ikke noget mere velbehageligt for Marias hjerte, end at man arbejder for sjælenes frelse: ”Den største glæde, vi kan give Marias beundringsværdige hjerte, som brænder af kærlighed for sjæle, der ikke betænker hendes Søns dyrebare blod, er med nidkærhed og hengivenhed at arbejde på deres frelse. Hvis englene og helgenerne i Himlen glædes over hver eneste omvendelse af en synder her på jorden, så vil hun, der er dronning over engle og helgener, opleve uendelig meget mere glæde end alle de, der bebor himlen, fordi hendes hjerte rummer langt mere kærlighed og barmhjertighed” (1).

Kærlighed er at gøre det gode for en anden. Det, der er det ultimative gode for mennesket, er dets sjæls frelse. Det, der er det mest sande og største udtryk for kærlighed, er, at man hjælper andre til den evige lyksalighed.

Dyderne tro og håb er, skønt de rangerer under kærlighed, altid blevet oplistet før kærlighed som nødvendige forudsætninger for kærligheden. Er der mangler i forhold til nogle af disse teologale dyder, vil det automatisk påvirke kærligheden. I vores post-Vatikan II tid er begge disse dyder desværre i væsentlig grad blevet påvirket. For at vi kan skabe glæde hos Maria ved vores arbejde på sjælenes frelse, er det bydende nødvendigt, at vi får ændret de fejlagtige antagelser vedrørende tro og håb, som er blevet spredt vidt og bredt, og som i sidste ende ødelægger kærligheden.

Troen indikerer ikke blot for os, hvad det ultimative gode er for mennesket, men den indikerer også måden, hvorpå vi kan opnå det gode. Gennem troen ved vi, eller vi burde vide, at Kirken er Den eneste ark, der leder til frelsen (extra ecclesiam nulla salus). Helgenerne handlede i overensstemmelse med denne åbenbarede sandhed. De bad og frembar ofre for sjælens omvendelse. I dag er der mange katolikker, der ikke tror på dette trosdogme i den henseende, at det er ufejlbarligt. Det har fået den konsekvens, at mange kun i et lille omfang frembærer bønner eller ofre for, at det sker omvendelse udenfor Kirken. I stedet bruger de meget tid og energi på tiltag, der skal hindre ”klimaforandringer” eller de engagerer sig i tiltag (dem, der er ægte eller foregiver at være det) relateret til social retfærdighed. Der findes ingen sand kærlighed uden en sand tro.

Der er tale om en grundlæggende mangel på håb, som kommer til udtryk, når moderne katolikker afviser dogmet ”udenfor Kirken er der ingen frelse”. De, der ikke tror på dette dogme, taler ofte om de ikke-katolikker, de kender, på en måde, hvor de betegner disse ikke-katolikker som værende umulige at omvende, fordi de er vokset op i – og kommer fra sammenhænge, hvor der eksisterer bastante fordomme mod troen.

Det, der er grundlaget for en katoliks håb, er Guds almagt, Hans godhed og trofasthed overfor det, Han har lovet. Hvis disse liberale katolikker virkelig troede på Guds almagt, ville de også vide, at Gud er i stand til at overvinde fordomme. Hvis de troede på Guds godhed, ville de vide, at det ikke er Guds vilje, at et menneske befinder sig i et religiøst mørke. Tværtimod vil ”Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden” (1 Tim 2: 4).

Skt. Johannes Eudes skrev om, hvordan den guddommelige almagt genspejles i Marias hjerte. Han betegner den guddommelige almagt som en ”fuldendelse, der giver Gud en absolut og uendelig magt over alt det, Han har udvirket. Når det er Hans vilje, kan Han skabe liv eller lade døden indtræde alt dette i overensstemmelse med Hans plan i tid og rum. Han kan lade os opleve intethedens dyb eller trække os op derfra”. Gud har formidlet denne almagt i en uanet grad til Maria som himlens Dronning (2). Vi bliver mindet om dette Vor Frues særlige privilegie, når vi i det Lauretanske litani beder: Mægtige Jomfru, bed for os. Desto mere vi sætter vores lid til Marias kraft og godhed, desto mere vil vi være tilskyndet til at anråbe hende og bede for, at hun vil opnå omvendelse og frelse for dem, som er vore kære. De, der ikke besidder håb og ikke finder, at Maria har styrken til at opnå omvendelse hos deres næste, vil ikke være ivrige, når det handler om at bede hende om forbøn. Der er ingen kærlighed uden håb.

Sr. Lucia fra Fatima udtrykte et stort håb i forhold til bøn rettet til Maria, og det er specielt ved brug af rosenkransbønnen: ”Den Allerhelligste Jomfru har i disse sidste tider, som vi nu befinder os i, tilskyndet os til at bede rosenkransen i et sådant omfang, at alle problemer uanset deres vanskelighed og størrelse, og om de er åndeligt eller jordisk relateret, eller om de vedrører os personligt eller én af vores familiemedlemmer, kan løses ved rosenkransen”. Hvis nu et problem uanset dets størrelse og omfang kan løses ved rosenkransbønnen, så vil synderen, uanset hvor langt vedkommende befinder sig fra Kirken, kunne opleve omvendelsens nåde, fordi en person har bedt rosenkransbønnen for vedkommende. Hvis vi ønsker at bringe englenes og helgenernes dronning stor glæde, bør vi af hele vores hjerte bestræbe os på at efterleve Fatimabudskabet, som i al sin enkelthed går ud på, at vi skal frembære bønner og ofre for sjælenes frelse.

Kilder:

1.      St. John Eudes. The Admirable Heart of Mary. Immaculate Heart Publications. Buffalo, N.Y., pg. 255.

2.      Ibid. p. 141.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af John Henderson og publiceret på OnePeterFive den 8. juni 2020. Den kan læses på: https://onepeterfive.com/mary-eudes-convert/

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s