Jeg befinder mig foran Faderens Ansigt

Engle

Frelseshistorien fra Første Mosebog til Johannes Åbenbaring er fuld af engle. For de gamle patriarker, Israels konger og profeter blev Guds Forsyn synliggjort ved engle, der blev sendt til dem for at lede og våge over dem.

Det var en engel, der bebudede Ordets komme, og at Helligånden skulle overskygge Jomfru Maria, og Han ventede i ydmyg ærbødighed på hendes ja, for at kunne bringe dette ja til Himlen (jf. 1: 26-38). En engel åbenbarede for Skt. Josef, den mystiske og farefulde rolle, han skulle spille i Guds plan. En engel oplyste Skt. Josef i det mørke, han vandrede i og førte ham i sikkerhed i Egypten og derpå tilbage til Galilæa (jf. Matt 1: 20-24, 2: 13-22). Engle ledsagede Jesus i mysterierne omkring Hans fødsel, liv, lidelse og opstandelse. Jesus forsvarede uskylden hos de mindste ved at sige til dem, der lod sig friste til at foragte disse små: ”Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte” (Matt 18: 10).

Da Peter blev sat i fængsel af Herodes, viste en engel sig for ham om natten og førte ham fra den celle, han sad i og ud i friheden. ”Så kom Peter til sig selv og sagde: ’Nu forstår jeg sandelig, at Herren har sendt sin engel og revet mig ud af Herodes’ hånd og fra alt det, som jøderne går og venter på”’ (ApG 12: 11). Vi læser følgende i brevet til Hebræerne, ”Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling” (Hæbr 12: 22). Og endelig, så er det nærmest umuligt at vende blot en side i Johannes’ Åbenbaring uden at høre englenes vingesus.

En engel går foran os

Den lære, vi kan uddrage af dagens førstelæsning taget fra 2 Mosebog, er, at det, teksten fortæller os, i sandhed er en livsregel. Gud siger, at Han lader en engel gå foran os for at beskytte os på den vej, vi betræder og bringe os til det sted, som Han har forberedt for os (jf. 2 Mos 23: 20). I den fortælling, der udspiller sig i 2 Mosebog, er det sted, Gud har forberedt (for israelitterne), det forjættede land. For os er det sted, som Gud har forberedt, Himlen. Hvert eneste øjeblik og sted på vores rejse vil vi møde Guds vilje og blive draget ind i Hans mystiske udformning af kærligheden. Det var Gud selv, der kortlagde israelitternes rejse ud fra trællehuset i Egypten. Set ude fra et pragmatisk og geografisk udgangspunkt, så var den valgte rute ikke den direkte, mest hensigtsmæssige eller letteste vej. Udfrielsen fra Egypten var præget af mange stop undervejs, og ethvert stop var en mulighed for at opnå nåde og vende sig bort fra synder som utilfredshed, afgudsdyrkelse, grådighed og ulydighed. Der var ganske enkelt tale om en indbydelse til at starte forfra med håb i ydmyghed og i tillid (til Gud).

Lyt

Når Gud taler om Sin engel, og at den repræsenterer Hans nærvær og forsyn, så siger Gud: ”Giv agt på ham og adlyd ham! Du må ikke trodse ham” (2 Mos 23: 21). Det, vi ser her, er åbningslinjen i Skt. Benedikts regel: ”Lyt (ausculta), o min søn, til mesterens bud og bøj dit hjertes øren” (Benedikts munke-regel). Hvorfor er vi ude af stand til at høre Guds engels stemme? Det er, fordi vi ikke er tilstrækkelig stille. Det er svært for os at opretholde en stilhed, fordi vi i vores hovmod foretrækker at lytte til støjen fra vore egne tanker og lyden af vores egne stemmer. Vi er ganske enkelt ude af stand til at opretholde stilheden, fordi vi frygter Guds stemme og ønsker at udskyde ”lydighedens gerning” efter at have vænnet os til ”ulydighedens dovenskab” (Benedikts munke-regel). Vi kan ikke udholde stilhed, fordi lyden fra mange ting har taget vores opmærksomhed fra det, der ”er fornødent” (Luk 10: 42), og vi har glemt, hvordan man sidder ved Herrens fødder og lytter til Hans ord (Luk 10: 42).

