Den sejrende Kirke: 10 indblik i helgenerne

Hvert år fejrer Kirken med glæde festen for Allehelgen. En klassisk kirkelig betragtning opdeler Kirken i tre dele, men de tilhører alle Guds familie. Der er Den sejrende Kirke, som er helgenerne i Himlen, Den stridende Kirke, som er os, de levende soldater på jorden, som kæmper for vores frelse, og endelig er der Den lidende Kirke, som er sjælene i purgatoriet, de er allerede helgener, men de behøver en renselse for at nå til Himlen.

I denne artikel vil der være et fokus på Den sejrende Kirke, som er de hellige i Himlen, der er gået sejrrigt ud af den kamp, som de kæmpede mod deres tre primære fjender: Djævelen og dennes løgne, verden og dens fristelser og kødet og dets arrogante og udsvævende begær.

Det følgende rummer ti indsigter i de mest fascinerende, heltemodige, indbydende, glædesfulde og store mennesker, der har været på denne jord, og som nu for altid har taget bolig i Himlen. Disse er Guds venner, men de er også dine og mine venner, det er helgenerne, der her er tale om!

1.      Helgenerne er ikke født som helgener. Der hersker en udbredt misforståelse, som handler om, at helgenerne blev født som helgener. Dette er ganske enkelt forkert. Alle helgener blev undfanget og født med arvesyndens plet. De havde tendenser og tilbøjeligheder til synd, som de skulle overvinde og tøjle ved at gøre en selvstændig indsats samt ved hjælp af Guds nåde.

Faktisk havde ganske mange af de store helgener en syndsbetonet fortid og for at nævne nogle få: Den gode røver, (der ved korsfæstelsen hang ved Jesu ene side), Maria Magdalene, Skt. Augustin, Skt. Ignatius af Loyola, Skt. Maria af Egypten og Skt. Margaret af Cortona, også kendt som den ”anden Magdalene”.

2.      Du er kaldet til at være helgen. Når jeg underviser unge mennesker op til deres firmelse, spørger jeg dem, hvor mange der på deres hold ønsker at blive helgener. Ofte forholder det sig sådan, at ingen af dem rækker fingeren op. Derpå spørger jeg dem, hvor mange af dem, der ønsker at undgå helvede og komme i himlen, herefter præsenteres jeg for en skov af arme. Jeg fortsætter med at forklare dem, at i himlen er der Den Treenige Gud, den hellige Jomfru Maria, englene og helgenerne. Så for at komme i himlen må man være helgen.

3.      Det er Jesu befaling, at vi skal være helgener. Lyt til ordene fra Vor Herre og Frelser Jesus Kristus, som er vores forbillede, og det særligt i forhold til at leve et liv i hellighed: ”Så vær da fuldkomne som jeres himmelske fader er fuldkommen!” (Matt 5:48). Grammatisk har vi her at gøre med en imperativ, som betyder, at det er en befaling fra Gud selv.

Hvis Gud befaler os at gøre noget, vil han give os tilstrækkelig med nåde til at gøre det. Gud giver aldrig en befaling, der er umulig at føre ud i livet, men Han giver os altid den nødvendige nåde til at udføre den. Jesus siger til den hellige Paulus: ”Min nåde er dig nok” (2 Kor 12:9).

Den velsignede Moder Teresa fra Calcutta formulerede denne sandhed på følgende korte måde: ”Hellighed er ikke kun for de få, men er alles pligt”. Den forfatningsmæssige nedfældelse af Kirkens dogmatik i Lumen Gentium kapitel V taler om et ”universelt kald til hellighed”. Lumen Gentium bør læses af alle, der virkelig ønsker at blive helgener.

4.      Helgenerne kommer alle steder fra. Hellighed er ikke begrænset en bestemt tidsepoke, et bestemt sted, kultur eller etnicitet. Hellighed er tilgængelig for alle eller mere præcist, det er Jesu befaling til alle.

Når man gennemgår en helgenantologi, vil man opdage, at der eksisterer lige så mange baggrunde og (religiøse) erfaringer, som der findes helgener. Nogle var ordenssøstre, præster og andre igen biskopper eller paver. Nogle var endda ægtepar, som det var tilfældet med Skt. Thereses af Lisieux’ forældre Skt. Louis og Zelie Martin. Atter andre fandt deres kald i en lægmandsorden, som for eksempel Giuseppe Moscati og den velsignede Giorgio Frascati.

Nogle af disse helgener døde meget unge, for eksempel Dominic Savio (14) og Maria Goretti (11). Så var der dem, der levede et langt liv. Skt. Alphonsus levede, til han var et sted i halvfemserne. Skt. Antonius fra ørkenen blev ligesom evangelisten Johannes hen ved hundrede år. Nogle døde på grund af sygdom, og mange døde som martyrer.

