Det er os, der vil sejre til slut

Nej. Det er det ikke

Der er en afslørende tale, der i dag cirkulerer i den katolske verden. Det er den berømte sætning: ”Det er os, der vil sejre til slut”, der indeholder den skjulte antydning af, at man i realiteten ikke behøver at gøre en indsats i forhold til dette eller hint (og det gælder også det forfærdelige, der i dag sker i Kirken), fordi det i sidste ende er os, der går af med sejren.

Nu ikke så hastig. Hvem er ”vi”? Hvad dækker det over? Det er i sagens natur Kristus, der sejrer til sidst. Men er det ikke lidt af en antagelse at tro, at fordi Kristus sejrer, inkluderer denne sejr os alle.

Der er ingen af os, der aner, om vi sejrer til sidst, og det er åbenlyst forkert at antage, at vi bliver inkluderet i Den sejrende Kirke. For at en person kan ”vinde” til slut – for at kunne tage del som enkeltindivid i Kristi endelige sejr, der synliggøres ved verdens ende – må man dø i nådens stand.

Den anden tilstand, der eksisterer, som en person kan dø i, er en tilstand præget af dødssynd, og det gælder, uanset hvad biskop Barron og for den sags skyld andre biskopper måtte hævde. ”Vi har et rimeligt håb om, at alle mennesker bliver frelst”. Dette kan betegnes, som værende så uanstændigt og fornærmende overfor intellektet, at det overgår enhver forstand.

Størstedelen af menneskeheden, faktisk langt de fleste katolikker, lever i objektiv forstand i en tilstand præget af alvorlig synd. De tager ikke del i Den hellige Messe. De tror ikke på – eller beskæftiger sig ikke med Kirkens lære og særligt ikke den del af læren, der handler om seksualmoral. Over en tredjedel afviser kategorisk læren om realpræsens eller forsøger aktivt at afvise den. En anden tredjedel tror ikke på realpræsens, fordi de aldrig er blevet fortalt, at det er sandt, at Den er Jesus Kristus. Selv mange af dem, der rent faktisk går til Messe og modtager Den hellige Kommunion, tror ikke fuldt og helt på, at det er Jesus Kristus, de modtager. Det samme synes at gøre sig gældende blandt klerikale og prælater, herunder biskopper, men især biskopper.

Antagelsen om, at langt størstedelen af menneskeheden, 98 % ifølge biskop Barron, befinder sig i nådens stand, er så langt ude, at man knap ved, hvor man skal begynde, hvis man ønsker at rette en kritik mod denne antagelse (medmindre man er overbevist om, og holder fast i, at det praktisk talt er umuligt at begå en dødssynd).

Hvad vil det så egentlig sige at være i nådens stand? Det er, at Den hellige Treenigheds liv flyder i dig, også selvom du er ufuldkommen. Dine tanker, handlinger, ja alt det, du gør, stammer fra et liv levet i de teogale dyder, som er tro, håb og kærlighed.

Hvordan er det muligt, at en katolik ved at betragte Kirken og verden af i dag, kan nå frem til, at 98 % af menneskeheden lever deres liv i og gennem Gud. Himlen er ligesom helvede et valg, der afgøres af vores handlinger samt de handlinger, vi ikke foretager, altså det vi gør eller undlader at gøre. Og det er undladelsessynderne, der er de mest alvorlige, når vi taler om Kirkens hierarki. En biskop kan gå til helvede uden at have gjort en eneste ting forkert blot ved ikke at gøre det, han skulle have gjort.

I netop dette øjeblik er et stort antal biskopper ved at lægge fundamentet til deres helt egen fordømmelse, fordi de forholder sig tavst og ikke tager initiativ til at gøre det, der er det rigtige. Og det er, at de fortsat undlader at handle, og det skader sjælene og bliver ikke opvejet af, at man gør enkelte ”gode” gerninger. Der eksisterer ingen udligningseffekt, som ved en mærkværdig matematisk ligning.

En synd er en synd uanset om den bliver begået ved at handle eller ved at undlade at handle. Lad os derfor se nærmere på den betragtning, at man synder ved ikke at handle, når det er påkrævet. Først bør vi se på, hvad synd egentlig er. Ordet synd stammer fra det latinske sine, der betyder ”uden” – en henvisning til, at man forsætligt undlader at handle, når det er påkrævet. Som for eksempel ved at man opfører sig ondskabsfuldt overfor et andet menneske ved at stjæle dets penge eller tage andet af dets ejendom.

Lad os benytte dette i forhold til vores eksempel. At en biskop nægter én af sine præster en redelig og retfærdig vurdering af dennes sag og fratager ham alle hans præstelige beføjelser og udøvelsen af dem uden en egentlig begrundelse eller lader en præst beholde sine beføjelser og lader ham fortsætte med at virke, selvom det er tydeligt for enhver, at han burde ”sættes fra bestilling”, det er en grov undladelse, hvor han (biskoppen) gør skade på dyder som retfærdighed, sandhed og kærlighed.

Lad os gå et spadestik dybere. For en biskop (selv en der gør det gode), der ikke ønsker at erkende de undladelsessynder, han har begået i fortiden, og som har forårsaget stor skade, fordi han offentligt undlod at tage ansvar og bære sin skyld, vil fortjene helvede.