Se, jeg sender en engel foran dig. Han skal bevare dig på vejen og føre dig til det sted, jeg har forberedt. Giv agt på ham og adlyd ham! Du må ikke trodse ham; han vil ikke tilgive jeres synd, for mit navn er i ham. Men hvis du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg gøre dine fjender til mine fjender og dine modstandere til mine modstandere” (2 Mos 23: 20-22). Gud beder os om lydighed, den lydighed, som Johannes Paul II definerede som ”måden at lytte på, der skaber forandringer i livet”, men for at kunne lytte må man være stille og for at være stille, må man være ydmyg.

Skt. Pio

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Skt. Pio fra Pieltrecina, hvis fest vi fejrede den 23. september. Skt. Pio havde stor fortrolighed med sin skytsengel, og han tog yderligere et stort skridt i retning af den lydighed, ydmyghed og tavshed, der kendetegnede Den korsfæstede Jesus. På mystisk vis er disse to aspekter samme side af hellighed. Den, der knytter sig til englene, bliver ligesom dem, han er ydmyg, for han er altid i tilbedelse, og stille, fordi han er ydmyg og hurtig til at adlyde, fordi han er stille. Den, der knytter sig til englene, bliver ligesom Kristus, Herren over englene: ydmyg, stille ”og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors” (Fil 2: 2).

Dunkelheden, der præger det jordiske liv

Festen for de hellige skytsengle er lige så foruroligende, som den er trøstende. Der er nemlig tale om lydighedens hilsen, der virker forstyrrende ind på vores vrangforestilling om, at vi har det godt og er i sikkerhed, og samtidig tilskynder den os til, at vi skal bevæge os mod forandring. Dette er den trøstende forsikring, om at Forsynet i ”den dunkelhed, der præger det jordiske liv”, (Ambrosius’ forord) omgiver os med engle for at ”oplyse” vores vej.

Gaverne forbundet med skytsenglene

Hvis du ligesom jeg finder dette skræmmende, så ret dit fokus på dagens evangelietekst og se dig selv som værende blandt ”de små” (Matt 18: 10), som Jesus tager i forsvar. Vejen til ydmyghed, stilhed og lydighed er ikke et ”træningsprogram” for superatleter, der træner til de olympiske lege. Paradoksalt nok er det den lille vej, som i går blev åbenbaret for os af Skt. Thérèse af Jesusbarnet og Det hellige Ansigt. Jeg finder trøst i Jesu ord i dagens evangelietekst, for Han lader mig vide, at jeg i min svaghed står foran Faderens Ansigt, men assisteret af en, som har styrke, nemlig min skytsengel. I min ubestandighed står jeg foran Faderens Ansigt assisteret af en, der er urokkelig og standhaftig. I min manglende evne til at kunne lytte og elske, står jeg foran Faderens Ansigt assisteret af min skytsengel, hvis blik ikke (engang i et splitsekund) viger bort fra Guds Ansigt, fordi han uophørligt er i tilbedelse.

Skytsenglens styrke, konstans og tilbedelse er vores. Dens fordybelse relateret til Guds Ansigt er vores. Gør krav på disse gaver, som er hos skytsenglen – dens glæde er at dele disse gaver med dig – og træd frem uden frygt. Hvis vi lader skytsenglene lede os, vil de bringe os sikkert til det sted, og til alle de steder, vi skal passere i vores liv, som Gud har forberedt for os.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på bloggen Vultus Christi den 2. oktober 2018. Den kan læses på: https://vultuschristi.org/index.php/2018/10/i-am-represented-before-the-face-of-the-father

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s