Den helliggjorte tid: en katolsk betydning af dage og måneder

Før jeg blev katolik, var der tre dage i ugen, der virkelig betød noget for mig: mandag var som regel den dag, man gruede for, for nu startede skole og arbejde på ny; onsdag var den dag, man så frem til med håb og glæde, for nu havde man nået ugens vendepunkt; og fredag var den sidste og vidunderlige dag, før weekenden startede.

Efter at jeg er blevet katolik, har jeg imidlertid fået en ny opfattelse af, hvordan hellighed præger tiden. Det liturgiske år former og giver året mening, og årets forskellige inddelinger får en helt ny betydning. Men det liturgiske år er kun en begyndelse i forhold til at forstå, hvordan hellighed præger tiden. Vidste du, at Kirken, som Vor Moder, har givet hver eneste dag og måned, året igennem, sin helt specifikke betydning? Ja, det er virkelig sandt. Lad os derfor her kortfattet se nærmere på den betydning, hver eneste dag og måned har.

Katolsk tidsinddeling

Hellige dage

Søndag: Den hellige Treenighed. Søndag er forbeholdt Den hellige Treenighed. Det er det helt rette, da søndagen er den første dag i ugen og netop den dag, hvor vi for Gud Fader, Gud Søn og Helligånden frembærer vores lovprisning, tilbedelse og taksigelse.

Mandag: Englene. Mandag er den dag, hvor vi husker på englene. Englene er stærkere vogtere, og hver af os har en skytsengel. Mange helgener havde stor hengivenhed overfor englene i general forstand og især overfor deres individuelle skytsengel.

Tirsdag: Apostlene. Den katolske Kirke er apostolisk. Det vil sige, at Den er funderet på apostlenes autoritet og lære, og specielt læren og autoriteten, der udgår fra Peter, som Jesus overdrog nøglerne til Sit Rige. Enhver biskop (i Den katolske Kirke) betragtes som at være apostlenes efterfølger.

Onsdag: Skt. Josef er bedst kendt som Kirkens værnehelgen. Som Jesu jordiske fader var han blevet betroet den særlige opgave at beskytte, tage vare på og opdrage Jesus på Hans jordiske færd. Nu, hvor Kristus er faret op til Himlen, fortsætter Skt. Josef med at være fader og værge for Kirken, som er Kristi Legeme.

Torsdag: Den hellige Eukaristi. Vor Herre indstiftede Den hellige Eukaristi på en torsdag, derfor er det passende, at vi har fokus på dette store sakramente netop denne dag. Eukaristien er Den største gave, Gud har givet til menneskeheden, og det er, fordi Eukaristien er selve Jesus. Jeg tror ikke, at der findes nogen større gave.

Fredag: Jesu lidelse. Jesus blev pisket, hånet og korsfæstet på en fredag. Af den grund har Kirken altid gjort det således, at fredagen er en dag for faste, og hvor man gør bod. I USA er man sørgeligt nok gået væk fra abstinens om fredagen, men man skal dog stadig bringe et offer og gøre bod på en eller anden måde. Denne dag burde altid være en dag med omvendelse og bod, og hvor vi husker på, hvordan Jesus gav Sig selv fuldt og helt som offer for at frelse os fra vore synder.

Lørdag: Vor Frue. Der er en lang række teologiske grunde til, at lørdag er dedikeret til Vor Frue. Det mest markante, der kan trækkes frem, er, at på den hellige lørdag, hvor alle havde forladt Jesus, der lå i graven, var Vor Frue, Den, der trofast ventede på Ham. Med stor tålmodighed ventede hun på Hans opstandelse den første dag i ugen.

Hellige måneder

Januar: Jesu hellige Navn. Der findes intet navn, der er mere kraftfuldt end Jesu Navn. Den Katolske Kirkes Katekismus har en meget smuk opsummerende beskrivelse af den kraft, der knytter sig til dette navn: ”Men navnet, der indeholder alt, er det navn, som Guds Søn modtager ved sin menneskevordelse: JESUS. Det guddommelige navn lader sig ikke udsige med menneskelæber; men ved at påtage sig vor menneskenatur overgiver Guds Ord det til os, og vi kan påkalde Ham: Jesus, JHWH frelser. Jesu navn indeholder alt: Gud og mennesket og hele skabelsens og frelsens ordning. At bede: Jesus, det er at kalde på Ham i os. Hans navn er det eneste, som i sig bærer det nærvær, det betyder. Jesus er den Opstandne, og hvem der end påkalder Hans navn, modtager Guds Søn, som har elsket ham og hengivet sig for ham” (KKK § 2666).

Februar: Den hellige Familie. Den hellige Familie er en jordisk afspejling af Den hellige Treenighed. Ved at betragte og overveje Den hellige Familie, kan vi få en fornemmelse af kærlighedens betydning, lydighed og det, der er et ægte fader – og moderskab. Vi bliver også mindet om, at familien er den grundlæggende faktor i samfundet og Kirken.

