Vor Herres fødsel!

Goddag og velkommen til Vortex, hvor løgne og falskhed bliver opfanget og afsløret. Mit navn er Michael Voris.

Langt om længe melder Kongen Sin ankomst, men Han kommer i forklædning. Den eneste måde, man kan være sikker på, at det er Ham, der kommer, er ved at se på dem, der er i Hans følge, og som omgiver Ham: Dronningen, Hans adoptivfar (som beskytter og tager vare på Kongen), nogle simple og ydmyge hyrder og de tre vise mænd fra Østerland.

Den vise og ydmyge gennemskuer altid Hans forklædning. Den hovmodige og den, der er præget af vildfarelser, vil aldrig gennemskue Kongens forklædning. Englene ved i sagens natur, hvem Han er, og englene ser samtidig den skillelinje, der er mellem dem, der genkender Ham og dem, der ikke gør.

Det budskab, som englene bringer i forbindelse med Vor Herres fødsel, kan opdeles i to dele. Den første del af budskabet omhandler Hans fødsel, og at denne glade nyhed er rettet til alle mennesker.

Dette bliver efterfulgt af et noget mere ildevarslende budskab, der handler om, at det glade budskab er rettet til alle mennesker, men at det ikke er alle, der ønsker at tage imod fredens gave, som Himlen rækker menneskeheden.

Anden del af budskabet, som englene giver, lyder således: ”og fred på jord for mennesker med god vilje”.

Dette er sagens kerne. Kongen er ankommet bærende på våben, så Han i krigen kan besejre fjenden, og stadig vil der være nogen, der tager fjendens parti, fordi de ikke kan acceptere det glade budskab, da de er mennesker uden god vilje.

Det var disse mennesker, Hans Fader hentydede til, da Han ved syndefaldet sagde til slangen, at den også ville have afkom, og at der ville være fjendskab mellem slangens og kvindens afkom.

Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes”.

I dette skriftsted er det tydeligt, at kvinden har afkom, der anerkender Guds herlighed, som englene forkyndte for hyrderne på marken. Med kvindens afkom og slangens afkom stående overfor hinanden, er der optræk til krig, for de to hære kaldes til mønstring.

Én af slangens støtter, kong Herodes, har allerede forsøgt at føre krig mod nogle af dem, der støtter barnet fra Himlen, nemlig ved at få dem (de tre vise mænd) til at røbe, hvor den nyfødte konge opholdt sig.

Kong Herodes var under ondskabens ledelse, og han var den første af slangens allierede, der forsøgte at angribe kvindens afkom. Men han blev ikke den sidste.

Da hyrderne ankom til stalden, hvor Kongen opholdt sig, fortalte de det, der var sket i bjerglandet, mens de holdt nattevagt over deres flok. Dronningen (Maria) lyttede opmærksomt til det, de fortalte og gemte alle ordene i sit hjerte.

Det var ikke første gang, at dronningen blev mødt med englens forkyndelse, men man må dog betegne det budskab, hun modtog fra hyrderne, som værende af mere indirekte karakter. En engel havde fortalt hende følgende om hendes Søn: ”Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige”.

Her stod hyrderne i stalden og bekræftede englens ord om, at Frelseren var kommet til jorden: ”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren”.

De var blevet fortalt, at Han ikke kun var Messias, men at Han også var Gud. Dette var netop de samme ord, som Maria var blevet fortalt ni måneder tidligere i Nazareth ved en lignende åbenbaring, hvor en engel forkyndte: ”Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn”.

Hun havde videre fået dette bekræftet af en jordisk skabning, som var Elisabeth, der selv havde oplevet himlens nåde, fordi hun selv var blevet med barn i sin alderdom. Elisabeth erklærede Maria for at være Herrens Moder, hvilket siger mere om Marias Barn end om selve Maria.

Mindst tre gange i løbet af ni måneder, kommer det Maria for øre, at hendes barn er guddommeligt. Men kun to gange bliver hun af andre fortalt, at Han var Frelseren. Den tredje gang, da hun hørte dette, var, da hun i sin ydmyghed sagde: ”og min ånd fryder sig over Gud min Frelser”.

Hendes Søn, der er frugten i hendes ubesmittede moderliv, er kommet som Frelser. Det må betyde, at når Gud selv ønskede at komme ned på jorden for at føre krig, så er fjenden ikke ubetydelig.

Mens Maria sad i stalden og holdt Gud i sin favn, grundede hun over alt det, der var blevet sagt om dette barn og gemte det i sit hjerte. Hun ville snart mærke konsekvenserne af de ord, der lå i hendes hjerte. Den kilde, der ville gøre dette klart for hende, ville være guddommeligt inspireret, og den ville gøre rede for, hvilke omkostninger krigen mellem kvinden og slangen ville få.

Gud elsker Jer.

Jeg er Michael Voris

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com den 22. december 2014. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/pdf/vort-2014-12-22.pdf

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s