Hellighed strækker sig altså over tid og overstiger tid, rum og kultur, køn og uddannelse eller mangel på samme. Alle er kaldet til at blive helgener, og alle bliver givet nåden dertil!

5.      Den sejrende Kirke. Helgenerne kan betegnes som værende i Den sejrende Kirke. De stred den gode strid og har fuldført løbet, og nu befinder de sig i Himlen, og af Gud har de modtaget en krone, fordi de overvandt synden i deres liv og stolede på Guds uendelige nåde og store barmhjertighed. Jesus sagde til Sr. Faustina, at den værste af alle synder kan blive den største helgen, hvis han ganske enkelt stoler på Guds uendelige nåde. Vi fejrer festen for Allehelgen hvert år den 1. november.

6.      Helgenerne og den hjælp, de yder os. Helgenerne kan hjælpe os på mange måder. Der er specielt to måder, hvorpå de kan yde os deres hjælp, en hjælp, der er umådelig stor. For det første er det ved deres forbøn. Helgenerne kan gå i forbøn for os foran Guds trone og der for os opnå den nødvendige nåde til at undgå synd og til at praktisere dyd, så vi kan nå frem til det sted, de er nu, nemlig i Himmeriget, Den evige Faders Hus. For det andet har helgenerne med deres livsførelse efterladt os et tydeligt eksempel, som vi opfordres til at efterfølge i vort eget liv.

Eksempler på hellighed rummer en stærk appel og stor magnetisk tiltrækningskraft. Hvor mange gange er helgener ikke blevet inspireret af andre helgener før dem til at følge den udfordrende hellighedens vej? Et lysende eksempel på dette er Skt. Ignatius af Lyola, som mens han lå i sygesengen, fordi hans ben var blevet ramt af en kanonkugle i slaget ved Pamplona, begyndte at læse om helgenernes liv. Han udbrød i stor entusiasme: ”Hvis Franciskus kan gøre det, så kan jeg også”, og ”Hvis Dominic kan, kan jeg også”. Skt. Ignatius af Loyola blev inspireret til at blive en stor helgen ved at læse om disse hellige mænd og kvinder, som blev vakt til live foran ham ved læsningen om dem.

7.       Læs om helgenernes liv. Der kan ligge en stor motivation (til at blive hellig) i, at man læser helgenbiografier. Det vil give os styrke og inspiration og stof til eftertanke på den vej, vi må betræde for at opnå heroiske dyder og hellighed til at blive de helgener, Gud har kaldet os til at blive.

Hvorfor ikke anskaffe sig en helgenbiografi eller tekster, der kortfattet beskriver mange helgeners liv og levned og læs dette i nogle minutter, inden du går til ro.

8.      Helgenernes kvaliteter. Når Den hellige Fader kanoniserer en helgen efter at have fået begrundet vished for de mirakler, der er sket i forbindelse med denne helgen, vil paven markere, at denne person praktiserede heroiske dyder. På trods af arvesynden og den mulige syndige fortid vedkommende måtte have, har denne helgen besluttet at opgive synden og kæmpe imod den. Men endnu mere vigtigt er det, at denne helgen ved hjælp af Guds nåde har besluttet at praktisere dyd og endnu bedre heroisk dyd.

Dette betyder, at han konstant har praktiseret dyd i sit daglige liv, ikke fordi det var passende (i en given situation), eller fordi han lige havde lyst til det. Nej, det er ikke sådan det forholder sig. Det er et liv levet vedvarende i heroisk dyd og en praksis af dyder, der er en spejling af et liv i hellighed.

9.      Helgenerne og glæden. Ét af de tydeligste tegn på Guds tilstedeværelse i vores liv er glæde. Den hellige Paulus formaner os i sit brev til Filipperne om følgende: ”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger jer atterGlæd jer” (Fil 4:4).

Helgenerne er fyldt med Helligånden og overstrømmes og gløder af glæde. Glæde er det klareste og tydeligste tegn på, at Helligånden spiller en aktiv rolle i helgenernes liv.

10.  Vor Frue, alle helgeners dronning. Vor Frue er alle helgeners dronning. Vor Frue er den mest hellige og den største af alle helgener. Det er vanskeligt at finde en helgen, der ikke havde en øm, kærlig, inderlig og glødende hengivenhed til vor Frue. Hendes bønner og eksempel har tilskyndet mange mænd og kvinder til at gå ad hellighedens vej. Derfor bør vi udbryde: ”Hellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere nu og i vores dødstime. Amen”.

Må Vor Frues bønner opmuntre dig til at blive en stor helgen, og at du påbegynder denne proces nu.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Fr. Ed Broom, OMV og publiceret på Catholic Exchange den 3. november 2020. Den kan læses på: Church Triumphant: 10 Insights Into the Saints (catholicexchange.com)

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

SvarVideresend

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s