Marts: Skt. Josef er et billede på Gud Fader: Han er tavs, men i fuld aktivitet og sørger på fuldendt måde for, at alles behov bliver dækket. Kirken anråber kontinuerligt Skt. Josef om beskyttelse, idet Den formaner os til ite ad Josef, at opsøge Josef.

April: Det Allerhelligste Sakramente. Den hellige Kirke er et værn om Den hellige Eukaristi. I to tusind år har Hun (Kirken) været et værn om denne skat, gjort Den tilgængelig for de troende og forkyndt, at Den hellige Eukaristi er selve Jesus. Vi kan aldrig vise nok hengivenhed og ære overfor Det Allerhelligste Sakramente.

Maj: Den hellige Jomfru Maria. Vor Frue er længe blevet forbundet med blomsternes skønhed og det gryende forår. Dette er passende og behørigt, fordi hun er smuk og samtidig er Vor Herre Jesu Kristi Moder, Jesus Kristus, der er verdens liv. I maj har Kirken Sit fokus på vores herlighedsfulde Frue, hvor hun krones, og hvor der etableres processioner med hende i centrum og til hendes ære.

Juni: Jesu Hellige Hjerte. Jesu Hellige Hjerte er en åbenbaring af Guds store kærlighed for os. Jesu Hellige Hjerte er som regel afbilledet som et hjerte, der er omgrænset af flammer, der stiger op som fra en smelteovn. Samtidig er det blevet gennemboret, og så er Det blevet ”knust” (ødelagt), men Det banker (stadig) af stor kærlighed. Det Hellige Hjerte er samtidig en påmindelse om Herrens menneskenatur, for Hans Hjerte er ikke kun et symbol, Det er virkeligt.

Juli: Det dyrebare Blod. Kristi Blod frelser os fra synd. Det er Kristi Blod, der giver os håb om Himlen. Den hellige Paulus fortæller os, at Jesus forsonede ”… alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset” (Kol 1: 20). Hvis Jesu Kristi Blod ikke var blevet udgydt for os, ville der ikke eksistere noget håb for os.

August: Marias Ubesmittede Hjerte. Marias hjerte er et moderligt hjerte, et hjerte, der er fyldt med kærlighed og barmhjertighed for hendes børn. Marias hjerte fungerer også som en kanal, gennem hvilken (alle) Guds nådegaver flyder til os. Hun er ”vort liv, sødme og håb”.

September: Marias syv smerter. Bortset fra Jesus har intet andet menneske måtte lide mere end Vor hellige Moder. I fuld lydighed overfor Guds vilje gav hun sit samtykke til sin Søns tortur, ydmygelse og brutale henrettelse for vor frelses skyld. Som enhver far og mor ved, er det at se ens barn lide, den største lidelse af alle. Hun bærer stadig på den lidelse, hendes Søn gennemgik, i sit hjerte.

Oktober: Den hellige rosenkrans. Rosenkransen er en af de mest kraftfulde våben, som Kirken er i besiddelse af. Vi bliver vedvarende opfordret af helgenerne, paverne og Vor Herre og Vor Frue til at bede denne enkle, men også dybe bøn. Derfor har kirken, som Vor Moder reserveret en hel måned til netop denne bøn.

November: De hellige sjæle i purgatoriet. Sjælene i purgatoriet befinder sig i stor lidelse, og samtidig er de ikke i stand til at kunne bede for sig selv. De er vores brødre og søstre, og som en del af Kristi Legeme er det vores opgave at bede for – og frembære ofre på vegne af dem, der har været her før os, og for at de må hvile i Guds nærvær.

December: Den Ubesmittede Undfangelse. Marias Ubesmittede Undfangelse er et mysterium, der rummer en lang række dybe dimensioner. Når man taler om Den Ubesmittede Undfangelse, betyder det, at Maria var uden synd, da hun blev undfanget. Hun er fuldt og helt og for altid forenet med sin Brudgom, som er Helligånden. Den frugtbare forening, der skete mellem disse to (Maria og Helligånden) var årsagen til et bryllup, hvor himmel og jord blev forenet i Gud – mennesket, Jesus Kristus. Disse sandheder er noget, vi kan overveje til evig tid.

Tid er en gave

Kirken har taget den alvorlige opfordring til at helliggøre alle ting til Sig, og det gælder også tiden. Det katolske præg på dage og måneder er (for os) en klar påmindelse om, at vores liv en dag når sin afslutning, og at man ikke bør spilde sin tid. Salmisten har sagt: ”Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet” (Sl 90:12). Men mere end noget andet, minder det os om, at tiden er en gave fra Gud, og med Ham og i Ham er alting helligt, og der er en mening med alt.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på The Catholic Gentleman, og den kan læses på: https://www.catholicgentleman.net/2015/02/sanctifying-time-the-catholic-meaning-of-days-and-months

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s