Enten ved at handle eller undlade at handle har mange af vor tids biskopper spillet en nøglerolle i forhold til den lidelse Kirken, aktuelt gennemgår. Den hellige Moderkirke undergår virkelig Sin passion netop nu, og ligesom Vor Herres lidelse blev påbegyndt ved én af apostlenes hænder, således sker det også i dag for Hans Kirke, men denne gang ved apostlenes efterfølgere.

Hvor finder vi en samlet reaktion fra biskopperne i forhold til, at så mange af (deres) præster er homoseksuelle? Hvor er en samlet reaktion fra biskopperne i forhold til de ofre, der har oplevet forfærdelige overgreb fra deres (biskoppernes) karrierefikserede præster? Hvor bliver undskyldningerne af til de mange forældre, der overlod deres børn til præster og biskopper, og hvor resultatet blev, at disse børn mistede deres tro på Kirken? Hele tre år er nu gået, siden McCarrick blev afsløret, og der er ingen, der er trådt tilbage, ingen har påtaget sig nogen form for skyld, og der er ingen, der har erkendt, at de har syndet ganske enkelt ved at tie og undlade at handle. Tavshed er det, man har præsteret.

Denne tavshed er ikke den stilhed, hvor man finder Gud. Langt fra. Denne tavshed skaber en døvhed i sjælen, så Guds stemme ikke kan høres. Denne døvhed forbliver at være i sjælen for at sikre, at den stilhed, hvor Gud er at finde, udebliver, og at Guds stilhed forbliver udskiftet med tavsheden knyttet til at dække over skyldige og det, at man har undladt at handle. Det hele handler om manglen på at forkynde troens sandhed samt en manglende erkendelse af egen medskyldighed og den virkelighed, der gør sig gældende.

Det er en forsætlig handling, at man undlader at sige noget, når det er påkrævet. Nogle gange er en sådan handling drevet af frygt, andre gange af skam og andre gange af selvbedrag. Kunne der være en biskop derude, der vil erkende den rolle, han har spillet i forhold til den ondskab, der (i dag) er i Kirken? I modsætning til hans brødre, blandt de andre biskopper, der har handlet modbydeligt overfor Kirken og Hendes lære, er der måske en biskop, der ikke har brudt sig om det, han har været vidne til, og som på bedst mulig måde har søgt klarhed i det rod, han stod overfor, men alligevel i sidste ende har forholdt sig tavs, fordi han ønskede muligheden for at avancere i Kirkens hierarki.

Da Kirkens tilstand blev stærkt forværret, besluttede han sig for at ”udligne” sine egne undladelsessynder ved at foretage ”særlige” gode gerninger. I sit selvbedrag forsøgte han at rydde op i de afledte effekter, hans tavshed medførte for Kirken, dog uden at han i offentligheden skulle stå til ansvar for det, han havde været årsag til. Dette er en form for åndeligt ”selvbedrag”, hvor man tror, at man kan få det hele uden at betale den pris, det koster.

Lad os antage, at en sådan mand i sine yngre år (før han blev biskop) var en respekteret mand, der fik en højt betroet stilling i et større ærkebispedømme. Der ville ikke blive forventet meget af ham og bestemt ikke, at han tog del i sager af ”uhensigtsmæssig karakter”. Det eneste, man ville forvente af ham, var, at han tav og så den anden vej, når det var påkrævet, altså når han ”gjorde sig tanker” om sin homoseksuelle biskops uhyrlige handlinger.

Denne mand har måske endda overbevist sig selv om, at hans biskop er godheden og helligheden selv. En overbevisning, der senere ville komme ham til gode, når han brug for at ”fjerne sig” fra sin egen rolle i den katastrofale situation, Kirken står i.

Sandheden er i sagens natur ikke partisk. Et gode opvejer ikke et onde, medmindre synden fuldt ud er blevet erkendt, tilstået, og at man har lovet, at man ikke vil begå den igen, og der er blevet givet en absolution (alt dette i større eller mindre grad). Men som katolikker befinder vi os i en Kirke, hvor intet af dette er sket, når det drejer sig om medlemmerne af Kirkens hierarki. De undladelsessynder, du har begået, har de strengt taget ikke erkendt, og derpå efterlades de troende med en undren over, om de klerikale og prælaterne med dyb anger eller med stort drama forsøger i den bedste sendetid at afbøde retssager med en betydelig kompensation, der stammer fra donorer, der har deres lod i produktionen af prævention.

Det, der på kort sigt bliver berørt af alt dette, er sandheden, da den bliver nægtet den ret, som sandheden qua sin natur har, nemlig, at den kommer frem i lyset. De, der på lang sigt bliver berørt af alt dette, er selve biskopperne, for de går til helvede i al evighed, fordi de ikke handlede, da det var påkrævet.

Jeg bekender det, jeg har gjort, og det, jeg har undladt at gøre. De, der synder ved at undlade at handle, bør være yderst påpasselige med højlydt at erklære: ”Det er os, der sejrer til slut”. ”NEJ. Det er det ikke”.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com den 30. juli 2021. Det kan læses på: ‘We’ Win in the End | The Vortex (churchmilitant.com)

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s